Skal Bibelen tilpasses polygamien?

I bladet Bijeen (Sammen), et katolsk tidsskrift der udkommer i Holland, omtaler Sjef Donders den konflikt der i mange afrikanske lande eksisterer mellem Bibelens krav om monogami og den almindeligt accepterede polygami. Denne konflikt løser man, siger han, „ved simpelt hen at erklære kirkens lære [om monogami] for ugyldig“.

Som et udtryk for denne dobbeltholdning citerer Sjef Donders den amerikanske præst Eugene Hillman, som tilhører „Helligåndsfædrene“, en katolsk orden der har været med til at igangsætte katolsk missionsarbejde i Afrika. I en bog om emnet polygami skriver Hillman: „Hvis der pludselig en dag — enten ved en naturkatastrofe eller på grund af en ulykke forvoldt af mennesker — næsten ingen mænd var tilbage, men så godt som kun kvinder, ville man visselig kunne finde begrundelser i Bibelen for at tillade mænd at have omgang med mange kvinder.“

Er det sandt? Hvor liberalt denne præst end ser på det, har ingen kristne ret til polygami, uanset nationalitet eller andre omstændigheder. Den ordning Gud traf ved menneskets skabelse var monogami, og Jesus Kristus antydede at man i den kristne menighed ville vende tilbage til dette. (Mattæus 19:4-6) Inspireret af Gud skrev apostelen Paulus: „Tilsynsmanden bør . . . være ulastelig, én kvindes mand.“ (1 Timoteus 3:2) Og henvendt til alle kristne gav han denne vejledning: „Lad . . ., på grund af den udbredte utugt, hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand.“ (1 Korinther 7:2) Der gives altså ikke rum for polygami blandt sande kristne.