Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 1/12 s. 24-25
  • Nikodemus undervises

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nikodemus undervises
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Lignende materiale
  • Nikodemus undervises
    Det største menneske der har levet
  • Han underviser Nikodemus om natten
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Lær af Nikodemus
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Nikodemus
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 1/12 s. 24-25

Jesu liv og tjeneste

Nikodemus undervises

MENS Jesus i år 30 fejrer påsken, udfører han nogle bemærkelsesværdige tegn eller mirakler. Det får mange til at tro på ham. Nikodemus, som er medlem af jødernes højesteret, sanhedrinet, undrer sig og ønsker at vide mere. Derfor opsøger han Jesus om natten, i ly af mørket, sandsynligvis fordi han frygter at hans omdømme blandt de jødiske ledere vil lide skade hvis nogen ser ham.

„Rabbi,“ siger han, „vi ved at du som lærer er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn du gør hvis ikke Gud er med ham.“ Som svar siger Jesus til ham at ingen kan komme ind i Guds rige hvis ikke han „fødes igen“.

Men hvordan kan et menneske fødes igen? „Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes, vel?“ indvender Nikodemus.

Nej, det er ikke sådan udtrykket „fødes igen“ skal forstås. „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd,“ forklarer Jesus, „kan det ikke komme ind i Guds rige.“ Da Jesus blev døbt og fik den hellige ånd, blev han således født „af vand og ånd“. Ved den lejlighed lod Gud sin røst lyde fra himmelen, idet han sagde: ’Denne er min søn, som jeg har godkendt.’ Hermed forkyndte Gud at han havde frembragt en åndelig søn som havde udsigt til at komme ind i det himmelske rige. Senere, nemlig på pinsedagen i år 33, modtog andre døbte den hellige ånd, hvorved også disse blev „født igen“, som åndelige sønner af Gud.

Men netop denne søn af Gud spiller en særlig, livsvigtig, rolle. „Ligesom Moses hævede slangen op i ørkenen,“ forklarer Jesus Nikodemus, „således må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op, for at enhver som tror på ham kan have evigt liv.“ Ja, ligesom de israelitter der var blevet bidt af giftslanger nødvendigvis måtte rette blikket mod kobberslangen for at blive frelst, således må ethvert menneske tro på Guds søn for at blive frelst fra sin døende tilstand.

For at understrege hvilken kærlig rolle Jehova spiller i dette anliggende, siger Jesus dernæst til Nikodemus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Her i Jerusalem, kun seks måneder efter at Jesus har påbegyndt sin tjeneste, gør han det således klart at han er den gennem hvem Jehova Gud vil frelse menneskeheden. Johannes 2:23 til 3:21; Mattæus 3:16, 17; Apostelgerninger 2:1-4; 4 Mosebog 21:9.

● Hvad fik Nikodemus til at aflægge Jesus et besøg, og hvorfor om natten?

● Hvad vil det sige at være „født igen“?

● Hvordan illustrerede Jesus den rolle han spiller i forbindelse med menneskenes frelse?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del