Hvad har sand værdi?

„Mange af dem lever et tomt liv. De har intet fast arbejde og ingen varige venskaber, de bevæger sig planløst omkring i et afsondret miljø — og ingen bekymrer sig om dem. Hvad er grunden? De er umådelig rige!“ — The New York Times, 15. maj 1984.

MAN må have penge for at kunne betale for føde, klæder, husly, transport, lægehjælp og andre fornødenheder. Ja, det ville være svært at klare sig uden penge i det moderne samfund, for, som Bibelen siger: „Penge tilvejebringer det hele.“ — Prædikeren 10:19.

Avisartiklen der blev citeret ovenfor beskæftigede sig imidlertid med de følelsesmæssige problemer der plager mange rige. Det er tydeligvis forbundet med en vis fare at centrere sit liv om det at tjene penge og erhverve sig materielle besiddelser. Alligevel er det sådan mange mennesker vælger at leve. Men i nogle tilfælde kan et ambitiøst begær medføre døden. Man hører om driftige mænd i 30- eller 40-årsalderen der dør af hjerteslag. Nogle af disse har sat deres helbred, ja endog deres liv, på spil for at nå ambitiøse mål hvad penge angår. Man behøver ikke at være dybt religiøs for at kunne tilslutte sig at det ville have været bedre hvis disse mænd havde taget Jesu Kristi ord til sig: „Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden men sætter sin sjæl til? eller hvad vil et menneske give i bytte for sin sjæl?“ — Mattæus 16:26.

Hvad har virkelig værdi?

Der er ingen ende på hvad man kan få for penge. I nogle lande er det for eksempel „in“ at købe egen bolig, videobåndoptager eller eksklusivt sportsudstyr. Andre steder kan mulighederne være mere begrænsede. Nogle steder har kvinder prostitueret sig blot for at få penge til pænere tøj.

Hvis vi indser at der er farer forbundet med en materialistisk holdning til livet, hvad kan vi da gøre for at beskytte os mod disse farer? Er det nødvendigt at vende samfundet ryggen og blive eneboer eller eremit, sådan som nogle har gjort? Og når det drejer sig om hvad der har virkelig værdi, hvad vil så medføre ægte lykke og tilfredshed på længere sigt?

Som en hjælp i vore overvejelser vil vi betragte en mand der i to årtusinder er blevet respekteret og anerkendt for det eksempel han satte. Han var fortrolig med rabbinernes love og tilhørte en jødisk sekt hvis medlemmer i det første århundrede var kendt for at være „pengekære“. (Lukas 16:14) Hans navn var Saulus, senere Paulus. Han havde den „rigtige“ uddannelse og den nødvendige handlekraft for at kunne samle sig velstand og opnå en endnu højere status i samfundet.

Gennem en rystende oplevelse blev han imidlertid opmærksom på at noget ganske andet faktisk havde overordentlig stor værdi i livet. Uanset om du for øjeblikket er af samme opfattelse eller ikke, er det værd at tænke over de slutninger Paulus nåede til.

Han fandt ud af at det der har størst værdi i livet er at have en godkendt stilling i forhold til Gud, som discipel af Jesus. Dette var så værdifuldt for Paulus at han som Jesu apostel kunne udholde trængsler og forfølgelse. Han betragtede det på samme måde som en kendt person fra fortiden, nemlig Moses, der „anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier“. — Hebræerne 11:26; 2 Korinther 11:23-27.

Det er også værd at bemærke at Paulus aldrig fortrød at han var blevet en kristen apostel, selv om han derved mistede sin anseelse i det jødiske samfund. Efter omkring 25 år som indviet kristen skrev han: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus og findes i samhørighed med ham.“ (Filipperne 3:7-9) Paulus var ikke i tvivl om at han havde erhvervet noget der var af sand værdi.

Det valg Paulus havde truffet betød dog ikke at han måtte give afkald på alle materielle goder. Han sagde: „I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.“ — Filipperne 4:12.

Uanset hvilken indstilling man har til kristendommen, må man indrømme at Paulus nåede et ualmindelig godt resultat. De værdier han valgte gav ham et indhold i livet som selv verdens rigeste mænd og kvinder kan savne. Oliemillionæren Jean Paul Getty indrømmede: „Penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med lykke. Måske snarere med mangel på lykke.“

Man kan dog også miste fornemmelsen af hvad der har størst værdi selv om man bekender sig som en kristen. Sådan forholdt det sig i det første århundrede, for Paulus sagde om en af sine medkristne: „Demas har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning.“ (2 Timoteus 4:10) På et tidspunkt hvor Demas kunne have hjulpet den fængslede apostel, gav han op til fordel for det den daværende verden kunne tilbyde ham.

Paulus gjorde opmærksom på den alvorlige fare et materialistisk livssyn kan udgøre for en kristen, idet han sagde: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

Med dette i tanke kunne man spørge sig selv: Hvilken rolle bør penge eller materielle ejendele have i mit liv? Lad os undersøge sagen yderligere for at se hvordan vi kan komme i besiddelse af det der har sand værdi.