Modstår du utilfredshedens ånd?

TIDLIGT i Bibelen læser vi om nogle som havde en klagende ånd og knurrede. (2 Mosebog 15:24) I dag møder denne form for knurren os alle vegne og med stigende voldsomhed. Den truer med at opsluge alle, for dens påvirkning er stærk. Den ånd der ligger bagved, kommer ofte til udtryk i klager, i mere eller mindre åbenlyst udtrykt utilfredshed eller misfornøjelse. Sande kristne må modstå utilfredshedens ånd. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Utilfredshedens ophav

Under visse omstændigheder kan der være gyldige grunde til utilfredshed. Forståeligt nok blev „klageskriget over Sodoma og Gomorra“ højt — det skyldtes indbyggernes ondskab. (1 Mosebog 18:20, 21) Men uberettiget klagen og knurren udspringer af utilfredshed. Og ophavsmanden til utilfredshedens ånd var Satan Djævelen, „som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) I Edens have fremkaldte han en situation der skulle vække utilfredshed, først hos Eva og derpå hos Adam. (1 Mosebog 3:1-7) Satan har lige siden haft held til at fremkalde situationer som forårsager utilfredshed.

Århundreder efter oprøret i Eden skabte Jehova sig et navn ved at udfri israelitterne fra Ægypten og organisere dem som en nation. (2 Mosebog 9:16) Var de taknemmelige mod deres Udfrier? Nej — i løbet af de 40 år de tilbragte i ørkenen knurrede de gentagne gange mod Jehova, enten direkte eller indirekte, ved at kritisere Moses og Aron! I et tilfælde spurgte Jehova: „Hvor længe vil denne onde forsamling fortsat knurre imod mig?“ (4 Mosebog 14:26, 27; 2 Mosebog 16:2, 7) Utilfredshedens ånd hang ved fortidens Israel gennem hele dets historie. — Ezekiel 18:25.

Klager over ens lod i livet

Ufuldkommenheden kan få én til med urette at klage over sine levevilkår. Den retfærdige mand Job var så ulykkelig over sine frygtelige oplevelser at han ’nedkaldte ondt over’ sin fødselsdag. (Job 3:1-3) Kan nogle der kalder sig kristne blive utilfredse med deres lod i livet? Ja, de kan, og det er nogle blevet.

Med henvisning til nogle „ugudelige“ som havde sneget sig ind i den kristne menighed i det første århundrede, skrev disciplen Judas: „Det er dem der knurrer og klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne [nedværdigende og umoralske] ønsker, og deres mund taler overmodige ord, mens de beundrer personligheder for egen fordels skyld.“ (Judas 3, 4, 16) For at forblive trofaste som kristne må vi undgå mennesker med en sådan klagende indstilling. Hvor meget bedre er det ikke at opregne hvor mange velsignelser vi har som Jehovas tjenere og derved bevare en ånd der har hans godkendelse! — Galaterne 6:18.

Klager over brødre eller medtjenere

Jehovas tjenere bør ønske at bevare en kærlig og samarbejdsvillig indstilling til hinanden. At knurre kan have en meget skadelig indflydelse på forholdet til andre. Levitten Kora og hans tilhængere knurrede mod Moses og Aron og lod tydeligvis en misundelsens ånd komme til udtryk. På grund af Jehovas stærke mishag med dette måtte de dø. — 4 Mosebog, kapitel 16.

Flere hundrede år senere omtalte apostelen Johannes den ambitiøse Diotrefes, der ’snakkede om ham med onde ord’. Hvis Johannes fik lejlighed til at besøge menigheden, ville han tage sig særligt af denne mand med en knurrende indstilling. — 3 Johannes 9, 10.

Vi må derfor vogte os for at blive utilfredse og knurre angående vore forrettigheder i menigheden. For eksempel gør vi klogt i at tøjle vor følelse af utilfredshed hvis en anden får tildelt en ansvarspost som vi mener at kunne varetage bedre. Vi kunne jo tage fejl, og vi ønsker bestemt ikke at have en ånd som Koras eller Diotrefes’.

Søg hjælp i Bibelen

Da vi er ufuldkomne og lever i stressprægede tider, bliver vi utvivlsomt alle nu og da grebet af utilfredshed. Men vi har den hjælp vi behøver, for Bibelen viser os hvordan vi skal overvinde utilfredshedens ånd og tilbøjeligheden til at klage.

Det er yderst vigtigt at erkende at de der knurrer, ikke har Jehovas godkendelse, da de røber manglende tro på, og kærlighed til, Gud. Apostelen Paulus advarede: „I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem [israelitterne i ørkenen] knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ (1 Korinther 10:10; 4 Mosebog 14:35-38) Paulus skrev også: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser.“ (Filipperne 2:14) Hvordan kan man egentlig tjene ’den lykkelige Gud’ af hele sin sjæl hvis man er kronisk utilfreds? (1 Timoteus 1:11) Vi må derfor anlægge Jehovas syn på forholdene og vise ubetinget tillid til hans evne til at gøre os tilfredse og lykkelige. Husk at hans ånds frugt indbefatter glæde. — Galaterne 5:22, 23.

Skal man modstå utilfredshedens ånd, er det gavnligt at gøre sig klart at livet består af stadige omskiftelser. Enhver grund til klage er derfor blot forbigående. (Se også Andet Korintherbrev 4:17.) Denne viden bør bidrage til at vi til hver en tid finder glæde ved at tjene Jehova. Lad os ikke give efter for bekymring eller utilfredshed, men „være tilfredse“ når vi har „føde og klæder“. (1 Timoteus 6:8) Det varmer os om hjertet at læse Jehovas forsikring: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ Når vi ved os sikre og trygge i vor himmelske Faders omsorg, lad os da ikke klage over vor lod i livet, men være „tilfredse med det der er for hånden“. — Hebræerne 13:5.

Husk på vor velsignede stilling

Føler du somme tider utilfredshed med det du har udrettet i dit liv? Overvej i så fald hvordan du tidligere havde det i forhold til din nuværende begunstigede stilling i det åndelige paradis som sande kristne glæder sig over. (Se også Andet Korintherbrev 12:1-4.) Salvede disciple af Kristus er blevet ’kaldt ud af mørket ind til Guds vidunderlige lys’. Deres medtjenere fra ’den store skare’ glæder sig også over sandhedens forunderlige lys og har storslåede fremtidsudsigter. (1 Peter 2:9; Åbenbaringen 7:9-14) Bør vi da ikke være tilfredse — ja, overordentlig lykkelige — over det åndelige lys og den forret at kende og tjene Jehova Gud og vor konge Jesus Kristus?

Vi er en del af et internationalt samfund af brødre og søstre, en stor forkynderorganisation som Jesus Kristus leder gennem „den trofaste og kloge træl“. Dette verdensomspændende brodersamfund udfører Jehovas vilje ved at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. (Mattæus 24:14, 45-47; 28:19, 20; 1 Peter 2:17) Hvilke storslåede grunde til tilfredshed!

Hvis vi personligt er utilfredse med den måde et eller andet foregår på i menigheden, kan det udmærket tænkes at vi mangler kendskab til, eller har misforstået, noget der er gået forud. Eller måske ser vi lidt forkert på tingene — hvad der bestemt ikke er utænkeligt blandt ufuldkomne mennesker, heller ikke blandt indviede kristne. (Jævnfør Ordsprogene 16:2; Galaterbrevet 2:11-14; Filipperbrevet 4:2.) Hvis vi på den anden side har ret, bør vi da ikke nære tillid til at Jehova kan sørge for de nødvendige ændringer, ved hjælp af sin søn, menighedens hoved? (Efeserne 5:22, 23) Hvor langt bedre er det ikke at være tålmodig fremfor utilfreds!

Når vi mediterer over Jehovas handlemåde med sit folk som en organisation, har vi gode grunde til tilfredshed. For eksempel har vi en klar forståelse af bibelske lærepunkter, og dette har opbygget Jehovas folk åndeligt. Guds syn på ren adfærd er blevet tydeliggjort, sådan at Jehovas vidner trods deres ufuldkommenhed er enestående i moralsk henseende. Vores forståelse af den måde den sande kristne organisation bør fungere på, er vokset så meget at vi tjener Jehova i overensstemmelse med Bibelens anvisninger for hvordan menigheden skal organiseres. (Filipperne 1:1) Bør dette ikke øge vor tilfredshed som indviede kristne?

Trofaste kristne har også et herligt fremtidshåb, et håb som bør sætte dem i stand til at overvinde alt hvad der for en stund kunne gøre tilfredsheden ufuldstændig. Nu er den tid nær da alt levende vil lovsynge Jehova! (Salme 150) Lad os i mellemtiden ikke give rum for knurren. Måtte vi derimod tjene vor kærlige himmelske Fader med den tilfredshed han ønsker.