Opøv dig selv med gudhengivenhed som mål

„Opøv derimod dig selv med gudhengivenhed som mål.“ — 1 Timoteus 4:7.

1. Hvad var årsag til at en dygtig løber ikke vandt et bestemt løb?

HUN var holdets bedste løber inden for sin disciplin. Hendes mange triumfer havde anbragt hende blandt landets bedste. Man var derfor sikker på at hun også ved denne celebre konkurrence ville vinde. Men til skuffelse for hendes træner, hendes holdkammerater og hende selv blev hendes præstation den ringeste siden hun var begyndt i konkurrencesport. Hvad var grunden? „Jeg havde sløjet af på træningen og standset mit hårde øveprogram,“ indrømmede hun, dybt forlegen. „Træneren prøvede at presse mig til mere konditionstræning; han advarede mig, men jeg ville ikke høre.“ Hun havde forsømt sin træning, og gik sikkert derfor glip af det hun havde sigtet imod.

2. På hvilken måde må kristne opøve sig selv, og hvorfor bør vi alle vide hvordan vi kan gøre det?

² Hvis du er kristen, og især hvis du er ung, har du også et vigtigt træningsprogram. „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ (1 Timoteus 4:7) Det græske ord der er oversat med „opøv“ (gymnaʹzo) hentyder til de anstrengende og ofte smertefulde øvelser som idrætsfolk måtte udføre på sportspladsen. Med henblik på gudhengivenheden og dens løn tilføjer apostelen Paulus derfor: „Med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk.“ (1 Timoteus 4:10) Denne uundværlige egenskab er ikke noget der ’kommer af sig selv’, eller ’går i arv’ hvis man har gudfrygtige forældre. Hvad må man selv gøre? Det bør alle kristne, uanset deres alder, være klar over.

God kommunikation med Gud

3. (a) Hvorfor har personligt studium så stor betydning? (b) Hvilke egenskaber hos Gud virker tiltrækkende på dig?

³ Da gudhengivenheden blandt andet består i at man af hjertet værdsætter Jehovas egenskaber, må du vide hvordan han virkelig er. Dette meddeler Jehova os i Bibelen. Men du må selv omhyggeligt studere Bibelen og publikationer der forklarer den, så du kan blive „næret af troens og den gode læres ord“. (1 Timoteus 4:6) Det vil hjælpe dig til at lære „Jehovas liflighed“ at kende. — Salme 27:4.

4. Hvilke erfaringer viser værdien af personligt studium, og hvilke spørgsmål bør du alvorligt overveje?

⁴ „Jo mere man lærer om Jehova, jo nærmere føler man sig knyttet til ham,“ siger en 22-årig pioner (heltidsforkynder). „Når jeg læser nogle profetier og ser hvordan de er blevet opfyldt, fyldes jeg af beundring for ham. Det er mit personlige studium der hjælper mig.“ En 16-årig der havde lidt af en alvorlig depression skrev angående en af artiklerne i serien „Unge spørger“ i bladet Vågn op!: „Netop da jeg havde opgivet ethvert håb, kom denne artikel. Jeg blev så begejstret at jeg ikke kunne lægge den fra mig! Den fik mig til at føle et meget nærmere forhold til Jehova og til at indse at han er forstående og har dyb omsorg. Nu føler jeg at det går godt.“a Sørger du omhyggeligt for at læse hvert nummer af vore blade? Tager du dig tid til at lade dit sind og hjerte nære ved personligt bibelstudium, skønt det kræver selvjustits? Ved selv at forske og gå i dybden kan du styrke din overbevisning om at du har sandheden. Når kundskaben kommer ned i dit hjerte, vil den næsten med sikkerhed blive en drivkraft i dig, for det er „den lære der stemmer med gudhengivenhed“. — 1 Timoteus 6:3; Romerne 12:2.

5, 6. Hvilken form for bønner vil give dig et nært forhold til Gud? Nævn et eksempel.

⁵ God kommunikation med Gud består også i oprigtige og specifikke bønner. De vil hjælpe dig til at opbygge et personligt venskab med Jehova. Når du begår en fejl må du, som David, kunne bønfalde Jehova: „Husk ikke mine ungdomssynder og mine overtrædelser.“ (Salme 25:7, 11) Du skal vide at han vil tilgive dig hvis du angrer og ændrer sind. Lær at give dig tid når du beder, at udøse dit hjerte for Jehova. En ung pige som var opdraget i et teokratisk hjem havde, på grund af et talehandicap, tøvet med at lade sig engagere i den sande gudsdyrkelse. I dag, hvor hun er 22 år, siger hun: „Så en aften bønfaldt jeg Jehova: ’Hjælp mig til at tjene dig, ikke bare fordi de ældste eller mine forældre gerne vil have det.’“ Fra da af blev hendes liv helt anderledes! På trods af sin stammen engagerede hun sig nu helt i tjenesten. Hun siger med glæde: „Nu støtter jeg mig langt mere til Jehova, for jeg ved at han altid hjælper.“ — Salme 62:8.

⁶ En ung kristen pige bad specielt i forbindelse med at kunne blive pioner. Hendes bøn blev hørt, og hun udbryder: „Nu vidste jeg at Jehova var virkelig og at han havde omsorg for mig. Tidligere mente jeg nok at jeg havde et vist forhold til ham, men nu er han i langt højere grad en ven for mig — min bedste ven.“ Jehova svarer måske ikke altid på en meget iøjnefaldende måde, men hvis man er oprigtig og selv arbejder i overensstemmelse med sine bønner, vil man erfare hans kærlige ledelse. — Salme 145:18.

Bevar en god samvittighed

7. Hvad er samvittigheden, og hvorfor må vi holde fast ved en god samvittighed?

⁷ Da Paulus opfordrede Timoteus til at blive ved med at ’bevare en god samvittighed’, vidste apostelen at det krævede en beslutsom indsats. (1 Timoteus 1:19) Hvorfor er det sådan? Vor samvittighed er en gudgiven evne der sætter os i stand til at ransage os selv og bedømme det vi har gjort eller tænker på at gøre. Den kan enten ’anklage’ os ved en smertefuld fordømmelse af vore handlinger, eller ’forsvare os’ ved at godkende det vi gør. (Romerne 2:15) Men hvis samvittigheden bliver skadet, kan den blive defekt i sin bedømmelse. Nogle hvis samvittighed er forkvaklet kan opføre sig hensynsløst som dyr uden at deres ’indre stemme’ anklager dem for det. De kan endda ’offentligt bekende at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægte ham’. Hvordan kan man beskytte sig mod at ens samvittighed begynder at ’vise forkert’? — Titus 1:10-16.

8. Hvordan gik det til at nogle i det første århundrede ’skubbede deres gode samvittighed fra sig’?

⁸ Paulus havde nævnt for Timoteus at nogle af de kristne havde ’skubbet deres gode samvittighed fra sig’ ved at lytte til „usande historier“ og ’tom snak som krænker det der er helligt’. (1 Timoteus 1:4, 19, 20; 6:20; 2 Timoteus 2:16-18) Fordi de havde lyttet til sådanne ting var deres tro blevet svækket, med åndeligt skibbrud til følge. Paulus gjorde dog opmærksom på at det ikke blot var de frafaldnes lære der var „i modstrid med den sunde lære“. I Første Timoteusbrev 1:9, 10 nævner han desuden ting som mord, utugt og homoseksualitet.

9, 10. (a) Hvad kan vi lære af eksemplet med et kristent par som undlod at holde fast ved deres gode samvittighed? (b) Hvordan kan vi undgå at vor samvittighed bliver ufølsom?

⁹ I dag er både film, TV-programmer og meget læsestof gennemsyret af vold og kønslig umoralitet. Hvis vi fylder sindet med noget sådant, kan vor samvittighed lidt efter lidt miste sin følsomhed. Det skete for et ungt kristent par som begik utugt kort før de skulle giftes. „Jeg tror det havde noget at gøre med alt det vi havde set i fjernsynet,“ indrømmer den unge pige. „Man ser hele tiden personer i intime situationer, så efterhånden virker det ikke så alvorligt. Man vænner sig til det. Så begyndte vi også med intime kærtegn. Havde jeg dog bare tænkt mere over hvor alvorligt det var!“ Før hun indså det, havde hun mistet sin gode samvittighed. Den unge mand tilføjer: „Jeg havde desuden et problem med masturbation, og dette gør samvittigheden ufølsom, så det ikke er svært at begynde med intime kærtegn og til sidst begå utugt.“ I andres øjne så de ud til at være gode eksempler, men den underholdning de valgte, og en skjult, uren vane, havde efterhånden gjort deres samvittighed ufølsom, sådan som det sker med huden hvis den gentagne gange brændemærkes med et gloende jern. — 1 Timoteus 4:2.

¹⁰ Kunne din samvittighed på samme måde blive ødelagt af det du læser eller ser som underholdning? Hvis du har en dårlig vane der besmitter din samvittighed, arbejder du da hårdt for at overvinde den? Beskyt dig ved at gøre noget aktivt — læs igen og igen de bibelske publikationer der specielt behandler det som er dit problem, eller drøft det med en ældste. En god og ren samvittighed er en kostelig gave fra Gud som vil hjælpe dig til at opnå gudhengivenhed. Lad intet blive årsag til at du mister den!

Vælg de rette omgangsfæller

11, 12. (a) Hvilken advarsel gives i Andet Timoteusbrev 2:20, 21? (b) Hvordan kan vi følge denne advarsel?

¹¹ Apostelen Paulus skriver: „Nu er der i et stort hus [menigheden] ikke blot kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål. Derfor, hvis nogen holder sig fri af de sidstnævnte, vil han være et kar til et ærefuldt formål, helliget, nyttigt for sin herre, beredt til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 2:20, 21) Vore følelser og vor adfærd påvirkes i høj grad af dem vi vælger som venner. Det er klart at ikke-troende ikke er de bedste omgangsfæller. Men Paulus siger her ganske åbent at der selv inden for menigheden kan være nogle som ikke er gode omgangsfæller. Du vil måske synes det er sjovt at være sammen med sådanne, men deres indflydelse vil aldrig hjælpe dig til at ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til’ eller til at opbygge gudhengivenhed. Søg i stedet nogle opbyggende omgangsfæller i menigheden. Paulus fortsætter i vers 22: „Jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — Jævnfør Filipperbrevet 4:8, 9.

¹² Der var for eksempel en ung kristen pige som, på trods af at hun havde fået en gudfrygtig opdragelse, altid kom i vanskeligheder. „Det var for det meste på grund af de mennesker jeg kom sammen med,“ siger hun. Da hun indså hvordan hendes liv mislykkedes for hende, valgte hun nogle andre venner. Hun siger selv: „Hvis man vælger at omgås venner der elsker Jehova, hjælper det én til at bevare en følsom samvittighed og holde sig fri af vanskeligheder. Når de udtrykker deres afsky for urette handlinger, kommer man selv til at føle det samme.“ Ved at holde sig fri af dårlige omgangsfæller blev hun ’et kar der var nyttigt for sin herre, beredt til enhver god gerning’. Efter nu at have tjent som pioner i ti år, siger hun: „Nu har Jehova brugt mig til at hjælpe andre.“ — 2 Timoteus 2:21; Ordsprogene 15:31.

13. Hvordan kan vi afgøre hvem der er gode omgangsfæller, og hvordan kan man påvirkes af dem man kommer sammen med?

¹³ Foretag derfor en realistisk bedømmelse af dem du kommer sammen med. Jager de efter retfærdighed, tro, den principbestemte kærlighed, og fred? Er de fyldt med kristen nidkærhed? Ved at vælge sådanne til venner, kan du selv blive et eksempel i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro og i renhed, som Timoteus var det — han der var Paulus’ nære ven. Det betyder ikke at du skal blive kølig eller uvenlig over for dem der ikke er helt eksemplariske. Men det eksempel du med en glad indstilling kan sætte, kan opmuntre disse til også selv at træde lige spor med deres fødder. — 1 Timoteus 4:12; Hebræerne 12:12-15.

Bring ofre til Gud

14, 15. (a) Hvad krævedes af en sportsmand i gammel tid? (b) Hvilken gerning kræver også ofre, og hvilke gode eksempler har vi?

¹⁴ På Timoteus’ tid måtte sportsmænd under deres træning ’vise selvbeherskelse i alt’ og nægte sig selv mange fornøjelser de ellers havde ret til. (1 Korinther 9:25) De måtte holde en streng diæt, og ifølge digteren Horats fra det første århundrede f.v.t. ’holdt de sig fra kvinder og vin’ for at „nå det mål de længtes mod“. Hvis du skal opøve dig selv med gudhengivenhed som mål, må også du bringe ofre. Paulus sagde om Timoteus: „Jeg har . . . ingen med en indstilling som hans, . . . For alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu. Men . . . han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ — Filipperne 2:19-22.

¹⁵ Timoteus fik denne befaling: „Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Timoteus 4:5) Uanset hvor tillokkende Timoteus’ eventuelle personlige interesser kan have været, har han ofret disse for at kunne fuldføre Guds gerning. Er du villig til det samme? Blandt unge kristne i dag er der også nogle som ikke har tunge bibelske forpligtelser men som alligevel har valgt en højere uddannelse eller et højt betalt heltidsarbejde i stedet for at gøre den kristne tjeneste til deres livsgerning. En af disse stod netop for at tiltræde et eftertragtet job. Før han skulle begynde tog han dog imod en indbydelse til at arbejde sammen med et pionerægtepar i deres tjeneste en hel sommer. Og han nød det! Resultatet blev at han afslog det vellønnede heltidsarbejde og i stedet tog et mindre interessant deltidsarbejde for at kunne være pioner. I sandhed en indstilling som Timoteus’! Med denne ånd tjener broderen nu ved Jehovas Vidners hovedkontor. Viljen til at bringe ofre er et vidnesbyrd om sand kærlighed, og ofrene gør denne kærlighed endnu stærkere, hvilket denne broder også opdagede.

16. Hvilke ofre må unge til tider bringe?

¹⁶ Som „forkynder og apostel“ understregede Paulus at beskedenhed og ærbarhed i påklædning er ønskværdigt. Vil du være villig til at give afkald på en bestemt form for påklædning eller soignering som kunne volde anstød eller virke som en hæmsko i dit forkyndelsesarbejde? (1 Timoteus 2:7-10) Paulus fortsatte: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent . . . vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Er du villig til at stå op for sandhedens sag hvis det kan betyde at du bliver hånet og du mister noget af din popularitet hos dine klassekammerater? Alle sådanne ofre vil, hvis de bringes med det rette motiv, hjælpe dig til at opbygge gudhengivenhed og samtidig lære dig at stole på Jehova og fremfor alt tage i betragtning hvad han mener om tingene.

Gør stadig fremskridt

17. Hvordan var Timoteus et eksempel for unge forkyndere i dag med hensyn til at gøre fremskridt?

¹⁷ Det at opbygge gudhengivenhed er en stadig proces. Paulus skrev til Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ (1 Timoteus 4:15) Nogle unge brødre føler måske, fordi de ikke er gamle nok til at blive menighedstjenere eller ældste, at de ikke kan gøre fremskridt. De forestiller sig at fremskridt kun måles i de pligter og privilegier de får betroet i menigheden. Det er rigtigt at Timoteus kvalificerede sig til at blive ældste, ikke blot på grund af åndelig fremgang, men også i kraft af sin alder. Men han skulle blive ved med at arbejde med sig selv, og heri satte han et enestående eksempel for alle unge forkyndere, uanset på hvilket felt de kan gøre fremskridt. — 1 Timoteus 4:12, 13.

18. På hvilke måder kan unge kristne i dag gøre fremskridt?

¹⁸ I unge tjenere for Jehova der er ved at vokse til modenhed, kan altså, ligesom Timoteus, blive „et eksempel for de troende“ ved helt og fuldt at lade sandheden påvirke jeres livsform og ved at gøre fremskridt i forkyndergerningen. Du kan allerede nu stræbe efter at gøre fremskridt i at opdyrke egenskaber som mådehold i vaner, orden, gæstfrihed og alvor. Når du stiller dig til rådighed for de ældste og alvorligt varetager en hvilken som helst opgave de beder dig om at løse, kan du betragte det som en prøve der skal vise din egnethed. (1 Timoteus 3:1, 2, 8-10) Og hvis du synes at andre er længe om at opdage dine fremskridt, så vær sikker på at Jehova ser dem. Snart vil også andre se dem. — 1 Timoteus 5:25.

19. Hvorfor bør du opøve dig selv med gudhengivenhed som mål, selv om det kræver en indsats?

¹⁹ Glem aldrig at det er ved at opbygge gudhengivenhed at du kan få et godkendt, personligt forhold til Jehova. Hvis du forsømmer din åndelige opøvelse vil du gå glip af noget der er langt mere værdifuldt end det som løberen vi nævnte i begyndelsen af artiklen, mistede. Det kræver en ihærdig indsats at opdyrke gudhengivenhed. Men verden over er der glade unge mennesker der råber i kor: DET ER INDSATSEN VÆRD! Hvis du tilegner dig gudhengivenhed vil du få et tilfredsstillende liv nu, du vil ikke have noget at fortryde, og du vil få håbet om evig glæde og lykke. Bliv derfor ved med at opøve dig. Fortsæt med at yde dit bedste, selv om det er vanskeligt. Hent styrke og trøst i disse ord: „Al ufortjent godheds Gud . . . [vil] selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke. Ham tilhører magten for evigt. Amen.“ — 1 Peter 5:10, 11.

[Fodnote]

Kan du svare på dette?

■ Hvilken indsats må man gøre for at bevare en god kommunikation med Gud?

■ Hvad skal der til for at man kan bevare en god samvittighed?

■ Hvordan gælder ordene i Andet Timoteusbrev 2:20-22 i forbindelse med det at opbygge gudhengivenhed?

■ Hvordan kan unge kristne gøre fremskridt?

[Ramme på side 17]

Vor kærlige Gud — nogle af hans egenskaber

● Han nærer følelser; derfor kan vore handlinger enten ’såre ham’ eller glæde ham. — Salme 78:40; Ordsprogene 27:11.

● Mennesker ser ofte på det ydre, men han „ser på hjertet“. — 1 Samuel 16:7.

● Han nærer omsorg for os og indbyder os til at kaste vore bekymringer på ham; han er „en fæstning på trængselens dag“. — Nahum 1:7; 1 Peter 5:7.

● Han kaldes ’den lykkelige Gud’; han „har behag“ i sine tjenere. — 1 Timoteus 1:11; Salme 35:27.

● Han vil aldrig handle uretfærdigt eller vise partiskhed. — Job 34:10; Apostelgerninger 10:34, 35.

● Han godkender ikke det urette, men hvis vi angrer og retter en fejl eller svaghed, er han „rede til at tilgive“; han vil ikke ’handle mod os efter vore synder’ eller ’gengælde os efter vore misgerninger’. — Salme 86:5; 103:8-14.

● Vi kan henvende os frit til ham, og han opfordrer sine loyale skabninger til at gøre brug af de evner de har. Trods den uendelige visdom han har, lytter han til ønsker eller forslag. „Din ydmyghed vil gøre mig stor,“ skrev kong David. — Salme 18:35; 1 Kongebog 22:19-22.

[Illustration på side 20]

Mange kristne finder en dybere glæde i forkyndelsesarbejdet end i et vellønnet job