„De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig“
DEN suveræne Herre Jehova sagde til den unge Jeremias at han ville ’gøre ham til en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure’ mod alle der ville søge at udslette ham. I nutiden har vi som Jehovas vidner den samme forsikring fra vor Gud. Ja, under Satans indflydelse ’skal de kæmpe imod os’, men de vil ikke kunne klare sig, „for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ — Jeremias 1:18, 19.
For fremmede er det forbundet med livsfare at gå ind i de afsidesliggende landsbyer på Salomonøerne, især hvis de fører en ny religion med sig. Det erfarede to af Jehovas Vidners specialpionerer. Nogle vildt udseende landsbyboere sigtede på dem med bue og pil. De havde ordre til at skyde! Situationen blev efterhånden mere og mere spændt, men pludselig greb en ældre mand ind og sagde: „De er mine gæster. Gør dem ikke noget.“ Til de omkringståendes umådelige forbløffelse førte han dem til sit hjem. Han havde hørt om Jehovas vidner; nu erhvervede han sig bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, og der blev påbegyndt et bibelstudium. Han begyndte straks at rejse til møderne. I dag kan brødrene frit forkynde i dette område, taknemmelige for at Jehova ’var med dem’ og ’udfriede dem’ da de påbegyndte deres forkyndelse.
I mange tilfælde er nogle blevet udfriet fordi de var kendt som Jehovas vidner. Forkyndelsen fra hus til hus bevirker at folk ved hvem der er Jehovas vidner og hvad de mener om aktuelle spørgsmål. I en lille landsby i Peru beskyldte terrorister dens indbyggere for at have forrådt dem. De gennede byens mænd sammen og stillede dem op på række for at skyde dem. (I lignende situationer var hele landsbyer blevet udslettet.) Men nu genkendte en af terroristerne en broder og sagde til dem der skulle skyde: „Denne mand er ikke en af dem. Jeg kender ham som et af Jehovas vidner, og de blander sig ikke i politik.“ Broderen blev sat fri. Ja, Jehova beskytter sine tjenere!
Fra Cypern forlyder det at den græsk-ortodokse kirke har været meget aktiv i sine bestræbelser for at underminere Jehovas Vidners arbejde. Kirken udsender foldere med talrige beskyldninger imod Jehovas vidner og søger at overtale sine medlemmer til ikke at tale med forkynderne. Nogle teologer foretager endog organiserede husbesøg hos folk der studerer med Jehovas vidner, i den hensigt at overtale dem til at standse studiet. En typisk hændelse indtraf i Pafos, hvor Paulus og Barnabas engang overvandt en lignende modstand. (Apostelgerninger 13:6-12) En præst forsøgte at overtale tre forskellige til at ophøre med at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner. De tre traf imidlertid, uafhængigt af hinanden, aftale med en broder om at han sammen med dem skulle deltage i en drøftelse med denne teolog. Følgen blev at alle tre nu aktivt er tilsluttet Jehovas Vidner. Præsten har bemærket: ’Jeg vil aldrig mere føre samtaler med Jehovas vidner.’
Nogle præster gik så vidt at de forulempede brødrene mens disse forkyndte fra hus til hus i en landsby. Få dage efter ramte en hvirvelvind landsbyen og ødelagde taget på mange huse. Nogle af byens indbyggere bemærkede: ’Det er en straf fra Gud for det præsterne gjorde mod Jehovas vidner.’ I denne landsby tager retsindige stadig imod brødrene i deres hjem. I ét tilfælde var en broder ved at præsentere de nye blade for en interesseret, da en af de præster som havde været med til at forulempe brødrene, tilfældigvis kom forbi. Han bad broderen lade ’hans hjord’ være. Men den interesserede sagde til præsten: ’Jeg er gammel nok til at vide hvad jeg gør.’ Præsterne kan således ikke klare sig imod Jehovas vidner. Deres bestræbelser giver bagslag, og stadig flere retsindige tager standpunkt for Jehova.
I et krigshærget land i Centralafrika standsede nogle soldater en kredstilsynsmand for at foretage en rutinemæssig undersøgelse. De misbilligede noget der stod i et brev han havde på sig, og de førte ham derfor til politistationen, hvor han blev pisket og torteret af tre soldater. Han blev hverken sigtet eller ført for en domstol, men alligevel blev han tilbageholdt i et år. I seks måneder måtte han opholde sig i en overfyldt celle sammen med 40 andre fanger. På grund af de trange pladsforhold måtte de skiftes til at sove, tre timer ad gangen. Resten af tiden var de nødt til at stå op. Under broderens fængselsophold døde 137 fanger, og han blev sat til at lægge deres lig i sække som de skulle begraves i.
Denne kredstilsynsmand bevarede sin åndelige styrke ved at bruge megen tid på at forkynde for medfangerne. Hans forkynderrapporter lød på over 30 timer om måneden. Han ledte fire bibelstudier i fængselet, og en af dem han studerede med begyndte endda at forkynde for andre. Under alle broderens prøvelser tog Jehova sig af ham, og han videregiver følgende råd: „Læg blot alt i Jehovas hånd når du er i fængsel. Vent på ham. Stol på ham. Gør dig ikke for mange bekymringer. Vær trofast.“
I et område i Zimbabwe blev Jehovas vidners børn bortvist fra skolen fordi de ikke ville deltage i politiske aktiviteter. Nogle lokale bander stillede sig ikke tilfreds med det, men nedbrændte forældrenes huse og ødelagde deres afgrøder. Familier blandt Jehovas vidner blev tvunget til at flygte for livet og måtte efterlade kvæg og anden ejendom. Sagen blev imidlertid forelagt nogle højere myndighedsinstanser, som venligt sørgede for at familierne kunne vende hjem. De fik deres kvæg igen, og myndighederne har taget skridt til at erstatte brødrenes tab. Jehovas vidner sætter virkelig pris på det når „de højere myndigheder“ således på en særlig måde viser sig at være ’Guds tjener til gavn for dem’. (Romerne 13:1-4) Under hele sagens forløb er der blevet aflagt et godt vidnesbyrd, og nogle af de stedlige beboere viser nu stor interesse for budskabet om Riget. Som en af brødrene sagde: ’Vi ved at Jehova kan sørge for at sådanne situationer bliver til et vidnesbyrd om hans navn.’
I det forløbne tjenesteår har det også vist sig at Jehova har velsignet arbejdet i Malawi. Kun i områder hvor landsbyboerne nærer had til Jehovas vidner er forkynderne blevet forulempet. Det fortæller følgende rapport om: „I store dele af arbejdsmarken er situationen rolig. Men i én menighed blev to familier ilde tilredt af medlemmer af ungdomsforbundet. Et af familieoverhovederne blev slået så alvorligt at han var bevidstløs i fire timer. Derefter blev han bragt til politistationen, hvor den tjenstgørende politimand fortsatte med at slå ham og de andre der blev indbragt sammen med ham. Senere kom der imidlertid en anden og venligere politimand på vagt. Han løslod brødrene og sendte dem hjem, og de takkede Jehova for denne uventede udfrielse. Det kom senere frem at årsagen til denne episode var personligt had fra nære slægtninges side. Antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden i år var opmuntrende. Der var 23.476. Dette viser at der her i Malawi stadig er symbolske får som må hjælpes til at blive disciple af Jesus Kristus.“
Fra et land i Østeuropa kommer følgende udtryk for værdsættelse: „Vi er taknemmelige for den nære kontakt med det styrende råd vi oplever gennem alle de kanaler Jehovas jordiske organisation benytter. Derved har vi lejlighed til at se hvordan vor himmelske Fader i dag ved hjælp af sin søn og alle englene indsamler sine får, og hvordan vi kan have en lille andel deri. Hvilken forret er det ikke! Vor himmelske Fader har velsignet vore bestræbelser med fremgang. Resultaterne af denne velsignelse har givet sig udslag i en forøget tjeneste på arbejdsmarken, flere hjælpepionerer der nidkært har forkyndt den gode nyhed, og det største antal bøger der nogen sinde har været udlånt eller afsat på arbejdsmarken.“
Det nutidige ’jubelårshorn’ har lydt højt og klart. Rapporten på de foregående sider viser hvordan Jehovas vidner i alle dele af verden har svaret på kaldet.