Spørgsmål fra læserne
■ Siden syndefaldet har Gud, så vidt jeg har forstået, kun beskæftiget sig med menneskene gennem sin søn. Hvordan kunne han da kommunikere direkte med Satan, som omtalt i Jobs bog?
Gud har beskæftiget sig med menneskene gennem sin søn både før og efter at Adam syndede og frembragte en ufuldkommen menneskeslægt. — Romerne 5:12.
I Kolossenserbrevet 1:16, 17 siges der om Guds førstefødte søn: „Ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige . . . Alt andet er skabt ved ham og til ham. Og han er før alt andet, og ved ham eksisterer alt andet.“ Den samme tanke kommer frem i Johannes 1:1-3, men her får vi desuden at vide at Jehovas søn var Ordet eller Logos. Endnu mens Adam og Eva var fuldkomne, endnu før de havde syndet, kommunikerede Gud med dem gennem sit talerør, Ordet. Der er derfor ingen grund til at tro at det skyldes menneskenes synd og ufuldkommenhed at Gud kun beskæftiger sig med dem og kommunikerer med dem gennem sin søn.
Bibelen oplyser ikke i mange detaljer hvordan Jehova Gud kommunikerer med sine åndeskabninger. I Jobs bog, kapitlerne 1 og 2, læser vi at Satan „stillede sig foran Jehova“ ved en lejlighed hvor englene var samlet i himmelen. „Jehova sagde da til Satan: ’Hvor kommer du fra?’“ (Job 1:6, 7) Her i Jobs bog gives der altså ikke udtryk for at Satan kommunikerede med Jehova gennem en mellemmand. I et andet tilfælde havde en profet ved navn Mikaja et syn hvori han så Jehova sidde på sin trone. Profeten så en engel kommunikere med Jehova, men heller ikke her nævnes der nogen mellemmand. (1 Kongebog 22:19-23) Uanset om Logos i disse to tilfælde var medvirkende eller ej, så nævnes det i hvert fald ikke.
Efter syndefaldet behøvede Jehova Gud ikke at ændre sin måde at kommunikere med Adam på, men Adams egen situation havde derimod ændret sig. Før han syndede var han en jordisk „søn af Gud“. (Lukas 3:38) Det var han ikke efter syndefaldet. Adams efterkommere er ligeledes ufuldkomne og besmittede med synd. Jehova kunne derfor ikke betragte selv loyale og trofaste mennesker, som sine ’sønner’ eller jordiske børn. Han traf imidlertid foranstaltning til at ændre dette forhold. Jesus kom til jorden og gav sit liv som en løsesum, hvilket gav Jehova et grundlag for at tilgive synd hos dem som viste tro på dette offer. Apostelen Paulus forklarede de kristne i Rom: „Da vi var fjender, blev [vi] forligt med Gud gennem hans søns død.“ — Romerne 5:10; Efeserne 1:7.
Ja, uden at besmitte sin egen retfærdighed eller renhed kunne Jehova derefter tilgive troende menneskers synder og betragte dem som sine rene og syndfri jordiske sønner, der har mulighed for at blive antaget som åndelige sønner af ham. (Romerne 3:25, 26; 8:15-17) Også i denne forbindelse gjorde Gud imidlertid brug af sin søn, sådan som det skete på Pinsedagen, da Jesus udgød den hellige ånd over disciplene. — Apostelgerninger 2:33.
Der er altså ingen grund til at tro at når Gud kommunikerer med menneskene gennem Ordet skyldes det menneskenes synd, og der er heller ingen grund til at mene at Guds måde at kommunikere med sine skabninger på er fremstillet anderledes i Jobs bog.