Spørgsmål fra læserne

■ Hvorfor bragte David med vilje ypperstepræsten Ahimelek i fare med det resultat at præsten blev dræbt, sådan som David selv indrømmede i Første Samuelsbog 22:22?

Det fremgår ikke af Første Samuelsbog 22:22 at David på forhånd vidste at hans handlemåde ville føre til Ahimeleks død. I dette vers står der: „Da sagde David til Ebjatar [Ahimeleks søn]: ’Jeg vidste den dag at eftersom edomitten Doeg var der, ville han [Doeg] helt sikkert fortælle det til Saul. Det er mig der har gjort hver sjæl i din faders [Ahimeleks] hus uret.’“

På sin flugt fra den vrede kong Saul tog David til Nob hvor ypperstepræsten Ahimelek befandt sig. David oplyste ikke Ahimelek om den nøjagtige årsag til at han havde forladt Jerusalem, måske af frygt for at præsten ville føle sig forpligtet til at meddele kongen hvor David opholdt sig. Alligevel blev hans tilstedeværelse i Nob bemærket. En edomit ved navn Doeg så David og fortalte senere Saul om sagen.

Intet i beretningen tyder imidlertid på at David på forhånd vidste at Doeg var til stede. „Den dag var en af Sauls tjenere dér, en som var tilbageholdt hos Jehova, og hans navn var Doeg,“ siges der blot. (1 Samuel 21:7) David har sikkert været overrasket, måske endog chokeret, over at den samvittighedsløse Doeg havde set ham sammen med Ahimelek. Men sket var sket. David kunne ikke ændre det skete eller forhindre de grufulde konsekvenser som Sauls vrede bragte over ypperstepræsten og mange andre præster, foruden kvinder, børn og dyr i Nob. — 1 Samuel 22:9-19.

Lad os med dette i tanke igen læse Davids bedrøvede ord til Ebjatar, der var undsluppet blodbadet: „Jeg vidste den dag at eftersom edomitten Doeg var der . . .“ Vi forstår at det David mente var: ’Jeg vidste den dag, så snart det gik op for mig at Doeg havde set mig sammen med Ahimelek . . .’ Men da var det for sent. Ganske uventet var Doeg til stede og bemærkede at David kontaktede Ahimelek, og David sluttede straks at Doeg ville fortælle det til Saul. Derfor indrømmede David senere over for Ebjatar at han led under en vis skyldfølelse, skønt han kun indirekte havde bidraget til massakren. David var sikker på at han havde Guds ledelse og beskyttelse, og tilskyndede derfor Ebjatar til at blive hos ham. — 1 Samuel 22:22, 23.

■ Vil det være passende at to eller tre brødre hjælpes ad med at nedsænke en person i vandet under den kristne dåb?

Normalt vil det være tilstrækkeligt at en enkelt mandlig tjener medvirker ved en persons dåb.

Vi finder ikke i Bibelen en bestemt fremgangsmåde beskrevet som bør følges ved den kristne dåb, men vi kan udlede visse retningslinjer af Bibelens beretninger, især beretningen om Jesu dåb.

Der siges i Bibelen: „Da kom Jesus fra Galilæa til Johannes [Døber] ved Jordan for at blive døbt af ham.“ (Mattæus 3:13) Læg mærke til at der står „af ham“, ikke „af dem“. Intet i evangelieberetningerne tyder på at nogen hjalp Johannes med at døbe Jesus. Sandsynligvis var der ingen tilskuere til dåben, for kun Johannes identificerede ved denne lejlighed Jesus som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29, 33, 34) Jesu eksempel viser altså ikke blot at den kristne dåb bør foregå ved fuldstændig nedsænkning i vand, men også at dåben bør foretages af en enkelt mandlig tjener for Gud.

Den ætiopiske eunuks dåb blev måske overværet af et eller flere vidner, men Filip var alene om at foretage dåben. (Apostelgerninger 8:36-39) Det fremgår heller ikke af andre bibelske beretninger om dåbshandlinger at to eller tre brødre var med til at nedsænke en person i vandet og løfte den nye broder eller søster op af det. I mange tilfælde har der dog været tilskuere, eller vidner, til dåbshandlingerne.

Nu og da kan der naturligvis være særlige omstændigheder som man må tage i betragtning i forbindelse med en dåbshandling. Hvis dåben for eksempel kun kan foregå i en flod med en kraftig og måske farlig strøm, vil det af sikkerhedshensyn være tilrådeligt at to brødre arbejder sammen. Hvis dåbskandidaten er lam eller meget skrøbelig, eller vedkommendes fysiske tilstand på anden måde er dårlig, kan det ligeledes være nødvendigt at dåben foretages af to eller flere brødre. Sådanne situationer er imidlertid usædvanlige og må hver især bedømmes ud fra omstændighederne. Normen blandt Jehovas vidner er at dåbskandidaten nedsænkes i vandet af en enkelt mandlig tjener.