Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w87 15/3 s. 29-31
  • Vil du holde fast ved sandheden?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vil du holde fast ved sandheden?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Modstand i dag
  • Hvorfor nogle er modstandere
  • Hvordan stiller vi os til modstandere af sandheden?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Hvorfor frygte sandheden?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Dygtige til at undervise med frimodighed og tillid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Kristne tilbeder Gud i ånd og sandhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
w87 15/3 s. 29-31

Vil du holde fast ved sandheden?

HVIS du er begyndt at studere Bibelen med Jehovas Vidner, er der et væsentligt spørgsmål du må have besvaret tilfredsstillende, nemlig: Er det sandheden? Hvis det er den konklusion du når frem til, vil du da holde fast ved sandheden? Folk blev stillet over for lignende spørgsmål dengang Jesus Kristus og hans apostle var på jorden.

Hvordan reagerede folk når apostlene forkyndte om Jesus? Nyheden om Kristi rige, hans mirakler og hans genløsningsoffer, samt nyheden om hans opstandelse og det evige liv lød alt sammen godt, og mange forstod at det de hørte var sandheden. Men de fleste afviste det. Faktisk blev den kristne organisation på den tid „modsagt“ overalt. (Apostelgerninger 28:22) At tage imod de sandheder Jesu disciple forkyndte, var det samme som at gå imod den almindelige holdning, og man ville derfor støde på modstand. Det er klart at interesserede mennesker måtte sikre sig at den kristne lære virkelig var sandheden, før de antog den. Først da kunne de tage et afgjort standpunkt.

Da Paulus og Barnabas besøgte Antiochia i Lilleasien, var der mange der ivrigt lyttede til deres budskab. Bibelens beretning lyder: „Da de nu gik ud anmodede man indtrængende om at der måtte blive talt til dem om disse emner den følgende sabbat. Næste sabbat samledes næsten hele byen for at høre Jehovas ord.“ (Apostelgerninger 13:42, 44) Men denne første interesse kølnedes hos mange blandt folket da de hørte hvordan de følelsesladede modstandere talte imod apostlene.

Apostelgerninger, kapitel 13, vers 45 siger: „Da jøderne fik øje på folkeskarerne, fyldtes de af skinsyge og begyndte bespotteligt at modsige det som Paulus sagde.“ Der siges videre i vers 50: „Men jøderne ophidsede de agtede kvinder som dyrkede Gud, og byens førende mænd, og de rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas og jog dem uden for deres grænser.“ De der var interesseret i sandheden måtte altså beslutte om de fortsat ville lytte til Jesu disciple trods modstanden. De måtte enten tage imod det de hørte som sandheden eller lukke ørerne for det.

Modstand i dag

Nøjagtig som de kristne blev modstået i det første århundrede, er der også i dag modstandere der prøver at lukke ørerne på dem der er interesseret i de bibelske sandheder Jehovas Vidner forkynder. Venner, slægtninge og religiøse ledere forsøger ofte desperat at afholde interesserede fra at studere Bibelen med Vidnerne. Modstanderne modsiger, uden bibelsk begrundelse, det Jehovas Vidner lærer, og retter falske beskyldninger mod dem.

Hvad bør interesserede mennesker da gøre? Bør de lade det modstanderne siger lukke deres sind og ører sådan som det var tilfældet med nogle i Antiochia? Eller bør de selv undersøge om det de læser i Bibelen er sandheden eller ej?

Apostelen Paulus roste de indbyggere i Berøa der tog imod ordet, fordi de daglig undersøgte Skrifterne for at se om det der blev dem fortalt, nu også var sandt. Da de fandt at det Paulus lærte var sandheden, tog de et afgjort standpunkt for sandheden. Vi får at vide: „Disse jøder var mere ædeltsindede end de i Thessalonika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således.“ — Apostelgerninger 17:10, 11.

Folk i Berøa lod ikke modstanderes udtalelser lukke deres sind for den gode nyhed. I stedet undersøgte de daglig Skrifterne for at få bekræftet om det de hørte var sandt. De havde fundet en dyrebar skat og ville ikke tillade modstandere at vende dem bort fra den. Ville det ikke være fornuftigt at gøre det samme i forbindelse med den gode nyhed som Jehovas Vidner i dag forkynder?

Hvorfor nogle er modstandere

Til tider kan modstanderne være velmenende slægtninge som du elsker og respekterer, og du har al god grund til at tro at de er oprigtigt interesseret i din velfærd. Men du må overveje hvorfor de er imod at du studerer Bibelen med Jehovas vidner. Har de overbevisende bibelske vidnesbyrd om at det du lærer ikke er sandheden? Eller skyldes deres modstand noget som andre har fortalt dem? Mangler de nøjagtig viden om hvad Jehovas Vidner lærer? Mange af dem der modstod Jesus var uvidende om hvad han lærte og var modstandere fordi de troede på hans fjenders falske beskyldninger.

Da Jesus hang på marterpælen, spottede de forbipasserende ham „idet de rystede på hovedet og sagde: ’Ha! Du som ville rive templet ned og bygge det op på tre dage, frels dig selv, stig ned fra marterpælen.’ På lignende måde begyndte også de øverste præster sammen med de skriftlærde indbyrdes at gøre nar og sige: ’Andre har han frelst; sig selv kan han ikke frelse! Lad nu Messias, Israels konge, stige ned fra marterpælen, så vi kan se og tro.’“ (Markus 15:29-32) Hvorfor havde de denne negative indstilling?

Folk havde ladet deres indstilling til Jesus blive formet af de religiøse ledere der hadede ham fordi han havde afsløret dem som falske lærere hvis handlinger ikke var i harmoni med deres påstand om at de var den sande Guds repræsentanter. Jesus havde rent ud sagt til dem: „Hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres overlevering? I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ — Mattæus 15:3, 7-9.

De religiøse ledere hadede i den grad Jesus og de sandheder han forkyndte, at de sammensvor sig om at dræbe ham, og de anstrengte sig for på enhver måde at vende folk imod ham. I dag modstår mange religiøse ledere Jehovas vidner med samme styrke. Og som det var tilfældet med de første kristne, bliver Jehovas vidner også „modsagt“ overalt. Men er det klogt at lade denne modstand, der er så almindelig, forme din tankegang?

Jehovas vidner forkynder de samme bibelske sandheder om Guds rige som Jesus og hans apostle forkyndte. I hundredtusindvis af mennesker tager overalt i verden imod denne gode nyhed på trods af stærk modstand fra venner, slægtninge og religiøse ledere. De der tager imod Rigets budskab har fået tilfredsstillende beviser for at det er sandheden, og de er besluttede på at holde fast ved denne sandhed.

Hvorfor da være ligesom dem der i det første århundrede tillod at andre drog dem bort fra de livgivende bibelske sandheder som de modtog gennem Jesu Kristi upopulære disciple? Fortsæt i stedet med at studere Bibelen med Jehovas vidner, og benyt Guds skrevne ord til at overbevise dig selv om at det du lærer virkelig er sandheden. (Johannes 8:32) Hold ved Guds hjælp fast ved sandheden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del