Nyt fra Rigets arbejdsmark

Indsamling af Herrens „andre får“ i Australien

„JEG vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme,“ skrev profeten Haggaj for mere end 2500 år siden. (Haggaj 2:7) I vor tid er sådanne kostbarheder, i form af retsindige mennesker, virkelig strømmet til Jehovas tilbedelseshus. Deres sande værdi har dog ikke altid afspejlet sig umiddelbart i deres udseende, hvilket denne oplevelse fra Australien viser:

◻ En søndag, da en broder var på vej til møde i sin bil, gjorde han noget han aldrig havde gjort før — han stoppede for at tage en blaffer med. Broderen vidste egentlig ikke hvorfor han gjorde det, for den unge mand var skægget, langhåret, ufriseret og lurvet klædt, og gav ikke engang tegn med tommelfingeren for at komme med. Men pludselig fik broderen på fornemmelsen at han burde stoppe og tage den unge mand med. Da han kom ind i bilen sagde han: „Du er på vej til kirke, er du ikke?“ Overrasket svarede broderen: „Jo — jeg er på vej til rigssalen.“ „Jeg tager med dig,“ sagde den unge mand.

På grund af hans udseende forsøgte broderen at tale ham fra det. Men den unge mand insisterede på at komme med, og fortalte hvad der var hændt ham: Han var flyttet hjemmefra som 16-årig, og var siden blevet stærkt involveret i narkotikamisbrug og umoralitet. Han havde holdt til under et stykke plastic bag nogle klitter ved en strand. Mens han opholdt sig dér begyndte han at tænke dybere over meningen med livet. Han brød sig ikke om den måde han levede livet på, så han bad Gud om hjælp. Han fortalte at han havde sagt til Gud at han ville gå ud på vejen, og at han derefter havde bedt Gud om at lede en eller anden til at tage ham med og føre ham til den sande kirke. Der var sjældent trafik på denne øde vejstrækning. Kun tre biler passerede i løbet af adskillige timer, og ingen af dem var standset for at samle ham op. Han var lige ved at give op da vores broder kom forbi og tog ham med.

Han overværede alle møderne den følgende uge og begyndte at soignere sig. Han fjernede endog det kors han havde båret om halsen. Han besluttede sig for at rejse tilbage til sit hjem på Tasmanien, hvor han tilbragte en måned med at læse i Bibelen og bede. Da han indså at han havde behov for personlig hjælp for at gøre yderligere fremskridt, henvendte han sig til Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Australien. Nogle pionerer fik til opgave at studere med ham, og han gjorde hurtigt fremskridt. Sandheden fra Bibelen gav ham en mening med livet og et håb for fremtiden. (Ordsprogene 10:28) Efter syv måneder blev han døbt og begyndte i hjælpepionertjenesten. Nu tjener han som almindelig pioner i Sydney.

◻ Når vi holder fast ved de bibelske principper i vor handlemåde, kan vi „være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære“. (Titus 2:10) Det viser det følgende eksempel: Der udbrød en arbejdskonflikt i et firma hvor en broder er ansat. Fagforeningen afkrævede hver af de ansatte én dollar som støtte til at gennemføre konflikten. Da broderen nægtede at betale, truede tillidsmanden ham med at han ville miste sit job. Broderen forklarede at han af samvittighedsgrunde ikke kunne støtte de uroligheder der blev organiseret. Tillidsmanden gav ham en time til at tænke over sagen.

Broderens arbejdskammerater begyndte nu at latterliggøre ham. Han forklarede dem at når han ikke ville betale, var det ikke et spørgsmål om den ene dollar, men fordi nogle af dem der var aktive i konflikten var bevæbnede med skydevåben og køller, og at han ville pådrage sig blodskyld hvis han støttede dem og nogen blev såret eller dræbt under konflikten. En af hans kolleger sagde at han aldrig havde hørt det argument før og at han ønskede at vide mere. Efter nogen tid fik broderen lejlighed til at påbegynde et bibelstudium med ham. På trods af modstand fra sin familie begyndte denne mand snart at overvære møderne. I dag er han en indviet broder. Hvad tillidsmanden angår, henvendte han sig ikke mere til broderen for at udspørge ham.

De der har kærlighed til Gud og til retfærdighed, vil afgjort på en eller anden måde komme i kontakt med sandheden og tage imod den. Jesus sagde: „Jeg har andre får . . . ; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme.“ (Johannes 10:16) I Australien har mere end 42.000 af disse „andre får“ allerede lyttet til den gode hyrdes røst; og hver dag bliver endnu flere ført sammen med dem der står ved Jesu højre side og nyder hans gunst. — Mattæus 25:31-34.

[Tekstcitat på side 22]

Vi kan „være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære“ ved vor gode opførsel