Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 1/10 s. 21
  • Værdsætter du den offentlige forkyndelse?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Værdsætter du den offentlige forkyndelse?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Lignende materiale
  • Undervis offentligt og fra hus til hus
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Forkyndelse fra hus til hus
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Hvorfor har forkyndelsen fra hus til hus så stor betydning i dag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Fra hus til hus uden ophør
    Rigets Tjeneste – 1994
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 1/10 s. 21

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Værdsætter du den offentlige forkyndelse?

FORKYNDELSEN fra hus til hus er bibelsk begrundet, og Jehovas vidner er kendt verden over for dette træk ved deres gudsdyrkelse. (Apostelgerninger 20:20, 21) Jesus sagde til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Og i Apostelgerninger 5:42 læser vi at de kristne gik „fra hus til hus, uden ophør“.

På Haiti kom det til en konfrontation i forbindelse med Jehovas vidners forkyndelse fra hus til hus. En specialpioner mødte en kvinde som var nidkær protestant. I samtalens løb pointerede broderen at det kun er Jehovas vidner der forkynder fra hus til hus, sådan som Bibelen foreskriver det. Damen svarede at medlemmer af hendes trossamfund kunne gå fra hus til hus og at de af og til havde gjort det. Og ganske rigtigt — den følgende lørdag mødte forkynderen en gruppe der gik fra hus til hus under ledelse af denne dame. Der var omtrent hundrede i gruppen. Damen, der var temmelig stolt over denne bedrift, kaldte på broderen for at han skulle lægge mærke til det.

En uge senere stod den samme dame i spidsen for en anden gruppe, hvilket hun var glad for at kunne gøre broderen opmærksom på. Han bemærkede imidlertid at gruppen nu kun var halvt så stor som ugen før. Den fjerde lørdag var gruppen skrumpet ind til 20, og den femte lørdag var damen alene. Ydmygt henvendte hun sig til broderen og sagde: „Det er Jehovas vidner der har sandheden, for det er kun dem der kan holde ud i forkyndelsesarbejdet uge efter uge.“

Specialpioneren tilbød damen et bibelstudium så hun kunne finde ud af hvorfor Jehovas vidner kan fortsætte med at forkynde fra hus til hus når andre ikke kan. Damen tog imod tilbudet. Hun og hendes mand påbegyndte studiet og gjorde gode fremskridt. De har nu begge sluttet sig til Jehovas Vidner som nidkære hus-til-hus-forkyndere af Riget!

Forkyndelsen fra hus til hus er, ligesom andre grene af den offentlige forkyndelse, en vidunderlig og kærlig foranstaltning Jehova har truffet for at finde dem der har et retskaffent hjerte og hjælpe dem til at lære hvad der skal til for at man kan opnå evigt liv. Derfor tager Jehovas vidner med glæde del i denne og andre grene af deres hellige tjeneste for Gud. De har samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde: „Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast ved at sætte mig til en tjeneste.“ — 1 Timoteus 1:12.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del