Nye missionærer søger den sande succes
SØNDAG den 8. september 1985 var en historisk dag for de 4351 som fyldte Jehovas Vidners smukke stævnehal i Jersey City for at overvære afslutningshøjtideligheden for den 79. klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead.
Dagen var historisk fordi det var første gang stævnehallen var i brug efter dens officielle indvielse. Det var desuden første gang siden 1970 at så godt som hele betelfamilien i De forenede Stater havde været samlet under ét tag. Familien, som indbefatter medarbejdere i Brooklyn og på Selskabets farme, tæller nu over 3500 medlemmer. Efter at Jersey City-stævnehallen er blevet færdig kan man omsider rumme dem alle på ét sted.
Særlig historisk var dagen for de 24 unge tjenere for Jehova fra ti forskellige lande som udgjorde den 79. klasse. De havde tilbragt de foregående fem måneder med et kursus der indbefattede intensivt bibelstudium og forberedelse til missionærtjenesten. Med ordstyreren Albert Schroeders ord ophørte de nu med at være gileadelever og blev færdiguddannede gileadmissionærer.
I den behageligt luftkonditionerede stævnehal blev der taget en afsked med disse 24 missionærer som de sent vil glemme. Ordstyreren mindede dem om at de havde fået megen viden på Gilead, men at skolen havde lagt vægt på noget som havde større betydning: åndelig styrke. Derpå præsenterede han en række talere som skulle henvende nogle afskedsord til eleverne.
Carey Barber, et medlem af det styrende råd, talte om menneskers søgen efter lykke. Han mindede eleverne om at Salomon havde fundet at denne verdens glæder ikke bringer lykke. (Prædikeren 2:1-11, 17) Det var grunden til at Jesus fremhævede det åndelige behov i den forbindelse. (Mattæus 5:3) Eleverne blev rådet til at følge Jesu vejledning. Selv hvis missionærtjenesten da medførte at de måtte give afkald på nogle materielle bekvemmeligheder, ville de stadig kunne klare sig godt.
Den næste taler, John Booth, der også tjener i det styrende råd, mindede tilhørerne om den ældre missionær Paulus som opmuntrede den yngre missionær Timoteus til at blive ved med at gøre fremskridt i kristen adfærd, personligt studium og bøn. (1 Timoteus 2:1, 8; 4:12-16) Det ville være nødvendigt for de nye missionærer at gøre lignende fremskridt hvis de skulle udføre en resultatrig tjeneste. Derefter fortalte Selskabets sekretær og kasserer, Lyman Swingle, at han for nylig havde spurgt nogle missionærer i Brasilien hvilket råd de ville give nye missionærer for at deres tjeneste kunne lykkes. Svaret havde lydt: „Sig til dem at når de kommer ud til deres distrikter, bør de blive ved med at studere Bibelen grundigt.“
David Olson fra tjenesteafdelingen fortalte en erfaring om en mand som havde ført tilsyn med en del af det projekt der havde bragt den første mand til månen. Senere tjente den samme mand til dagen og vejen ved at feje parkeringspladser, og følte sig mere tilfreds med denne nye beskæftigelse. Hvorfor? Fordi hans nye arbejde gav ham tid til at tjene Jehova og tage sig af sin familie. Ja, de der finder glæde i Jehova, hans lov og hans tjeneste opnår sand succes. — Salme 1:1-3.
Ulysses Glass, Gileadskolens registrator, udtalte sig anerkendende om elevernes alvor og respektfuldhed. Han havde bemærket den interesse de havde vist deres studier og deres stærke ønske om at opnå fuld forståelse af det de havde at gøre med. Det ville være dem en hjælp i deres distrikter, sagde han. Gileadlæreren Jack Redford tilføjede at det første år i deres distrikt ville være en udfordring. Men for at deres tjeneste kunne lykkes skulle de arbejde nært sammen med andre missionærer, være tålmodige og opdyrke åndelig glæde. — Prædikeren 7:8, 9.
Den afsluttende taler, Vagttårnsselskabets præsident Frederick Franz, indledte sit indlæg med ordene: „Det har været værd at leve i 92 år for at være til stede ved en lejlighed som denne!“ Over for eleverne genfortalte han derefter historien om hvordan Gilead begyndte, og tilskyndede dem til at forblive trofaste i deres distrikter.
Efter indlæggene modtog eleverne deres diplomer, hvorefter der var forfriskningspause. Så fulgte et vagttårnsstudium under ledelse af Dean Songer fra trykkeriudvalget, og eleverne gav kommentarer. Derefter fremførte de til alles glæde et program med erfaringer, musik og nogle humoristiske sketches hvormed de udtrykte deres glæde over at have været på Gilead, og deres beslutning om at søge „de mere vigtige ting“. (Filipperne 1:10) Til slut fremførte eleverne det betimelige skuespil: Søg Guds retfærdighed og overlev.
Dermed var den historiske dag til ende. Det var en dag som eleverne sent vil glemme, idet de følger de råd de her hørte, og stræber efter sand succes i deres missionærdistrikter.