Spørgsmål fra læserne
◼ Hvem eller hvad skildrer „Livjatan“ i Esajas 27:1?
I Esajas 27:1 står der: „På den dag vil Jehova med sit hårde og store og stærke sværd hjemsøge Livjatan, den glidende slange, ja Livjatan, den bugtede slange, og han dræber uhyret som er i havet.“ Vi har den forståelse at denne profeti drejer sig om både Satan Djævelen og hans onde organisation på jorden.
I Vagttårnet for 15. oktober 1985 blev det forklaret at ordene i Esajas, kapitel 27, er en genoprettelsesprofeti. Profetien fik sin første opfyldelse i forbindelse med Israels folk, da det vendte tilbage til sit hjemland efter 70 års fangenskab. De fleste af de landflygtige befandt sig i Babylon, men der var også nogle i Ægypten og i Assyrien. Jehova Gud besluttede at hans folk skulle udfries, og disse lande kunne ikke, hverken på egen hånd eller ved fælles hjælp, hindre ham i at gøre det. Selve ordet „Livjatan“ hentyder sandsynligvis til en krokodille, og disse nationer har sikkert forekommet mennesker at være stærke og snedige som dette dyr; men Jehova ville ikke desto mindre gennemføre sin hensigt til gavn for datidens Israel. — Jævnfør Job 41:1-34.
Hvad skildrer „Livjatan“ da i den større opfyldelse af Esajas, kapitel 27? Naturligt nok kommer man først til at tænke på Satan Djævelen, for han beskrives jo i Åbenbaringen 12:9 som „den store drage“ og „slangen fra fortiden“. Han har i lange tider været en fjende af Gud og hans folk. Desuden siges det tydeligt i Bibelen at Satan går sin undergang i møde. Gud har fastsat en dag på hvilken han gennem sin søn vil udøve sin magt og udslette Djævelen. Dermed vil denne „drage“ eller „slange“ blive hugget ned som med et stort og stærkt sværd. — Hebræerne 2:14; Åbenbaringen 20:1-3, 10.
Men lad os huske at det var synlige fjender der først og fremmest truede fortidens Israel, nemlig fjendtlige lande som Ægypten, Assyrien og Babylon. I dag er Guds kristne tjenere ligeledes omgivet af synlige fjender i det hvileløse menneskehav, det samfund af mennesker der ikke kender Gud. (Åbenbaringen 17:1, 15) Satan behersker en verdensomfattende organisation hvorigennem han modarbejder „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Denne organisation har vist sig at være lumsk og farlig som en livjatan. Men i begyndelsen af dette århundrede mistede denne „livjatan“ sit herredømme over det åndelige Israel, Jehovas salvede kristne vidner, og den vil blive tilintetgjort fuldstændigt når Jesus sammen med sine englehære rider ud med „et langt, skarpt sværd“, som han vil slå nationerne med. — Åbenbaringen 19:11-16.
Skønt man altså i en vis forstand kan sige at Livjatan i Esajas 27:1 skildrer Satan, omfatter denne profeti mere end blot „slangen fra fortiden“. Profetien gælder især den synlige, jordiske organisation som beherskes af ham. Det førnævnte nummer af Vagttårnet kunne derfor vise frem til et tidspunkt hvor „den nuværende onde tingenes ordning der har Satan Djævelen som gud . . . ikke længere [vil] eksistere. Jehova vil da have hjemsøgt den symbolske Livjatan, den bugtede og glidende slange der bevæger sig gennem menneskehedens hav. Både han og hans nationer, selv blokke af nationer, vil være borte.“