Områdestævnet „Guds fred“ — lige det vi havde brug for!

„MAN nåede ind til hjerterne og påvirkede indstillingen.“ „Jehova indbød til et festmåltid med mange dejlige retter.“ „Foredragene var specifikke og sagde tingene ligeud.“ „Det var netop hvad vi behøvede NU!“ „Stævnet var lige hvad vi havde brug for!“

Sådan lød nogle typiske udtalelser om Jehovas Vidners områdestævne i 1986, „Guds fred“. De viser at stævnedeltagerne har fulgt de gode råd der blev givet i både ordstyrerens tale og det indledende foredrag, „Hør godt efter og få fat i meningen“.

Eftersom emnet fred er så fremtrædende i Guds ord — hvor dette udtryk forekommer mere end 300 gange — var det meget passende at netop „fred“ blev valgt som tema for områdestævnerne i 1986. Faktisk begynder 18 af de inspirerede breve fra Romerbrevet til Åbenbaringen med udtalelser som: „Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del.“ Det skal nævnes at det ord der i De hebraiske Skrifter oversættes med „fred“ er sjalōmʹ, der ikke blot betyder frihed for krig men også indeholder tanken om sundhed, velfærd og velstand. — 1 Peter 1:2.

Under hele programmet blev temaet fred fremhævet igen og igen. Som foredraget over stævnets tema understregede er Jehova „fredens Gud“ og „den Gud som giver fred“, og hans søn, ’Fredsfyrsten’, gav sine disciple et løfte om fred. (Filipperne 4:9; Romerne 16:20; Esajas 9:6; Johannes 14:27; 16:33) Foredraget over stævnets tema viste at den fred vi nyder som Jehovas vidner er enestående idet den ikke afhænger af ydre forhold. Denne fred afhænger af respekt for myndighed, og det er grunden til at der ikke hersker fred i verden — den viser nemlig ingen respekt for den største myndighed, Jehova Gud. Esajas udtrykte det så godt: „Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden.“ — Esajas 48:18.

For at vi fuldt ud kunne nyde gavn af Guds fred blev vi blandt andet rådet til at bestræbe os på ved hvert møde at lægge mærke til ét praktisk forslag som vi kunne arbejde på. Dette foredrag viste at for at være fredsstiftere er det ikke nok at vi er fredelige; vi må også arbejde for at bevare freden, være rede til at give efter for fredens skyld.

Iført fredens gode nyhed som sko på vore fødder

Det budskab vi forkynder betegnes som „fredens gode nyhed“ (Efeserne 6:15), og vi fik megen fin belæring om hvordan vi kunne forkynde denne gode nyhed om fred for andre. Som en god hjælp til dette lyttede vi til et symposium bestående af tre foredrag om vores tjeneste. Den første taler viste hvordan hus-til-hus-forkyndelsen er blevet Jehovas Vidners „varemærke“. Eftersom dette ikke er nogen let opgave viser vi vor kærlighed til Gud og mennesker ved at tage del i den. For at være virkelig effektive må vi være samvittighedsfulde og opfindsomme, samt føre nøjagtige optegnelser og besøge folk på forskellige tidspunkter så vi når ud til alle.

Den næste taler forklarede at vi for at gøre disciple må blive ved med at genbesøge interesserede mennesker, og gøre dette med en positiv indstilling. Vi bør vise personlig interesse for dem vi besøger ved efter første besøg at notere hvad der interesserer den besøgte, og forvisse os om at den besøgte lærer noget nyt ved hvert genbesøg!

Den tredje taler gjorde opmærksom på at vi kan hjælpe dem vi leder bibelstudium med, til at tage standpunkt for sandheden og blive forkyndere. Dette lykkes kun hvis vi når ind til deres hjerte ved at stille spørgsmål og lytte til hvad de har at sige. Vi ønsker at vise dem ægte interesse ved at lede dem til Guds organisation, hjælpe dem til at overvære møderne, besøge dem på andre tidspunkter og invitere dem hjem til os selv. I de sidste 35 år er antallet af bibelstudier blevet ti gange større.

Efter dette symposium blev det understreget hvor vigtigt det er at være ivrigt optaget af at udbrede fredens gode nyhed hvor som helst det er muligt og under alle forhold. Alderen er ingen hindring. Både børn og 90-årige deltager i forkyndelsen. Nogle er pionerer, eller heltidsforkyndere, selv om de er blinde. Andre er pionerer selv om de er døve eller bundet til en kørestol. Et pionerægtepar har seks mindreårige børn som de tager med ud i forkyndelsen.

Opfordringen i foredraget „Gør dit yderste for at være med i heltidstjenesten“ var meget betimelig. Heltidstjenesten er den mest tilfredsstillende og den mest udbytterige livsform der findes. Og de der allerede er pionerer blev tilskyndet til at gøre deres yderste for at forblive i heltidstjenesten.

Som ved tidligere stævner hørte vi beretninger fra nogle der har forkyndt den gode nyhed gennem 30 år og helt op til 70 år. De fortalte om deres glæde ved at forkynde den gode nyhed, og det var særdeles opmuntrende at høre hvordan de overvandt hindringer for at kunne fortsætte i tjenesten. En broder fortalte for eksempel hvordan han ikke har undladt at forkynde en eneste måned i sine 43 års tjeneste.

Vejledning til familiemedlemmer

Der er stort behov for god vejledning til familiemedlemmer, i betragtning af den trussel som den onde tingenes ordning udgør for den kristne familie. Henvendt til de unge blev der spurgt: „Gør I åndelige fremskridt?“ Der er i dag mange der tjener på heltidsbasis som pionerer og på betelhjem. Men kunne flere gøre det samme? For at gøre åndelige fremskridt må man sætte Guds interesser først i sit liv. Det vil sige at man har gode studievaner og tager regelmæssigt del i menighedens aktiviteter og i tjenesten på arbejdsmarken, foruden at man har et godt forhold til dem der er ældre end en selv. Det er ensbetydende med at man ikke finder glæde ved noget Guds ord forbyder.

Endnu et symposium, bestående af tre dele, begyndte med et ransagende spørgsmål: „Er jeres hjem et sted med fred og ro?“ For at et hjem kan være det, må man for det første vælge en ægtefælle der er et vidne for Jehova og som sætter Rigets interesser først i livet og lægger Guds ånds frugter for dagen. For at et hjem kan være et sted med fred og ro må ægtemanden desuden føre an i åndelige anliggender, og han må elske sin hustru som sig selv. Hustruen må støtte sin mand og have dyb respekt for ham. Det er også vigtigt at bede sammen for ikke at give plads for Djævelen. Børn kan også bidrage til at hjemmet bliver et sted med fred og ro — ved at underordne sig forældrene og være samarbejdsvillige. Familiebåndene bliver styrket ved at man i fællesskab studerer Bibelen og bibelsk litteratur. — Salme 34:11.

Det efterfølgende foredrag med titlen „Er separation vejen til fred?“ dækkede et væsentligt behov. Hvad var svaret på spørgsmålet? Verdslige mennesker vælger måske at lade sig separere, men for Jehovas vidner er det ikke den rette løsning. For dem er separation ikke en let vej ud af et problemfyldt ægteskab. I sin vejledning om ægteskab lægger Jehova vægt på at ægtefæller bliver sammen. Separation vil næsten uundgåeligt få en skadelig indvirkning på ægteparrets børn, foruden at det medfører andre dårlige frugter. Hvis man lader sig separere er det i realiteten en indrømmelse af at den ene eller begge ægtefæller ikke lægger Guds ånds frugter for dagen. — Galaterne 5:22, 23.

Der blev givet en fin vejledning til enlige kristne i foredraget „Må en ugift nødvendigvis føle et savn i sin tilværelse?“ Det behøver slet ikke at være tilfældet! Eftersom tjenesten er det centrale i vort liv behøver vi ikke at lide afsavn hverken som enlige eller som ægtepar. Som Paulus viser har enlige kristne faktisk visse fordele. Ved at opdyrke en tilfreds indstilling kan man glæde sig over den enlige stands gave og få mest muligt ud af den. — 1 Korinther 7:32-34.

Betimelig vejledning om en ren livsform

Det tiltagende dårlige moralske klima i denne verden har været årsag til at adskillige Jehovas vidner er blevet retledt eller endog udstødt på grund af en uret adfærd. Det var derfor meget passende med den ligefremme vejledning vedrørende adfærd. For at kunne nyde Guds fred må vi til enhver tid være opmærksomme på vor adfærd. Dette blev for eksempel klargjort i foredraget „Undgå snarerne ved selskabeligt samvær“. Det kan være meget fornøjeligt med uformelt samvær, men hvis vi ikke er forsigtige kan det let gribe ind i vores teokratiske aktiviteter og føre til en uren adfærd. Det ufuldkomne menneskehjerte er forræderisk og parat til at udnytte enhver lejlighed til at flirte med umoralitet. Især store sammenkomster udgør en alvorlig fare, og det samme gør nedbrydende musik. — 1 Korinther 15:33.

For at bevare Guds fred må vi „Sky denne verdens dødbringende ånd“. Denne verdens selviske og ulydige ånd findes overalt, nøjagtig som den luft vi indånder. Foredraget behandlede ni områder hvor denne dødbringende ånd kommer til udtryk, deriblandt flirt med umoralitet, yderliggående påklædning og frisure, frådseri med mad og drikkevarer, overdreven hang til sport, samt racisme. Hvis man fortsætter med at indånde denne „ånd“ eller „luft“ vil den slå én ihjel rent åndeligt.

Dette punkt blev yderligere understreget i foredraget „Bevarer du dig ren i enhver henseende?“ Hvis vi er ligegyldige gør vi os skyldige i hykleri. For at opnå en god samvittighed må vi holde os rene fysisk, moralsk, mentalt og åndeligt. Derfor må vi ’hade det onde’, ja afsky det. Dette indbefatter at vi tager afstand fra frafaldnes propaganda. — Salme 97:10; Romerne 12:9.

Det gode foredrag „Jehovas tugt skænker en frugt som fører til fred“ var meget relevant. Jehova er den store Opdrager, og han tugter os fordi han elsker os. Der findes ingen iblandt os som ikke har behov for tugt. Selv Guds søn måtte tugtes! (Hebræerne 5:8) Ja, tugt betyder hovedsagelig opdragelse, ikke altid revselse, og for at drage nytte af de mange måder Gud tugter os på, må vi være ærlige over for os selv — og forblive ydmyge!

Foredraget „Bliv ved med at opbygge hinanden“ gav os god vejledning i forbindelse med vor måde at tale på. Hvor megen skade kan vi ikke forvolde ved tankeløs og kritisk tale eller ved altid at beklage os! Sandt nok er tungen svær at styre. Derfor blev vi meget passende mindet om at vi skulle ’holde op med at bagtale hinanden’. (Jakob 4:11) Broderkærlighed vil gøre at vi er forsigtige med hvad vi siger. Før vi siger noget bør vi spørge os selv: „Er det virkelig sandt?“ „Behøver jeg at tale om det?“ „Vil det virke opbyggende?“

Profetierne behandles

Adskillige foredrag fremhævede de inspirerede profetiers påmindelser og advarsler. I foredraget „Guds domme — upopulære i verden“ lagde taleren vægt på at vi ikke blot skulle forkynde en god nyhed om et paradis men også, ligesom Jeremias, må proklamere Guds kommende domme. (Jeremias, kapitel 6 og 7) Vi blev opfordret til at følge det eksempel Jeremias satte ved frimodigt at afsløre sin tids religiøse lederes falske læresætninger og korrupte handlinger.

Foredraget „En prøvelsens og sigtningens tid“ viste den nutidige opfyldelse af Malakias 3:1-3. Jehovas folk er så sandelig blevet renset for falske babyloniske læresætninger og skikke. Blandt de specifikke punkter taleren nævnte var indførelsen af teokratisk ledelse og det at man indså at hus-til-hus-forkyndelsen er af største vigtighed.

Vi lyttede også til et udmærket foredrag hvor taleren behandlede kapitel 11 og 12 i Daniels bog. Temaet for foredraget var „Åbenbarede hemmeligheder som giver et sikkert håb om fred“. Striden mellem nordens konge og sydens konge gør at verden er i oprør. Ud fra Daniels profeti kan vi se at disse konger aldrig vil kunne standse deres konflikter. Kun Mikael kan indføre varig fred.

Et andet foredrag der beskæftigede sig med de inspirerede profetier var „Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten“. Det behandlede Esajas 9:6, 7 og versene i sammenhæng, idet man viste hvorledes denne profeti meget passende peger frem til Jesus Kristus. Taleren slog i sin afslutning fast at Mikael „vil krone sin strålende karriere med denne sejr i Harmagedon som vil blive husket i al evighed . . . Træd derfor frem, alle I vidner for Jehova, træd endnu tydeligere frem i verdensskuepladsens rampelys i fuld tillid til jeres Gud og hans regerende konge, Fredsfyrsten! Vis at I ikke på nogen måde frygter den verdensomspændende sammensværgelse. Vær som tegn og mirakler til Jehovas ære . . .!“ Dette var et af stævnets mest betagende foredrag.

Værdsæt dem der fører an

Et symposium med titlen „Tilsynsmænd i fredens tjeneste“ bestod af to foredrag der i høj grad hjalp os til at værdsætte dem der fører an. Den første taler behandlede den rolle de rejsende tilsynsmænd spiller og viste at de i særdeleshed hører til dem der er værdige til dobbelt ære på grund af alt det de udretter. De holder blandt andet foredrag, hjælper med problemer, oplærer brødrene i forkyndelsen og besøger dem der er åndeligt eller fysisk syge. Alle rejsende tilsynsmænd fortjener afgjort at vi er samarbejdsvillige og at vi, ligesom Lydia, viser dem gæstfrihed. — Apostelgerninger 16:15.

Den næste taler forklarede i detaljer hvilke pligter de ældste har og hvilken rolle de spiller for at fremme freden i menigheden. Dette gør de ved at forberede sig til møderne og lede disse, ved at foretage hyrdebesøg, behandle udvalgssager, føre an i tjenesten på arbejdsmarken og sætte et godt eksempel i adfærd og familieliv. Vi bør alle vise vores værdsættelse af de udnævnte ældste ved at være lydige og føjelige, som vi blev rådet til i Hebræerbrevet 13:17.

Foredraget „Tragter du efter en smuk stilling?“ understregede det stigende behov for kvalificerede ældste i betragtning af den store forkyndervækst. Det viste hvorledes alle indviede brødre der ikke er ældste kan række ud efter større privilegier. Foredraget tilskyndede især dem der var kvalificerede men som ikke så noget behov for at yde en større tjeneste, til at spørge sig selv: Hvorfor holder jeg mig tilbage?

Andre åndelige retter

Foredraget „Er du tilfreds med hvad Jehova giver dig?“ blev højt værdsat. Vi hørte bibelske eksempler på at nogle værdsatte de åndelige foranstaltninger Gud tilvejebragte og på at nogle ikke gjorde det. Hvis vi er opmærksomme på vort åndelige behov, vil vi også være tilfredse med hvad Jehova har givet os, og give udtryk for det. Hvordan? Ved at købe os tid til personligt studium af Bibelen og ved at tugte os selv til at koncentrere os ved møderne så vi får det mest mulige ud af dem.

Noget der udgør endnu en udfordring i forbindelse med vor åndelighed blev nævnt i foredraget „Hvor meningsfyldte er dine bønner?“ Vi fik det forslag at spørge os selv: Er mine bønner blevet ensformige, fyldt med gentagelser eller forhastede så jeg har for travlt til at give Gud hvad der tilkommer ham hvad angår mine bønner? Når vi beder træder vi frem for den højeste Person i universet. For at vore bønner kan være meningsfyldte må Gud være virkelig for os. De må komme fra hjertet og være specifikke, og vi må tænke over det vi har bedt om.

Dåbsforedraget „Fred med Gud ved indvielse og dåb“ var en anden af de åndelige retter. Taleren forklarede at vor dåb er et alvorligt skridt men samtidig en særdeles glædelig begivenhed. Gennem dåben opnår den enkelte fred med Gud og bliver et Jehovas vidne, en ordineret ordets tjener. Vor indvielse er ikke blot en forpligtelse — eftersom man kan påtage sig flere forpligtelser på samme tid. At være indviet betyder snarere helt at hellige sig en guddom eller en hellig sag, hvilket i vort tilfælde vil sige at vi helliger os Jehova Gud.

Blandt de punkter der vakte størst begejstring ved stævnet var de to bibelske skuespil. Mange følte sig stærkt grebet af skuespillet Bevaret i live under hungersnød, der omhandlede den rørende beretning om Josef og hans brødre. Josefs storsindede og tilgivende indstilling er et godt eksempel for os alle at efterligne. Beretningen har også en profetisk betydning. Det andet skuespil, Søg Guds retfærdighed for at overleve, indeholdt en kraftfuld og dramatisk vejledning i forbindelse med vore unges problemer. Det betonede behovet for at være på vagt med hensyn til vor handlemåde, sætte Rigets interesser først og ikke hurtigt være fordømmende når det gælder andres motiver.

Helt på linje med stævnets tema hed det offentlige foredrag „Omsider fred — når Gud taler“. Først blev det tåbelige i rustningskapløbet trukket frem og det håbløse i verdenssituationen, set fra et menneskeligt synspunkt. Kun Guds rige giver grundlag for et sandt håb. Hvad vil det sige at lytte når Gud taler? Det betyder ikke blot at man lytter opmærksomt og forstår det Gud siger men også at man handler efter hans ord. Når vi gør det vil vi undgå at lade os bedrage af det vildledende råb om fred og sikkerhed.

Det afsluttende foredrag, „Udrustet af fredens Gud til at gøre hans vilje“, gjorde at alle stævnedeltagere kunne tage hjem glade om hjertet over i fire dage at have overværet et åndeligt festmåltid. Stævnet har som aldrig før hjulpet os til at gøre Guds vilje. „Lad os derfor være fuldt besluttede på at gå fremad og fremskynde det store forkyndelsesarbejde om Riget, idet vi værdsætter vor guddommelige fred og alt hvad den betyder for os!“

I De forenede Stater blev der afholdt 135 stævner 65 forskellige steder og på 11 sprog. Det højeste samlede tilhørerantal var på 1.276.578, og 12.603 blev døbt. De tre stævner på Yankee Stadium i New York blev overværet af 95.091, og 1110 blev døbt.

[Ramme på side 30]

Nyudgivelser ved stævnet „Guds fred“

Den første udgivelse var en revideret udgave af brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“ der blev frigivet ved afslutningen af foredraget med samme titel. Den fremtræder nu som en firfarvet brochure, trykt med store typer og med flere oplysninger. Den skulle være specielt egnet til at oprette nye hjemmebibelstudier over.

Det næste der blev frigivet var en firfarvet brochure i bladformat, med titlen Jehovas Vidner — Forenede i hele verden for at gøre Guds vilje. Den er et udmærket redskab til at gøre andre bekendt med vore forskellige aktiviteter og indeholder historiske oplysninger om Jehovas Vidner.

Den tredje frigivelse var en 192-siders studiehåndbog der først og fremmest skal bruges ved vore menighedsbogstudier. Den har titlen Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten.

Kingdom Melodies nr. 7 var den fjerde nyudgivelse. Stævnedeltagerne glædede sig over at lytte til et uddrag fra dette bånd.

Under de afsluttende meddelelser var det til stor glæde for alle at høre at Watch Tower Publications Index — 1930-1985 ville kunne anskaffes fra den 1. september 1986. En stor velsignelse for alle ivrige bibellæsere!

[Illustrationer på side 31]

1. Scene fra skuespillet ved et koreansk stævne i De forenede Stater: Josef sælges af sine brødre.

2. Vagttårnsselskabets præsident, F. W. Franz, taler til en forsamling af stævnedeltagere.

3. Et udsnit af tilhørerskaren på Yankee Stadium i New York.

4. Tusinder blev døbt som et symbol på deres indvielse til Jehova Gud.