De kristnes flugt til Pella
I ÅR 33 f.v.t. befalede Jesus sine disciple at de skulle „flygte til bjergene“ når de så „Jerusalem omringet af lejrede hære“. (Lukas 21:20-24) Men hvor flygtede de egentlig hen? Den franske orientalist og historiker Joseph Ernest Renan svarer: „Det sted der blev udvalgt af overhovederne for det kristne samfund til at tjene som hovedtilflugtssted for den flygtende kirke, var Pella, en af byerne i Dekapolis, beliggende nær Jordans venstre [østlige] bred og med en fortræffelig placering, på den ene side med udsigt over hele Ghor-sletten og på den anden side med stejle skrænter, ved hvis fod der løber en strøm. Et klogere valg kunne ikke være truffet. Judæa, Idumæa, Peræa og Galilæa var i oprør; der herskede ustabile tilstande i Samaria og i kystområdet . . . Skytopolis og Pella var således de neutrale byer der lå nærmest Jerusalem. Med sin beliggenhed på den anden side af Jordan må Pella have budt på meget mere ro end Skytopolis, der var blevet en af de romerske befæstninger. Pella var, i lighed med de øvrige byer i Dekapolis, en fri by . . . At søge tilflugt dér var et åbent udtryk for afsky for [den jødiske] opstand . . . Det var i denne antijødiske by at Jerusalems kirke fandt tilflugt under belejringens rædsler.“