Forplantningsevnen — en gave fra Gud eller et resultat af en udvikling?
„FORUNDERLIGT kompliceret.“ Med disse ord beskriver tidsskriftet Science News kvindens forplantningssystem. Men en ægcelle kan ikke selv frembringe liv. Dette kræver at en sædcelle fra mandens forplantningssystem forenes med ægcellens kerne. Men hvordan får sædcellen ægcellen til at begynde at udvikle sig? Dette spørgsmål kan videnskaben stadig ikke besvare.
Troen på udviklingslæren giver anledning til et andet spørgsmål: Hvis forplantningsorganerne er blevet til ved en udvikling, hvordan blev livet da givet videre før de var færdigudviklede hos både manden og kvinden?
Forplantningen indebærer også andre undere. Det genetiske materiale i et befrugtet æg kan kun ses ved hjælp af et mikroskop. Alligevel repræsenterer det „enorme biblioteker af information“, som professorerne Frair og Davis udtrykker det i deres bog A Case for Creation. „Intet andet eksempel på miniaturisering kan bare tilnærmelsesvis sammenlignes med dette,“ tilføjer de. Dette mikrobibliotek styrer alle legemsdelenes vækst, og afgør blandt andet detaljer som hårets og øjnenes farve.
Kort efter befrugtningen deler cellen sig i to, de to bliver til fire og så fremdeles, til der er en uendelig mængde celler. Ved celledelingen må millioner af molekyler kopieres og ordnes. Det er som en fabrik der automatisk deler sig i to særskilte, fuldt færdige afdelinger med identisk maskineri der fremstiller det samme produkt, og denne deling foregår igen og igen. Så sker der noget andet forbløffende.
Forskelligt formede celler begynder at dannes — nerveceller, muskelceller, hudceller og alle de andre former for celler der findes i menneskelegemet. Denne celledifferentiering er et mysterium. Det er også en uløst gåde hvorfor cellerne samler sig og danner forskellige legemsdele. „Ingen kan sige med sikkerhed,“ skriver Science Digest, „hvorfor bestemte celler samler sig og danner en nyre mens andre forenes og danner en lever, og så videre.“ Når menneskelegemet til sidst er fuldvoksent, består det af omkring 100.000.000.000.000 celler.
Ifølge udviklingsteorien har mennesket udviklet sig fra simple mikroorganismer. Men i modsætning til mennesket forplanter de fleste mikroorganismer sig ved ukønnet formering, hvilket vil sige at de kan formere sig uden befrugtning. Hvordan kan denne formeringsmetode have udviklet sig til en mere kompliceret metode der kræver to medvirkende? Udviklingsteoriens tilhængere har svært ved at besvare dette spørgsmål, som det fremgår af rammen på side 3.
Dette store spring beskrives let og elegant som „den kønnede formerings tilblivelse“. Nogle videnskabsmænd har dog mod til at rejse indvendinger mod dette. Professor Jaap Kies fra University of the Western Cape i Sydafrika har kaldt det „en uhyrlig spekulation“.
Der findes kun én tilfredsstillende forklaring på forplantningsevnens tilblivelse. Den er en gave fra den almægtige Skaber, Jehova Gud. Som Bibelen siger: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra.“ — Jakob 1:17.
[Ramme på side 3]
Hvad udviklingsteoriens tilhængere har sagt om forplantningen
„Vi kender ikke det mindste til seksualitetens egentlige årsag; hvorfor nye individer skulle blive til ved en forening af de to kønnede elementer, og ikke ved en partenogenese-proces [forplantning uden befrugtning af ægget] . . . Hele spørgsmålet ligger endnu hyllet i mørke.“ — Charles Darwin, 1862.
Om denne opfattelse udtrykt af Charles Darwin skrev Science News den 8. september 1984: „Han kunne lige så godt have skrevet dette i dag.“
„Denne bog,“ skriver professor George C. Williams i forordet til bogen Sex and Evolution, „er skrevet ud fra en overbevisning om at den kønnede forplantnings udbredelse blandt højerestående planter og dyr ikke kan forenes med udviklingsteorien i dens nuværende form.“
I sin bog The Evolution of Sex fremlægger professor John Maynard Smith „en plan for seksualitetens oprindelse“, som han kalder „den bedste plan jeg kan tilbyde“. I sin konklusion siger han: „Jeg kan ikke foregive at jeg selv har megen tillid til denne forklaring.“
„Sex er problemernes dronning i evolutionsbiologien. . . . Nogle af de mest fundamentale spørgsmål i evolutionsbiologien synes så godt som aldrig at være blevet stillet . . . Det største af disse spørgsmål, det mest drilagtige og det man vanskeligst kan se bort fra, drejer sig om seksualitetens årsag.“ — The Masterpiece of Nature af professor Graham Bell.