Hvorfor ikke være uafhængig af Gud?
„JEG vil have spænding.“ „Jeg er led og ked af at få at vide hvad jeg skal gøre!“ „Lad vær med at plage mig!“ Sådanne udtalelser kan være et udtryk for en uafhængighedens ånd. Somme tider kan man endog høre ord som disse komme over en kristens læber.
Hvordan kan kristne blive smittet med uafhængighedens ånd, så de endda søger uafhængighed af Gud? Almindeligvis begynder det med at de får et forvrænget syn på Jehova Guds krav. (Salme 73:2, 13, 14) De betragter Guds love som noget der forhindrer dem i at more sig, fremfor at betragte dem som noget der beskytter deres glæde ved livet. Den ugudelige verdens glimmer og blændværk narrer dem til at tro at de går glip af nogle glæder. Hvordan med dig? Hvad mener du om at være uafhængig af Gud?
Et ældgammelt problem
Ønsket om at være uafhængig af Gud er ikke noget nyt. Det er næsten lige så gammelt som mennesket. Uafhængighedens ånd blev indført af Satan Djævelen. Han narrede den første kvinde, Eva, til at tro at hun ville blive lykkeligere hvis hun blot gjorde sig fri af Skaberens ledelse. Eva troede at en sådan uafhængig kurs ville åbne nye muligheder for oplevelser og fornøjelse som Gud havde forholdt hende. — 1 Mosebog 3:1-5; Åbenbaringen 12:9.
Forblindet af sine nyopdukkede selviske ønsker appellerede Eva til sin mand om at slutte sig til hende i oprøret. Adam valgte også at være uafhængig af Gud. Resultatet blev sorg i stedet for lykke. Synd, skam, sygdom, smerte og død fulgte efter, ikke blot for Adam og Eva, men også for alle deres efterkommere. — 1 Mosebog 3:6, 16-19; Romerne 5:12.
Bibelen beretter at også engle valgte at følge uafhængighedens vej bort fra Gud, ved at søge uretmæssige glæder sammen med ’menneskedøtrene, der så godt ud’. Bragte denne uafhængige kurs sand tilfredshed? Nej. Den førte tværtimod til så megen grov umoralitet og vold at Jehova besluttede at fjerne den daværende verden af ugudelige mennesker. De engle der ønskede at være uafhængige af Gud, blev til dæmoner, og de søger nu at fremme den samme ødelæggende oprørets ånd blandt menneskene. — 1 Mosebog 6:1-7, 11; Efeserne 2:2; Judas 6-12.
Behovet for Guds ledelse
Det forudgående skulle hjælpe os til at indse en grundlæggende sandhed: Mennesket er afhængigt af Guds ledelse hvis det skal have et godt og glædesfyldt liv. Det er en af grundene til at Bibelen siger: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Den vise mand Salomon anerkendte faren ved at opstille personlige normer for et liv uafhængigt af Guds ledelse. Han skrev: „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ — Ordsprogene 14:12.
Lad os illustrere dette på to måder. Hvis alle piloter ignorerede de instrukser de fik fra lufthavnene og landede flyene når og hvor de ønskede det, hvor sikkert ville det da være at flyve? Eller hvis en gruppe bygningshåndværkere smed tegningerne væk og blot udførte arbejdet på bygningen sådan som hver enkelt håndværker fandt for godt, hvordan ville bygningen så komme til at se ud? Vi forstår det nødvendige i at man følger nogle normer hvis der skal være et ordnet samfund.
Ingen er bedre kvalificeret til at tilvejebringe disse retningslinjer end menneskets Skaber, Jehova. Fordi Jehova Gud er Skaberen og mennesket er skabningen, har han absolut ret til at opstille de normer som hans fornuftbegavede skabninger skal leve efter. Han kender vore begrænsninger; og han kender den nøjagtige grænse mellem lykke og sorg. (Apostelgerninger 17:26, 27) Erfaringen har gang på gang vist at Guds normer fungerer i praksis. At følge dem er det bedste vi kan gøre.
Vi behøver ikke at gætte os til hvad hans normer er; Jehova fortæller os det i sit ord, Bibelen: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ (Josua 1:8) Apostelen Paulus forklarer hvor altomfattende Guds normer er. Han skrev i Andet Timoteusbrev 3:16 og 17: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“
Jehova indbyder os til at sætte hans normer på prøve, ’at forvisse os om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’. (Romerne 12:2) Hvis vi skal gøre dette på rette måde, er det naturligvis nødvendigt at vi studerer Bibelen grundigt. Uanset om vi har studeret Bibelen i kort tid eller har gjort det i årtier, er det vigtigt at have som mål at opnå nøjagtig kundskab om og indsigt i Guds vilje. Hvis vi undlader at opøve vore opfattelsesevner ved at bruge dem, vil vi ikke have Jehovas retningslinjer klart for øje. — Hebræerne 5:14.
Hvis vi ignorerer Guds normer, indbyder vi til vanskeligheder. Der er ganske enkelt alt for mange hindringer i tilværelsen til at man kan klare sig på egen hånd. For det første må man kæmpe mod den underfundige, overmenneskelige indflydelse fra Satan og hans dæmoner. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:12) For det andet er der den verdensomspændende jordiske tingenes ordning der er gennemsyret af en ulydighedens og selviskhedens ånd. (Efeserne 2:2; 1 Johannes 2:15-17) Og for det tredje må vi selvfølgelig kæmpe mod vore egne ufuldkommenheder og vort bedrageriske hjertes tilbøjeligheder. (Salme 51:3-5; Jeremias 17:9, 10) Det er altså lige så ufornuftigt at leve uden Jehovas vejledning som det er at prøve at føre en bil uden at have lært det.
Jesus Kristus er det bedste eksempel der findes med hensyn til taknemmelighed for Guds ledelse. Skønt han var fuldkommen sagde han om sig selv: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre.“ (Johannes 5:19) Jesus levede ikke for at behage sig selv. Ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg [gør] intet . . . af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig. Og den der har sendt mig er med mig; han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.“ (Johannes 8:28, 29) Ønsker du at lade dig lede af den samme norm som Jesus Kristus anerkendte? — 1 Peter 2:21.
Værdien af at anerkende Guds ledelse
Jehova er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Han ønsker ikke at berøve os sunde oplevelser og glæder. Tænk et øjeblik over de ligefremme ord vi finder i Romerbrevet 1:28-32, om at uafhængighed af Gud kun fører til noget dårligt. Passagen lyder ifølge Ny Testamente — på hverdagsdansk:
„Når de således vender sig fra Gud og ikke vil kendes ved ham, overlader han dem til at gøre alle disse uværdige og skammelige ting, som de i deres ondskab kan udtænke. Deres liv fyldes med uretfærdighed, ondskab, materialisme, råddenskab, misundelse, mordlyst, slagsmål, løgn og bitterhed. Disse mennesker falder hinanden i ryggen og er gennemsyrede af gudsforagt, brutalitet og indbildskhed. Samtidig med den mest raffinerede opfindsomhed med hensyn til synd er der et voksende oprør mod forældrene. De opfører sig som tåber, er upålidelige og har ikke lært, hvad kærlighed og barmhjertighed er. Skønt de kender Guds retsorden og udmærket ved, at den, der handler således, fortjener døden, gør de det ikke desto mindre og sympatiserer oven i købet åbenlyst med dem, der gør det samme.“
De der vælger at følge Guds normer tilskyndes derimod til at aflægge deres gamle personlighed med dens uafhængige ånd og erstatte den med en ny, kristuslignende personlighed. Den nye personlighed indbefatter blandt andet at man bliver venlig, inderligt medfølende og tilgivende. (Efeserne 4:20-32) Det er en personlighed der lader Guds hellige ånds frugter komme til udtryk: „Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ — Galaterne 5:22, 23.
Efter at du nu har studeret begge former for personlighed nøje, hvilken slags menneske bedømmer du så dig selv til at være? Hvilken af de to former for personlighed foretrækker du at folk i din omgangskreds har?
Desuden lærer Bibelen at alle ugudelige mennesker i meget nær fremtid vil lide undergang for Guds hånd. (2 Peter 3:7; 2 Thessaloniker 1:7-9) Jesus Kristus forudsagde at umiddelbart før Gud griber ind og renser jorden, vil folk i almindelighed være lige så ligeglade med at følge Guds normer som de var i Noas dage. (Lukas 17:26-30) Det er derfor tvingende nødvendigt at vi fuldt ud forstår værdien af de retningslinjer Gud har opstillet. Det er lige så nødvendigt for at vi i dag kan overleve som det var for Noa på hans tid.
Uafhængighed af Gud bringer altså ikke virkelig lykke; dét at gøre Guds vilje bringer lykke. De der underlægger sig Jehovas ledelse vil blive belønnet med evigt liv på en jord som er fyldt med mennesker der har en kristuslignende personlighed. — Salme 37:27-29.
[Illustration på side 5]
Hvordan ville bygningen blive hvis håndværkerne kasserede tegningerne og byggede som de hver især fandt for godt?
[Illustration på side 6]
Du har måske lov til at køre bil, men for at det kan ske på betryggende måde må du adlyde færdselsloven