Religion — en forenende kraft?

HAR religionen som et hele virket som en forenende kraft i verden? Eller har den snarere forårsaget død og ødelæggelse? Vi må svare at verden har oplevet et århundrede præget af konflikter — sat i brand af nationalisme, men næret af religion. Mindst 14 af de større verdenskonflikter efter 1909 har haft baggrund i religion. „Fra oldtiden til nutiden er der kun blevet udkæmpet få krige hvori religion ikke har spillet en større eller mindre rolle,“ udtaler Ernest Lefever, som er leder af et center for etik og samfundsinteresser i Washington, D.C.

I teorien skulle religion ellers kunne bevare verdensfreden. Spalteskribenten Mike Royko skriver: „Hvis soldater nægtede at dræbe nogen af den grund at de havde samme tro, ville det være [meget] svært at føre krig.“ Efter at have bemærket hvordan folk af samme ikke-kristne tro ’ivrigt har slagtet hinanden i titusindtal’, siger han: „Kristne har heller aldrig været sarte med hensyn til at føre krig mod andre kristne. Havde de været det, ville mange af de heftigste krige i Europa aldrig have fundet sted.“

Kan det da undre at mange ikke vil have spor at gøre med religion? Bladene i historiens bog er gentagne gange blevet plettet af blod fordi krigsførende religionstilhængere enten har tilsidesat Guds ord, Den hellige Bibel, eller fordrejet dets betydning for deres selviske interessers skyld.

Følger man nøjagtigt den livsform Bibelen opridser, fører det ikke til strid men kun til fred og enhed. (Ordsprogene 3:1-6) Jesus tilskyndede sine disciple til at ’blive ved med at elske deres fjender, at blive ved med at gøre godt mod dem der hadede dem’. (Lukas 6:27) Jesus viste også hen til sine sande disciples kendetegn da han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.