Har du Kristi sind?
„Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde.“ — Romerne 15:5.
1. Hvilke spørgsmål opstår hvis en hævder at være kristen?
DER er i hele verden over en milliard mennesker som kalder sig kristne — mennesker som, mere eller mindre oprigtigt, tror på Jesus Kristus og opfatter sig som disciple af ham. (Mattæus 10:24, 25) Men hvad indbefatter det ret beset at være Kristi discipel og følge hans eksempel eller livsmønster? Man må først og fremmest kende ham — det siger sig selv. Kender du Jesus fra Nazaret? Har du en klar forestilling om hvordan han var som menneske mens han befandt sig her på jorden? Ved du hvordan han opførte sig over for andre under forskellige omstændigheder? Har du „Kristi sind“? — 1 Korinther 2:16; Efeserne 4:13.
2, 3. Hvordan kan vi lære Kristi sind at kende?
2 Hvordan kan vi lære et menneske at kende der levede for næsten to tusind år siden og hvis offentlige fremtræden kun strakte sig over cirka tre og et halvt år? I Jesu tilfælde findes der fire pålidelige biografier som kan hjælpe os til at få et indtryk af hvordan han var som menneske. Hvis vi omhyggeligt læser disse fire evangelieberetninger kan vi også fornemme hvilken tankegang der lå til grund for hans handlinger. Hvad vil det da kræve af os at være sande kristne og ikke blot navnkristne? Jesus udtrykte det på denne måde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3; 2 Peter 3:18.
3 Alle kristne bør altså have dyb kundskab om Faderen, Jehova, og om hans søns, Jesu Kristi, liv og lære. Det er ikke nok at vi kalder os kristne vidner for Jehova. For at få Kristi sind må vi regelmæssigt fylde vort sind med kundskab om Jesu liv og eksempel. Det vil sige at vi regelmæssigt må studere Skrifterne grundigt ved hjælp af bibelstudiehåndbøger der kaster lys over deres betydning og sammenhæng. Vi må også have den rigtige indstilling for at kunne forstå og acceptere Kristi plads i Guds hensigter. — Johannes 5:39-47; Mattæus 24:45-47.
Et menneske med følelser
4. Hvordan var Jesus som menneske?
4 Jesus var en rask og aktiv mand i begyndelsen af trediverne da han udførte sin tjeneste. (Lukas 3:23) Men hvordan var han som menneske? Var han kølig og afmålt? Nej, tværtimod. Som de fleste andre jøder fra Mellemøsten var han livfuld og udadvendt. Han var ikke spor hæmmet eller reserveret. Han gav åbent udtryk for en lang række menneskelige følelser, lige fra sorg og medfølelse til retfærdig harme og vrede. — Markus 6:34; Mattæus 23:13-36.
5. Hvordan reagerede Jesus da han hørte at Lazarus var død?
5 Hvordan reagerede Jesus for eksempel da han fandt Marta og Maria grædende over tabet af deres broder Lazarus? Johannes’ beretning fortæller: „Han var tydeligvis dybt bevæget og oprørt i ånden,“ og han „brast i gråd“. (Johannes 11:33-36, The New Testament af William Barclay) Han delte sine følelser med disse sine nære venner, og skammede sig ikke over at græde sammen med dem. Skønt han var „Guds søn“ gav han udtryk for meget menneskelige følelser. (Johannes 1:34) Det har uden tvivl gjort et dybt indtryk på Marta og Maria. — Jævnfør Lukas 19:41-44.
6. Hvorfor kan vi ikke slutte at Jesus var umandig fordi han græd?
6 Det at Jesus ganske åbenlyst græd sammen med Marta og Maria kunne imidlertid få nogle i vor tid til at drage den slutning at Jesus ikke var et „mandfolk“. En katolsk forfatter ved navn Hilaire Belloc har endda kaldt Jesus „en svækling“. Men var han virkelig det? Var Jesus den svage, kvindagtige type man ofte ser skildret i kristenhedens kunstværker? Nej, tårer er ikke nødvendigvis et tegn på svaghed. Som et tidsskrift for læger siger: „Forbudet mod passende udtryk for ømme følelser er både ulogisk og skadeligt . . . Udtryk for ømme følelser, først og fremmest gråd, er et af de kendetegn der adskiller mennesket fra dyrene.“ — Jævnfør Anden Samuelsbog 13:36-38; Johannes 11:35.
7. På hvilke måder kan det eksempel Jesus satte ved at vise næstekærlighed, hjælpe os i dag?
7 Det at Jesus reagerede på så menneskelig en måde når han stod over for lidelser, hjælper os til at identificere os med ham og til at have hans sind. Det er ikke en upersonlig, mytologisk skikkelse vi søger at efterligne, men det fuldkomne eksempel som Gud sendte, „den levende Guds søn“. (Mattæus 16:16; Johannes 3:16, 17; 6:68, 69) Hvilket glimrende eksempel for sande kristne i dag, især kristne ældste, der ofte må trøste og vise empati når nogle har sorger eller bekymringer! Ja, i sådanne situationer har det stor betydning at vi har Kristi sind og hjerte! — 1 Thessaloniker 2:7, 8.
En handlingens mand
8. Hvordan viste Jesus mod og handlekraft?
8 Jesus var også en handlingens mand, en mand der havde sine meningers mod. Ved to lejligheder jog han for eksempel dyrehandlerne og pengevekslerne ud af templet. (Markus 11:15-17; Johannes 2:13-17) Han var heller ikke bange for offentligt at afsløre de selvretfærdige skriftkloge og farisæere som en samling hyklere. Han fordømte og advarede dem i utvetydige vendinger: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed.“ Jesus var bestemt ikke hverken svag eller frygtsom! — Mattæus 23:27, 28; Lukas 13:14-17.
9, 10. (a) Hvorfor begik Jesus ikke synd da han viste sin harme? (b) Hvordan bør Kristi eksempel berøre kristne ældste?
9 Var Jesu harme et vidnesbyrd om at han manglede selvbeherskelse? Peter, der arbejdede nært sammen med Jesus under hans tjeneste, skrev: „Han begik ikke synd.“ (1 Peter 2:22) Og apostelen Paulus skrev: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.“ (Hebræerne 4:15) Der er forskel mellem behersket, retfærdig harme og ubehersket vrede. — Jævnfør Ordsprogene 14:17; Efeserbrevet 4:26.
10 For eksempel skal en kristen ældste have den moralske styrke til at „retlede dem som siger imod“, om nødvendigt endda „med strenghed“, men han må ikke være „tilbøjelig til vrede“. Han skal være kvalificeret til at ’retlede, irettesætte og tilskynde’. (Titus 1:7-13; 2 Timoteus 4:1, 2) I visse situationer kan hans retfærdige vrede blive vakt, for eksempel hvis han ser at noget truer menighedens enhed, åndelige sundhed eller moralske renhed. Som Paulus sagde kan det til tider være nødvendigt at „lukke munden“ på dem der „fører tom tale og bedrager sindene“ og som ødelægger „hele husstande ved at lære ting de ikke burde, for uærlig vindings skyld“. Kristi sind kan hjælpe de ældste til at være frimodige, afbalancerede og beslutsomme i sådanne situationer. — Se Første Korintherbrev 5:1-5; Åbenbaringen 2:20-23; 3:19.
11. Hvilke spørgsmål har betydning for hvordan vi bør efterligne Kristus?
11 På sine rejser gennem Galilæa, Samaria og Judæa kom Jesus i kontakt med alle slags mennesker — mænd, kvinder, børn, syge og nogle der betragtede ham som deres svorne fjende. Hvordan opførte han sig over for dem? Var han hoven og reserveret, eller var han imødekommende? Forstod han hvilke problemer og fristelser folk måtte kæmpe med? Var han hård og ubønhørlig, eller var han tilgivende og barmhjertig? Svarene på disse spørgsmål vil have betydning for hvordan vi bør efterligne Kristus i hverdagen. — Romerne 15:5; Filipperne 2:5.
Hvordan var Jesus over for børn?
12. Hvordan opførte disciplene og Jesus sig ved en lejlighed over for nogle børn?
12 I Markus, kapitel 10, versene 13-16, finder vi en beretning der viser hvordan Jesus var over for børn. Der står: „Nu begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem; men disciplene talte strengt til dem.“ Beretningen oplyser ikke hvorfor disciplene reagerede på denne måde, men begivenheden fandt sted i år 33, og Jesus var på vej fra Galilæa gennem Peræa i forbindelse med det der skulle vise sig at blive hans sidste offentlige fremtræden i og omkring Jerusalem. Måske mente disciplene at Jesus var for betydningsfuld eller havde for travlt til at beskæftige sig med børn på det tidspunkt. Men mente han selv at han havde for travlt? „Da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem [disciplene]: ’Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne. . . . Og han tog børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem.“
13. Hvordan betragtede andre Jesus?
13 Hvad kan denne beretning i øvrigt lære os om Kristi sind? Den viser at han var bestemt over for sine disciple når de begik fejl, og at han var venlig over for børn. Han forstod hvad der havde fået forældrene til at komme til ham med deres børn. De ville gerne have ham til at røre ved børnene og velsigne dem. Og hvad viser dét os om Jesus? At folk ikke var bange for ham eller nærede alt for dyb respekt for ham. Han forstod at omgås alle mennesker, og folk kunne lide at være sammen med ham. Selv børn følte sig godt tilpas sammen med ham — og han følte sig godt tilpas sammen med børn. Kan andre mennesker, også børn, lide at være sammen med dig? — Markus 1:40-42; Mattæus 20:29-34.
14. Hvem bør navnlig følge Jesu eksempel og være imødekommende?
14 Jesus viste hengivenhed og venlighed. (Markus 9:36, 37) Han var åben og imødekommende. Har du, som en discipel af ham, hans sind i denne henseende? Kristne tilsynsmænd der virker i menigheder, kredse og områder og på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer jorden over, bør spørge sig selv: Er jeg påståelig og ’kantet’? Eller gør jeg hvad jeg kan for at få andre — også børn — til at føle sig godt tilpas i mit selskab? Er jeg imødekommende? — Ordsprogene 12:18; Prædikeren 7:8.
Jesu indstilling til kvinder
15, 16. Hvordan adskilte Jesus sig fra andre jøder gennem sin opførsel over for kvinder?
15 Viser vi som ældste, tjenere og brødre i den kristne menighed Kristi sind ved den måde hvorpå vi omgås vore kristne søstre og kvinder i almindelighed? Hvordan reagerede Kristus, der jo var ugift, når han under forskellige omstændigheder havde at gøre med kvinder?
16 I datidens mandsdominerede jødiske samfund skilte Jesus sig ud fra andre lærere ved at være villig til at tale med kvinder, selv ikke-jødiske kvinder. (Johannes 4:7-30) Da han for eksempel besøgte et hjem i de hedenske egne ved Tyrus og Zidon, bad en græsk kvinde ham om at hjælpe hendes dæmonbesatte datter. En ortodoks jøde ville normalt ikke have noget at gøre med sådan en kvinde. Men Jesus lyttede til hende, og satte hendes tro på prøve ved at sige: „Lad først børnene [jøderne] blive mætte, for det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde [hedningerne].“ Sagde han dette i et tonefald der viste at sagen for hans vedkommende var afgjort? Gjorde han det hermed klart for kvinden at der ikke var mere at tale om? Nej, åbenbart ikke, for hun svarede taktfuldt: „Du har ret, herre, og dog æder de små hunde under bordet af de små børns smuler.“ Dette gjorde indtryk på Jesus, og han helbredte kvindens datter. — Markus 7:24-30.
17. Hvad kan vi lære af Jesu opførsel over for en kvinde der var kendt for at være en synder?
17 Jesus var fordomsfri over for kvinder og dømte ikke efter det ydre. (Mattæus 22:16) Ved en anden lejlighed, da han spiste i en farisæers hus, lod han en kvinde der var kendt for at være en synder, måske en prostitueret, vaske hans fødder og salve dem med olie. Gennem sine handlinger viste hun at hun angrede sine synder. (Lukas 7:36-50) Jesus sendte hende ikke bort efter rutinemæssigt at have fordømt hende på grund af hendes umoralske livsførelse. (Se også Johannes 4:7-30.) Han tilgav hende ’fordi hun havde elsket meget’. Hvad viser dette om Kristi sind? Han var medfølende og forstående over for kvinden. Bør vi ikke vise de samme egenskaber i menigheden og i vor tjeneste? — Lukas 19:1-10; Romerne 14:10-13; 1 Korinther 6:9-11.
Jesu opførsel over for disciplene
18. (a) Hvordan opfører nogle sig over for deres underordnede? (b) Hvordan behandlede Jesus sine disciple og andre? (Markus 6:54-56)
18 Folk i overordnede stillinger føler sig til tider truet af deres underordnede — ubevidst opfatter de dem som konkurrenter, der skal holdes nede. Stoltheden træder i forgrunden. De er hurtige til at kritisere og langsomme til at rose deres underordnede. De fremsætter ringeagtende bemærkninger der krænker andres værdighed. Men hvordan var Jesus — hvordan behandlede han sine ’underordnede’, sine disciple? Gav han dem en følelse af at de var mindreværdige og uduelige eller ligefrem dumme? Eller nød de at arbejde sammen med Jesus? — Jævnfør Mattæus 11:28-30; 25:14-23.
19. Hvad lærer vi om Jesus af beretningen i Johannes 13:1-17?
19 En af de lejligheder hvor Jesus viste sin holdning til disciplene er beskrevet i Johannes, kapitel 13. Vi vil foreslå dig at læse versene fra 1 til 17. På den tid var vejene støvede, og det var skik og brug at en tjener vaskede gæsternes fødder. Jesus påtog sig dette ringeagtede hverv og vaskede disciplenes fødder. Derved gav han dem en praktisk lektion i ydmyghed. Hvad viser dette os om Kristi sind? Jesu egne ord giver os svaret: „En træl er ikke større end sin herre, og en der er udsendt er heller ikke større end den der har sendt ham. Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ — Johannes 13:16, 17.
20. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv for at finde ud af om vi har Kristi sind?
20 Har vi Kristi sind i denne henseende? Er vi villige til at udføre ringeagtede, lidet ærefulde hverv i hjemmet og i menigheden? Eller er vi kun interesseret i opgaver der bringer os i rampelyset eller som får os til at synes „betydningsfulde“? Er vi villige til at deltage i arbejdet med at forkynde den gode nyhed fra hus til hus, et arbejde der somme tider virker ydmygende? Eller er vi kun interesseret i opgaver på podiet i rigssalen? Hvis vi har Kristi sind vil vi være ydmyge og imødekommende, ligesom Jesus var. — Romerne 12:3.
21. Hvordan viste Jesus at han havde medfølelse med sine disciple og med andre mennesker?
21 Efter en særlig forkyndelseskampagne viste Jesus stor hensynsfuldhed over for apostlene. Skønt Jesus var fuldkommen forlangte han ikke fuldkommenhed af andre. Da apostlene kom tilbage efter forkyndelseskampagnen insisterede han ikke på at de straks skulle gå ud at forkynde igen og opnå endnu bedre resultater. Han vidste at de trængte til hvile, og tog dem med til et øde sted hvor de kunne være for sig selv. Hvordan reagerede han da en stor skare mennesker fulgte efter dem? Blev han irriteret og utålmodig? Nej, for „han fik inderligt ondt af dem,“ siges der i beretningen. — Markus 6:30-34.
22. Hvad kan hjælpe os til at lære Kristi sind endnu bedre at kende?
22 I betragtning af at Jesus satte et så glimrende eksempel er det ikke så mærkeligt at de fleste af apostlene trofast fulgte ham. Peter lærte for eksempel meget af det nære samarbejde med Jesus. Det var sikkert ham der gav Markus de fleste af de oplysninger som han nedskrev i sin evangelieberetning. Og langsomt men sikkert fik Peter Kristi sind. En gennemgang af Peters første brev kan hjælpe os til endnu nøjere at følge Kristi eksempel. — Mattæus 16:15-17, 21-23.
Husker du dette?
■ Hvordan kan vi få Kristi sind?
■ Hvordan var Jesus som menneske?
■ Hvordan var Jesus over for børn? Over for kvinder?
■ Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jesus behandlede sine disciple?
[Illustration på side 10]
Jesus var medfølende og lagde ikke skjul på sine følelser
[Illustration på side 12]
Jesus havde mod og handlekraft
[Illustration på side 15]
Jesus satte et enestående eksempel ved at vise ydmyghed