Meteora — de gigantiske klipper

DE GIGANTISKE klipper ved Meteora i Thessalien i det centrale Grækenland er et sandt vidunder. Thessaliens store slette, berømt for sin skønhed og frugtbarhed, er næsten som et museum med mesterværker fra naturens hånd. Nærmer man sig sletten fra øst, passerer man gennem en betagende portlignende slugt der hedder Tempe og som ligger i skyggen af bjerget Olympos, det store bjerg der i mytologien husede de 12 græske guder. Ved bjergets fod har vi floden Piniós, og på sletten yderst mod vest rejser Meteora sig.

Denne gigantiske bjerggruppe kan skiftevis fylde en med forbløffelse, beundring, frygt og glæde og få det til at svimle for en. Nogle af klipperne når en højde af 600 meter. De skyder op som obelisker — storslåede vidnesbyrd om den mægtige Skaber.

Nogle geologer mener at dannelsen af Meteoras klipper daterer sig helt tilbage til de ældste geologiske perioder, hvor hele den thessaliske slette var havbund der blev presset fra begge sider, hvorved der er opstået en bølget og uregelmæssig overflade. Andre forskere mener at dannelsen af Meteora muligvis er sket for blot nogle få årtusinder siden, på grund af jordskælv og erosion forårsaget af vand. De indrømmer dog alle at disse kæmpemæssige stenskulpturer er fremstået ved at vandmassers enorme kræfter er sluppet løs. Man kan selvfølgelig undre sig over hvor alt det vand skulle være kommet fra.

Mytologiens vandflod

Oldtidens græske mytologi henviser til dette område. Ifølge Pindars oder og Apollodorus’ værker besluttede Zeus, kongen over Olympens guder, at tilintetgøre den ugudelige og onde menneskehed i en vandflod. Det var dengang den mytiske Deukalion var konge af Phthia i Thessalien. I den hensigt at undslippe gudernes vrede byggede Deukalion en ark hvori han anbragte det nødvendige forråd. Umiddelbart efter at han var gået ind i arken med sin hustru Pyrrha, brød en vældig vandflod løs som oversvømmede det meste af Grækenland og druknede „næsten alle mennesker“. Under denne vandflod skulle bjergene i Thessalien efter sigende være dannet. I ni dage og ni nætter blev Deukalions ark kastet omkring på bølgerne, indtil den stødte på grund på toppen af Parnassos i Thessalien.

Efter at være kommet ud af arken bragte Deukalion et offer til Fixius Zeus. Guden Zeus beordrede Deukalion og Pyrrha til at kaste sten bag sig. De der blev kastet af Deukalion blev til mænd, hvorimod de der blev kastet af Pyrrha blev til kvinder. En stærkt fordrejet version af Bibelens beretning om den virkelige vandflod i Noas dage! — 1 Mosebog 6:1 til 8:22.

Meteoras klostre

Store Meteora hæver sig 613 meter over Piniós’ flodleje. På bjergets flade top ligger klosteret Metamorphosis, det største af de seks klostre der stadig bliver drevet. Opstigningen ad den brolagte vej og de udhuggede stentrin er ikke let.

I Meteoras klostre findes der nu biblioteker som indeholder en anselig mængde håndskrifter. Man fandt i sin tid mange af dem skjult i vægge og under tage eller under en madras.

Håndskrifternes indhold er for det meste af religiøs eller kirkelig art. Men der findes også håndskrifter med historisk, litterært, filosofisk og videnskabeligt indhold. Siderne er af pergament eller papir og dateres til en periode fra det 9. til det 19. århundrede. Heriblandt findes Codex 591 skrevet på pergament og dateret til år 861-62 e.v.t. Det er det ældste håndskrift i Grækenland og er på 423 sider; det indeholder en fortolkning af Mattæus-evangeliet.

Der findes også arkiver der indeholder dokumenter med guldprægede sider om byzantinske kejsere og patriarker. Alt i alt findes der omkring 3000 manuskripter. Men bibelhåndskrifterne er få eftersom Meteoras afskrivere kun har beskæftiget sig lidt med den slags arbejde.

Klostrene er fyldt med religiøse billeder (ikoner) der illustrerer både mytologiske og virkelige personer og begivenheder der vidner om munkenes religiøse overbevisning. For eksempel viser en fremstilling af Kristi andet komme hvordan syndere bliver kastet i gabene på frygtelige uhyrer. Et andet sted, i Johannes Døber-templet, findes der et relief der skal forestille Venus stående foran en rytter.

Hermed slutter vort besøg på Meteora. Hvad vi end mener om de menneskegjorte ting der findes her, betages vi af storheden ved Thessaliens gigantiske klippepartier.

[Kildeangivelse på side 30]

Embassy of Greece photo