Vi må vandre efter det vi tror!
„Vi er . . . altid ved godt mod og ved at vi, mens vi har vort hjem i legemet, er borte fra Herren, for vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 Korinther 5:6, 7.
1. På hvilke måder er øjet en velsignelse for os?
ET AF menneskelegemets vidundere er øjet. Ved hjælp af denne forbløffende fotografiske mekanisme undgår vi ikke blot forhindringer men modtager også et utal af indtryk, hvoraf mange har betydning for vort forhold til andre. Tydeligvis har øjets Formgiver ikke tænkt sig at vi skulle famle omkring på vor planet i mørke. Det var hans hensigt at vi skulle iagttage og nyde hans underfulde skaberværk — mennesker og dyr, bjerge og floder, søer og have, blomster og andre planter, himmelen og solnedgangens glød. Taknemmelige betragtere kan udbryde med salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.
2. Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at ’vandre efter det vi ser’, og hvad sagde Paulus i denne forbindelse?
2 Så forunderlig den bogstavelige synssans end er, så er det dog forbundet med stor fare at færdes ved den alene. Skal vi nyde Guds gunst må vi vandre efter det vi tror, det vil sige i tro på ham der har skabt øjet, ja hele menneskelegemet. Vi må søge hans ledelse for at kunne øve det gode. Meget passende erklærede apostelen Paulus i et brev til salvede medkristne: „Vi er . . . altid ved godt mod og ved at vi, mens vi har vort hjem i legemet, er borte fra Herren, for vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser. Men vi er ved godt mod og synes bedre om at komme bort fra legemet og at få vort hjem hos Herren [ved at dø og blive oprejst til himmelsk liv]. Derfor gør vi det også til vort mål, hvad enten vi har vort hjem hos ham eller er borte fra ham, at være ham til behag. For vi skal alle frem i lyset foran Messias’ dommersæde, for at hver enkelt kan få løn for det der er gjort gennem legemet, efter det han har øvet, hvad enten det er godt eller slet.“ — 2 Korinther 5:6-10.
3. Hvad skulle være alle Jehovas indviede tjeneres ønske, og hvilke spørgsmål fortjener vor overvejelse?
3 Alle indviede tjenere for Jehova — det være sig af den salvede rest eller af den voksende ’store skare’ med jordisk håb — ønsker at øve det gode. (Åbenbaringen 7:9) Men hvordan kan der være så stor fare ved at ’vandre efter det vi ser’? Og hvad vil det sige at ’vandre efter det vi tror’?
Farer ved at ’vandre efter det vi ser’
4. (a) Hvorfor bør vi ikke ’tage alt for pålydende’? (b) Hvordan ser øjets Skaber?
4 Hvis vi ’tager alt for pålydende’ og kun bedømmer tingene efter det vi ser, er vi i fare for at blive bedraget. For eksempel kunne man gå intetanende på en sandet strækning og så pludselig mærke kviksandet suge én ned. Eller man kunne få indgivet en falsk tryghedsfornemmelse ved den venlige fremtræden hos en der viser sig at være ’en ulv forklædt som et får’. (Mattæus 7:15) Vi må derfor være årvågne ligesom øjets Skaber, der ikke blot dømmer efter det han ser. Han sagde til profeten Samuel: „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Ja, han som dannede øjet kan bedømme et menneskes inderste tanker og hensigter, og hans vurdering er altid rigtig. (Jævnfør Hebræerbrevet 4:12.) Hans fuldkomne syn og indsigt taget i betragtning kan han virkelig kaldes altseende.
5. Hvorfor er det vigtigt forud at være advaret om farerne ved at ’vandre efter det vi ser’?
5 Da vi imidlertid kun har menneskelige evner, har vi svært ved at bedømme andres hjerteindhold. Trods vore gudgivne åndsevner er vi ufuldkomne og lette at bedrage. Vort eget hjerte kan endda vildlede os, for det „er mere forræderisk end noget andet, og desperat“. (Jeremias 17:9) Det er derfor livsvigtigt at være advaret forud om farerne ved at ’vandre efter det vi ser’. Dækker Jehova dette behov? Afgjort! Til vor belæring har han sørget for en skreven beretning om nogle betydningsfulde begivenheder der viser farerne ved udelukkende at vandre efter det man ser. — Romerne 15:4.
6. Hvad skete der da israelitterne ’vandrede efter det de så’?
6 I den forbindelse er Guds fortidige folk, israelitterne, et lærerigt eksempel. Skønt denne højt begunstigede nation havde Jehovas ufejlbarlige vejledning at se hen til, vandrede mange troløst „efter deres egne beslutninger“. (Salme 81:12) De ’vandrede efter det de så’ ved at vende sig til dyrkelse af afguder, eller synlige guder. De så på det ydre og skælvede af frygt for deres fjenders overvældende antal. Da de ’vandrede efter det de så, ikke efter det de troede’, drog de også Moses’ gudgivne lederstilling i tvivl og klagede over deres lod i livet. (Jævnfør Judas 16.) Mange af dem så øjensynlig med misundelse på de omliggende nationers tilsyneladende frihed og rigdom, idet de overså den kendsgerning at disse folk var sunket dybt i fornedrelse og var under dæmonpåvirkning. — 3 Mosebog 18:1-3, 30.
7. Hvad skete der med de israelitter som afviste Guds ledelse?
7 Hvad skete der med de israelitter som holdt på at ville gå deres egne veje og afviste Guds ledelse? De pådrog sig Jehovas mishag, og han unddrog dem sin beskyttelse så de led nederlag over for deres fjender! Selv i det forjættede land måtte israelitterne ofte trælle under ubarmhjertige fjender. (Dommerne 2:17-23) I modsætning til Moses, som nægtede at gøre sig til gode med Ægyptens herskerklasses bekvemmeligheder, søgte israelitterne „den midlertidige nydelse af synd“ og vandrede ikke fortsat ’som så de den usynlige’. De manglede tro. Og husk: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ — Hebræerne 3:16-19; 11:6, 24-27.
8. Hvorfor bør Jehovas tjenere i nutiden se en advarsel i det der skete med fortidens israelitter?
8 Jehovas nutidige tjenere kan se en advarsel i disse fortidige begivenheder. Også vi er i fare for at blive svage i troen eller endda miste den. Er det ikke et faktum at det sete kan øve en overdreven indflydelse på os så vi igen begynder at ’vandre efter det vi ser’? Jo, og derfor har Jehova i sin godhed tilvejebragt vejledning for dem der vil tjene ham i tro. Israelitterne, og Jehovas handlemåde med dem, tjener som anskuelsesundervisning for senere slægtled, deriblandt vort. (1 Korinther 10:11) Den nøjagtige kundskab om dette vil, sammen med udholdenhed og et stærkt håb, befæste os.
9. Hvad kunne det at ’vandre efter det vi ser’ betyde for vort syn på bestemte handlinger og på teokratiske forordninger?
9 Uden denne sikre vejledning fra vor kærlige Skaber ville vi være i fare for at udfordre den større Moses, Jesus Kristus, og glemme at det er Gud og Kristus der leder de sande kristne i dag. (Jævnfør Første Korintherbrev 11:3; Efeserbrevet 5:24.) Vi kunne anlægge det syn at Jehovas Vidners organisation blot er menneskeværk, og kunne derfor føle os fri til at gøre hvad der synes rigtigt i vore egne øjne. (Jævnfør Dommerbogen 21:25.) Vi kunne også begå samme fejl som de der synes at tro at en bestemt handlemåde er i orden hvis blot den ikke plager deres samvittighed. Andre kunne begynde at mene at den teokratiske organisation burde byde på større bekvemmelighed og kun stille små krav der ikke krævede selvopofrelse. Endnu en fare kunne være at nogle begyndte at pleje den tanke at organisationens foranstaltninger burde tillempes vores vilje i stedet for Guds. Men vort forbillede Jesus Kristus gjorde altid med glæde sin himmelske Faders vilje. — Salme 40:8; Hebræerne 10:5-10.
10. Hvordan kan det påvirke vor holdning til forkyndelsen og andre teokratiske aktiviteter hvis vi overser Guds ledelse eller tager den let?
10 Ved at overse Guds ledelse eller tage den let kunne nogle få den tanke at vore møder burde være kortere, at der ikke skulle være så langt til stævnerne og at studiematerialet altid skulle være lettilgængeligt og aldrig indeholde „fast føde“. (Hebræerne 5:12) I lande hvor kristne kan glæde sig over fredelige forhold kunne nogle tage Rigets velsignelser som en selvfølge og mene at man ikke burde anstrenge sig i den hellige tjeneste. Hvis vi begyndte at opelske en sådan holdning kunne vi endda blive „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“ og måske sætte næsten hver eneste weekend til side til afslapning i stedet for forkyndelse og andre teokratiske aktiviteter i helhjertet hengivenhed for Jehova. (2 Timoteus 3:1, 4) Kunne vi i så fald ærligt sige at vi „vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser“?
11. Hvad kunne der ske hvis vi ’var for gode ved os selv’, men hvad er vi nødt til?
11 En anden fare er at ’være god ved sig selv’. Vi har let ved at overbevise os selv om at en smule hovedpine eller anden utilpashed er værre end det faktisk er. Vort ufuldkomne kød kunne få os til at bruge det som undskyldning for ikke at varetage et ansvar, som for eksempel en elevopgave på den teokratiske skole. Men kan det tænkes at vi aldrig ville drømme om at lade den samme utilpashed hindre os i at deltage i en fritidsfornøjelse? Vi bør naturligvis bruge et „sundt sind“ og ikke tage let på alvorlige symptomer; men vi må kæmpe energisk. (Lukas 13:24) Og tro bør afgjort have stærk indflydelse på vore beslutninger så vi ikke ’vandrer efter det vi ser’ og udelukkende stoler på vor egen dømmekraft. — Romerne 12:1-3.
12. Hvilken form for kamp befinder vi os i, og hvilken indstilling må vi derfor have?
12 Glem aldrig at vi er i kamp mod onde åndemagter. (Efeserne 6:11-18) Vores hovedfjende, Satan Djævelen, kan øve stor indflydelse på os ved at bruge sine våben som er beregnet på at ødelægge vor tro på Jehova. Satan vil appellere til hver eneste selvisk tilbøjelighed hos os mennesker og vil ikke overse noget der kan overtale os eller fordreje vor tankegang. Hvis vi har fællesskab med „de øvrige“ af Guds ’kvindes’, hans himmelske organisations, „afkom“, er vi i krig. Og her gives ingen orlov før Jehova, som styrker os til at modstå Satans angreb, gør ende på hele Djævelens organisation. (Åbenbaringen 12:16, 17; 1 Peter 5:6-11) Bør vi derfor ikke nu være modige og erkende at tiden stiller krav til os? Det bør vi afgjort. — Salme 31:24.
Hvad det vil sige at ’vandre efter det vi tror’
13. Hvad vil det sige at ’vandre efter det vi tror’?
13 At ’vandre efter det vi tror’ vil sige at vi bevæger os frem trods vanskelige omstændigheder — i tro på Gud, på hans evne til at lede vore skridt og på hans villighed til at bringe os sikkert frem. (Salme 22:3-5; Hebræerne 11:6) Det vil også sige at vi ikke lader overfladiske indtryk eller egen dømmekraft alene udgøre vort bedømmelsesgrundlag. Tro vil bevæge os til at vandre i den retning Jehova leder os, uanset hvor besværligt det måtte være. Hvis vi ’vandrer efter det vi tror’ vil vi være som David, der om Gud sagde: „Du vil lade mig kende livets sti. Man mættes af fryd for dit ansigt; liflighed er ved din højre for bestandig.“ (Salme 16:11) Hvis vi lader Jehova lede vore skridt vil han give os fred i sindet og sørge for at vi vinder sejr, uanset hvor ringe muligheden i øjeblikket synes. (Johannes 16:33; Filipperne 4:6, 7) At vi „vandrer efter det vi tror“ vil blandt andet få os til regelmæssigt at samles med vore åndelige brødre og søstre til forenet bibelstudium og bøn. — Hebræerne 10:24, 25.
14, 15. (a) Hvilken holdning havde Jesus til rigdom, prestige og deltagelse i politik? (b) Hvad viser Bibelen om Jesu syn på Guds ledelse?
14 Ved at ’vandre efter det vi tror’ slutter vi os så at sige til Jehovas trofaste tjenere i fortiden. Den mest fremtrædende af dem var Jesus Kristus, „vor tros hovedformidler og fuldender“. Hvad lærer vi af at „følge lige i hans fodspor“? — Hebræerne 12:1-3; 1 Peter 2:21.
15 Jesus holdt sig på lang afstand af verdslig politik og søgte aldrig den rigdom og prestige som mange higede efter. Han påpegede tværtimod at hans rige ’ikke er en del af denne verden’, og materialisme lå ham så fjernt at han end ’ikke havde noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. (Johannes 6:14, 15; 18:36; Lukas 9:57, 58) Skønt Jesus havde et fuldkomment sind handlede han ikke uafhængigt, men så hen til sin himmelske Fader efter ledelse. — Johannes 8:28, 29.
16. Hvordan kan Jesu forbillede siges at have påvirket Jehovas vidners indstilling?
16 Hvilken betydning kan Jesu forbillede siges at have haft for Jehovas vidner i dag? Som fortalere for Guds himmelske rige respekterer vi de offentlige „højere myndigheder“, men forholder os neutrale i politiske anliggender. (Mattæus 6:9, 10; Johannes 17:16) Fremfor at søge rigdom og prestige i denne verden ’søger vi Riget først’, i tillid til at Jehova vil sørge for vore livsfornødenheder. (Mattæus 6:24-34; Salme 37:25) Som Jesus ’støtter vi os ikke til vor egen forstand’ men tager taknemmeligt imod vor kærlige Guds vejledning. (Ordsprogene 3:5, 6) Alt dette hjælper os til at ’vandre efter det vi tror’.
Prøvelser og velsignelser
17. Hvad må Jehovas folk udholde idet de ’vandrer efter det de tror’? Belys dette med et eksempel.
17 I mange lande må vore medvidner for Jehova udholde usædvanlig ubekvemme forhold og trængsler, ja endda brutal forfølgelse, fordi de ’vandrer efter det de tror’. Der findes naturligvis mange former for trosprøver. Tænk for eksempel på de prøvelser en ældre broder i Ecuador kom ud for under sin trofaste tjeneste. Han stiftede bekendtskab med sandheden i en alder af 80 og lærte derefter at læse og skrive. To år senere blev han døbt. Han boede i junglen og måtte derfor gå i tre timer for at komme til rigssalen. Hans kone var modstander og gemte hans tøj og penge for at få ham til at holde sig væk fra de kristne møder. Men disse problemer fik ikke denne trofaste broder til at give op. Han tjente som midlertidig pioner og senere som hjælpepioner hver måned i ti år og forkyndte i mange landsbyer, hvor han ofte blev dårligt behandlet af beboerne. Da pionerer og missionærer senere forkyndte i disse områder, kom mange og bad om et bibelstudium. Denne nidkære broders hårde arbejde medførte altså gode resultater. Han døde som 92-årig af kræft, men havde i samme måned som han døde brugt 40 timer i tjenesten.
18. (a) Hvilke betingelser er knyttet til Guds gunst? (b) Hvilken belønning vil vi få for at ’vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser’?
18 Også vi må vise vedholdenhed trods problemer og vanskeligheder. (Mattæus 24:13) Skal vi nyde Guds gunst er det livsvigtigt at vi tager Guds råd til os, stoler på ham og holder os adskilt fra verden, dens holdninger og adfærd. (Salme 37:5; 1 Korinther 2:12; Jakob 1:27) Lad os derfor bestræbe os på at efterligne vort forbillede Jesus Kristus. Lad os være selvopofrende og villige til at give os selv i Jehovas herlige tjeneste. Gør vi det, kan vi tillidsfuldt se frem til opfyldelsen af vor himmelske Faders storslåede løfte til sine loyale tilbedere. Og hvilke vidunderlige velsignelser vil dette ikke føre til i hans lovede nye orden! Ved at ’vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser’, vil vi først og fremmest opnå den belønning at have andel i hævdelsen af Jehovas universelle suverænitet.
Husker du?
■ Hvilke farer er der ved at ’vandre efter det man ser’?
■ Hvilken advarsel for Jehovas folk i dag udgør israelitterne?
■ Hvad må vi gøre fremfor at ’være gode ved os selv’?
■ Hvad kræver det af os at ’vandre efter det vi tror’?
[Illustrationer på side 12]
Bruger du og din familie ofte tiden til adspredelser når andre forkyndere er optaget af teokratiske aktiviteter?
[Illustration på side 14]
Jesus satte et fremragende eksempel for os. ’Vandrer du efter det du tror’, ligesom han?