Hvordan sand tro kan hjælpe dig
„ER KIRKERNE ved at blive irrelevante?“ Sådan spurgte freelance-journalisten Paul Fromm i 1983, efter at han havde overværet Kirkernes Verdensråds sjette generalforsamling, der blev afholdt i Vancouver i Canada. Hvorfor stillede han dette spørgsmål? Fordi rådet næsten udelukkende havde koncentreret sig om politik. Paul Fromm siger: „De største protestantiske kirker . . . har erstattet Jesu Kristi evangelium med et venstreorienteret, politisk evangelium.“
Kirkernes politiske engagement virker som et desperat forsøg på at genoplive den dalende interesse for de traditionelle religionssamfund. Rapporter fra hele verden vidner om at troen på organiseret religion er aftaget kraftigt i løbet af de sidste få år.
Dette overrasker dog ikke dem der studerer Bibelen. Jesus forudsagde: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Som følge af den svindende kærlighed er det kun forholdsvis få der lader religion få særlig indflydelse på deres liv, selv om de måske nok af og til går i kirke i forbindelse med et bryllup eller en begravelse. — Jævnfør Lukas 18:8.
Selv om troen på de fleste organiserede religionssamfund fører til skuffelse, sagde Jesus imidlertid: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ (Mattæus 7:17-20) Læg mærke til at ligesom der er en form for tilbedelse der frembringer „dårlige frugter“, sådan er der også en religiøs livsform der frembringer „gode frugter“. En sådan livsform vil virkelig gavne den der tror. Hvad indebærer en sådan tro, og hvad er nogle af fordelene ved den?
Grundlaget for troen
For millioner af menneskers vedkommende er troen noget man overtager fra sine forældre. Men for sande kristne er tro noget man selv tilegner sig og opdyrker. For dem er tro ikke „en fast tillid til noget der ikke er bevis for“, sådan som én ordbog definerer ordet tro. Tværtimod skrev en af de første kristne, evangelieforkynderen Paulus: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Det betyder at vor tro er bygget på realiteter.
For eksempel må den der nærmer sig Gud „tro at han er til“. (Hebræerne 11:6) Mange gør nar af den idé at der er en Gud. ’Hvorfor tro på en Gud man ikke kan se?’ siger de. Men de samme mennesker har ingen problemer med at tro på fjernsynsbølger der er nøjagtig lige så usynlige. De kan jo tænde for deres fjernsyn og se resultatet af disse usynlige bølger! Noget lignende gælder sande kristne. Vor tro på Gud er ikke blot en blind tro eller lettroenhed. Paulus forklarer om Gud: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ (Romerne 1:20) Selv om Gud er usynlig, findes der overalt omkring os en mængde synlige vidnesbyrd om en Mesterkonstruktør, en overmenneskelig intelligens, en Skaber med uforlignelig magt.
Hvis vor tro skal være til gavn for os, er det dog ikke nok at vi tror at Gud er til. (Jakob 2:19) Vi må også tro at Bibelen er Guds ord. (Johannes 17:17) Denne tro bør ikke blot være bygget på følelser eller på den religiøse oplæring man har fået som barn, men på kundskab om de mange træk ved Bibelen som vidner om at den er forfattet af Gud. Bibelen selv opmuntrer sine læsere til at ’forvisse sig om alt’. — 1 Thessaloniker 5:21.
Hvordan gør man dette? Man må først gøre sig klart at Bibelen består af en samling skrifter der er nedfældet af cirka 40 forskellige tjenere for Gud. Selv om de foretog nedskrivningen i løbet af en periode på 1600 år, skrev de alle om det samme tema — Guds rige. De modsagde aldrig hinanden. Vidner dette ikke om at det er Gud der står bag? Bibelen har desuden vist sig at være bemærkelsesværdigt nøjagtig, for eksempel hvad angår dens beskrivelse af den rækkefølge hvori alt levende er fremstået på jorden. Denne rækkefølge bekræftes i dag af videnskaben. (1 Mosebog, kapitel 1) Endnu mere forbløffende er det at Bibelen beretter om fremtidige begivenheder! Nogle af skribenterne indrømmede at de ikke selv forstod det de skrev; men det de skrev var sandt, eftersom de skrev under guddommelig inspiration! — Daniel 12:8; 2 Peter 1:20, 21.
For manges vedkommende er den mest overbevisende grund til at tro på Bibelen imidlertid at de råd den giver, virker i praksis! Når man studerer Bibelen og følger dens vejledning, vil den øve en stærk og gavnlig indflydelse på en. Den kan hjælpe os til at foretage forandringer der måske vil forbløffe vore venner og bekendte. Intet under at Paulus siger at „Guds ord er levende og virkende“! (Hebræerne 4:12) Sand tro bygger altså på en klippefast grundvold. Men hvordan opdyrker man en sådan tro?
Hvordan man vokser i troen
En landmand sår på det rette tidspunkt og under de rette vejrforhold. Inden længe begynder det han har sået at spire. Passet på rette måde vil planterne vokse sig stærke, blomstre og bære frugt. Sådan er det også med troen. Når et menneskes hjerte er ret indstillet og troens sæd er blevet sået, må denne tro passes og plejes hvis den skal vokse. På hvilke måder kan man gøre dette?
Bibelen forklarer at troen er en af den hellige ånds ni frugter. (Galaterne 5:22, 23) Og hvordan får man så Guds ånd? Jesus sagde ved en lejlighed: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:13) Bed derfor Gud om hans ånd i bøn! Troen vil vokse som en naturlig følge af at du har Guds ånd.
Det er også vigtigt at opdyrke et nært forhold til Jehova Gud. Dette kræver at man foretager et samvittighedsfuldt studium af hans ord og bestræber sig for at følge det. Salmisten opdyrkede en sådan længsel efter Guds ord og erklærede: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Når man virkelig bestræber sig for at følge Guds ord, begynder man at fremelske Skaberens egenskaber. Guds ånd begynder på den måde at bære frugt i ens liv. Man vil ikke længere føle sig tiltrukket af det onde, for Guds ånd og ønsket om at bevare et godt forhold til ham, vil få en til at vende sig bort fra „kødets gerninger“. — Galaterne 5:16, 19-21; Salme 15:1, 2.
Efterhånden som ens kærlighed til Gud og ens værdsættelse af sandheden vokser, vil man desuden føle sig tilskyndet til at dele sin tro med andre. Dette kan udsætte en for angreb eller latterliggørelse, eftersom ’troen ikke er alles’. (2 Thessaloniker 3:2; 2 Peter 3:3, 4) Man kan dog stadig være så sikker på grundlaget for ens tro at man vil kunne sige som Paulus: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed; den er nemlig en Guds kraft til frelse for enhver som tror, for jøde først og så for græker.“ (Romerne 1:16) Hvilken glæde oplever man ikke når nogen reagerer positivt på dette budskab og hele denne vækstcyklus på ny sættes i gang! Det er Gud der gør en sådan vækst mulig. — 1 Korinther 3:5-9.
Fordelene ved at tro
Men hvordan kan troen hjælpe os? Jesus Kristus pegede på en varig fordel i Johannes 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Alene dette er en enestående belønning for at have tro. Troen på Guds løfte om at han vil belønne sine tjenere med evigt liv, gør at man får et nyt syn på livet. Livets prøvelser og problemer virker ikke længere helt så store eller overvældende. Man bliver frigjort fra filosofien: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø,“ som dominerer denne nydelsessyge verden. (1 Korinther 15:32) Selv døden synes ikke længere helt så skræmmende når man har en fast tro på en opstandelse. — Hebræerne 2:15; Lukas 12:4, 5.
Tro hjælper også en til at klare det økonomiske pres. „Hvad skal vi spise?“ og „Hvad skal vi drikke?“ er noget der virkelig bekymrer mange i dag. Jesus formanede imidlertid sine disciple til at have tro på Guds evne til at forsørge dem. Hvis man har en sådan tro kan man ’holde op med at nære bekymring’ for disse ting. (Mattæus 6:25-34) En sådan tro vil spare os for de smerter som en stræben efter rigdom helt sikkert vil føre med sig. — 1 Timoteus 6:10.
Men hvad nu hvis man har et alvorligt problem og behøver vejledning? Folk bruger i millionvis af kroner på bøger til selvhjælp og på professionel rådgivning. Nogle af de råd man får på den måde er ganske vist gode nok, men en kristen har, på grund af sin tro, adgang til en langt bedre kilde til hjælp. Som Jakob siger: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring.“ (Jakob 1:5, 6) De kristnes tro er garantien for at de vil få en sådan guddommelig hjælp. De tøver ikke med at nærme sig Gud på denne måde, for de „har denne frimodighed i tale og adgang med tillid ved vor tro på [Kristus]“. — Efeserne 3:12.
Nu skal det indrømmes at den vejledning som Gud giver os, til tider kan synes vanskelig — måske endog umulig — at føre ud i livet. Abraham fik for eksempel et løfte fra Gud om at han og hans hustru ville få en søn. Eftersom deres forplantningsevner var ’døde’ syntes et forsøg på at få et barn, dømt til at mislykkes. Alligevel siger Paulus: „Uden at blive svag i troen betragtede [Abraham] sit eget legeme som nu allerede var så godt som dødt, da han var omkring et hundrede år gammel, og det at Saras moderliv var dødt. Men på grund af Guds løfte vaklede han ikke af mangel på tro, men fik kraft ved sin tro, idet han gav Gud ære og var fuldt overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre.“ (Romerne 4:19-21) Hvad blev belønningen for en sådan tro? Den velsignelse at få en søn der skulle fortsætte den slægtslinje der førte frem til Messias!
Selv om Gud ikke udfører sådanne direkte mirakler nu i tiden, vil kristne i dag opdage at de også kan glæde sig over medgang når de retter sig efter Guds vejledning og ’ikke vakler af mangel på tro’. Jesus sagde: „Alt er jo muligt for den der har tro.“ — Markus 9:23.
Værn om din tro
Troen er altså nøglen til at udholde disse vanskelige tider. Men vi må omhyggeligt værne om den. Hvis vi tillader at vor tro bliver svag, kan vi en dag finde os selv uden nogen ledetråd i livet. Vi kan blive ofre for de bekymringer og problemer der i almindelighed plager mennesker. Lad os derfor ligesom Jesu disciple bede om mere tro. (Lukas 17:5) Lad os regelmæssigt studere Guds ord og komme sammen med mennesker der har den samme tro. (Romerne 10:17) Lad os også nidkært tage del i det arbejde som Jesus anviste sine disciple at udføre: forkyndelsen af den „gode nyhed om riget“. — Mattæus 24:14.
Den omstændighed at dette arbejde nu udføres i 205 lande skulle i sig selv styrke vor tro, eftersom dette tilkendegiver at den forudsagte ’ende’ er nær! Blandt disse nidkære forkyndere, Jehovas vidner, finder vi mennesker der bærer Guds ånds frugter. De udmærker sig ved deres tro, men også ved deres kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) De er levende vidnesbyrd om værdien af at have tro, for den har beriget deres liv, familiesammenhold og, fremfor alt, deres forhold til Jehova Gud.
Som svar på Jesu spørgsmål: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ kan vi derfor tillidsfuldt svare: „Ja, det vil han!“ (Lukas 18:8) Måtte vi være blandt de mange der hver dag viser hvor værdifuldt det er at have en levende tro!
[Illustration på side 28]
Fjernsyns- og radiobølger er usynlige. Men virkningen af dem beviser deres eksistens
[Illustration på side 29]
Bøn er en værdifuld hjælp til at opbygge tro