Opnå fred med Gud gennem indvielse og dåb

„Og Jehova sagde til ham: ’. . . ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær.’“ — Ezekiel 9:4, 6.

1, 2. (a) Hvorfor er det de færreste der har fred med Gud? (b) Hvorfor er det vigtigt for os at opnå fred med Gud?

KUN de færreste mener selv at de er i konflikt med Gud; de kan derfor ikke se nogen grund til at overveje hvordan de kan opnå fred med ham. Men er det muligt at være en fjende af Gud uden at være klar over det? Ja. Apostelen Paulus forklarede det første århundredes kristne hvordan: „Vi [har] alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“ — Efeserne 2:3.

² Sådan er det også i dag. Du ønsker måske at behage Gud, men den synd vi alle har arvet fra Adam påvirker din tankegang og kan få dig til at handle i overensstemmelse med ’kødets ønsker’. Selv om du studerer Bibelen med Jehovas vidner, eller dine forældre er Jehovas vidner, mener du måske at du har ret til selv at bestemme hvordan din tilværelse skal forme sig. Denne indstilling kan imidlertid hindre dig i at få et nært forhold til Gud. Hvis du vælger at holde fast ved denne holdning „samler du vrede til dig selv“. (Romerne 2:5; Kolossenserne 1:21; 3:5-8) Om kort tid indtræffer „vredens dag, da Guds retfærdige dom åbenbares“ og han vil give sin vrede frit løb. (Romerne 1:28 til 2:6) Det er derfor vigtigt for os at vide hvordan vi kan opnå fred med Gud og overleve denne „vredens dag“.

Grundlaget for fred

3. Hvordan har Gud tilvejebragt et grundlag for forligelse?

³ Jehova har selv taget det første skridt. „Han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ (1 Johannes 4:10) Jesu offer tilfredsstillede Jehovas retfærdighedssans og tilvejebragte det juridiske grundlag for at vore synder kunne blive tilgivet og for at fjendskabet mellem Gud og mennesker med tiden kunne ophæves. Ja, det er muligt at blive „forligt med Gud gennem hans søns død“, som apostelen Paulus skrev. — Romerne 5:8-10.

4. Hvilket syn fik Ezekiel, og hvorfor har det betydning for os?

⁴ Der er imidlertid visse skridt vi må tage for personligt at få gavn af Kristi offer. Disse skridt kan udledes af et dramatisk syn som profeten Ezekiel fik, et syn der får sin opfyldelse i vor tid, umiddelbart før „vredens dag“. I synet skildres Guds eksekutionsstyrker ved seks bevæbnede mænd. Før disse mænd lader Guds vrede komme til udtryk, siger Jehova til en syvende mand der bærer et skrivesæt ved hoften: „’Gå midt igennem byen, . . . og sæt et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte.’ Og til de [seks bevæbnede mænd] sagde han i mit [Ezekiels] påhør: ’Gå efter ham gennem byen og slå ned. . . . Men ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær.’“ — Ezekiel 9:1-6.

5. Hvad går forud for sindsændring?

⁵ De der bar et beskyttende mærke fandt det afskyeligt at se hvordan nogle der hævdede at tilbede den sande Gud havde ’fyldt landet med vold’, øvet kønslig umoralitet, dyrket afguder og begået alle mulige andre overtrædelser. (Ezekiel 8:5-18; Jeremias 7:9) De der i dag ønsker at blive ’mærket’ må også først studere Bibelen og lære at overholde Guds normer og at ’sukke og stønne’ over de misgerninger og læresætninger der bringer vanære over Gud. På grund af uvidenhed har nogle måske tidligere begået overtrædelser eller set gennem fingre med andres urette adfærd. Men nu begynder de at se sådanne misgerninger med Guds øjne — og de føler dyb afsky! (Esajas 2:4; Johannes 15:19; Romerne 1:24-32; Åbenbaringen 18:4) Denne større forståelse resulterer i et af de første skridt til at opnå fred med Gud: sindsændring. Apostelen Peter tilskyndede: „I skal . . . ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så der fra Jehova selv [i stedet for vrede] kan komme perioder som giver friske kræfter.“ (Apostelgerninger 3:19) Ja, bevidstheden om at Jehova tilgiver os, vil give os friske kræfter.

Hvordan får man „mærket“?

6. Hvorfor blev nogle ’mærket’ i fortiden?

⁶ De der ’sukkede og stønnede’ skulle mærkes på deres pander for at blive skånet for Guds vrede. (Ezekiel 9:4) I fortiden blev slaver ofte mærket på panden så man tydeligt kunne se hvem de tilhørte. Karakteristiske mærker på panden eller andre steder på kroppen kunne også være et vidnesbyrd om at man tilbad en bestemt Gud.a (Jævnfør Esajas 44:5.) Hvilket karakteristisk, livreddende mærke kan man i dag bære som et tydeligt vidnesbyrd om at man er Jehovas træl, hans sande tjener?

7. Hvad er det symbolske mærke?

⁷ Det symbolske mærke er et tydeligt tegn — så tydeligt som hvis man bar det på sin utildækkede pande — (1) på at man er en indviet og døbt discipel af Jesus Kristus og (2) på at man har iført sig den kristuslignende, nye personlighed. (Efeserne 4:20-24) Da de der ønsker at blive ’mærket’ først og fremmest skal indvi sig, må vi vide hvad dette indbefatter. Jesus forklarede: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ — Markus 8:34.

8, 9. (a) Hvad indbefatter det ’at sige nej til sig selv’? (b) Hvordan kan det illustreres hvad indvielse omfatter?

⁸ Det græske ord der er oversat med vendingen ’at sige nej til’ betyder „at fornægte helt“ eller „at give afkald på“. ’At sige nej til sig selv’ indbefatter altså mere end blot at nægte sig selv en eller anden fornøjelse nu og da; det kræver at man villigt nægter at lade personlige ønsker og ambitioner beherske sit liv. Vi kan bedre se rækkevidden af Jesu ord hvis vi lægger mærke til hvordan denne vending oversættes til forskellige andre sprog: „At holde op med at gøre hvad ens eget hjerte ønsker“ (tzeltal, Mexico), „ikke at tilhøre sig selv længere“ (k’anjobal, Guatemala), og „at vende sig selv ryggen“ (javansk, Indonesien). Ja, ’at sige nej til sig selv’ indbefatter en helhjertet indvielse, ikke blot et halvhjertet forsæt der kunne gælde hvad som helst.

⁹ Susan, en kristen kvinde der tidligere har sat en ære i at være selvstændig, fortæller hvad indvielsen betød for hende: „Jeg overgav helt og holdent mig selv til en anden. Nu er det Jehova der leder mine skridt, bestemmer hvad jeg skal gøre og afgør hvad jeg skal lægge størst vægt på.“ Er du villig til at indvi dig lige så helhjertet til Jehova Gud? Husk at det symbolske mærke er et vidnesbyrd om at du „tilhører“ Gud, som en lykkelig træl. — Jævnfør Anden Mosebog 21:5, 6; Romerbrevet 14:8.

10. Hvad bør man overveje før man indvier sig?

¹⁰ „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ spurgte Jesus. (Lukas 14:28) Spørg derfor dig selv: Er jeg villig til at overvære de kristne møder regelmæssigt? (Hebræerne 10:25) Til at respektere de høje moralnormer Gud har fastlagt for sine tjenere? (1 Thessaloniker 4:3, 4, 7) Til at have så stor en andel som muligt i forkyndelsen af Riget? Til at lade Guds vilje komme i første række ved valg af arbejde eller mål i livet? (Mattæus 6:33; Prædikeren 12:1) Og til at respektere den familieordning Gud har indstiftet? (Efeserne 5:22 til 6:4; 1 Timoteus 5:8) Når man har indviet sig til Gud i en personlig bøn, bør man gøre dette kendt for andre ved at tage endnu et skridt.

Hvem bør lade sig døbe?

11. Hvad symboliserer dåben, og hvad resulterer den i?

¹¹ Jesus befalede at hans disciple skulle døbes. (Mattæus 28:19, 20) De skulle sænkes helt ned under vandet og derefter rejses op af det. Som en symbolsk begravelse og opstandelse skildrer dette at man dør i forhold til sin tidligere, selvcentrerede livsform og derefter bliver oprejst til at gøre Guds vilje. Ved dåben bekender man sig som et af Jehovas vidner der tjener i forening med Guds verdensomspændende menighed.b Dåben er en bekræftelse af en højtidelig pagt med Gud. (Jævnfør Anden Mosebog 19:3-8.) Når man lader sig døbe skal ens liv harmonere med hans love. (Salme 15; 1 Korinther 6:9-11) Ved dåben bliver man ordineret som en af Jehovas vidners ordets tjenere, men dåben er desuden „en anmodning til Gud om en god samvittighed“ i bevidstheden om at man har fred med Gud. — 1 Peter 3:21.

12. Under hvilke omstændigheder kan børn blive beskyttet af deres forældres „mærke“?

¹² Bør også unge overveje at lade sig døbe? Ja. Husk hvad Jehova sagde til de seks bevæbnede mænd i Ezekiels syn: „Gamle mænd, unge mænd og jomfruer og små børn og kvinder skal I dræbe, så de udryddes. Men ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær.“ (Ezekiel 9:6) Børn der er for små til at indvi sig vil blive beskyttet af forældrenes „mærke“ hvis forældrene stræber efter at opdrage dem til at elske Jehova og hvis børnene belønner deres anstrengelser med lydighed. (1 Korinther 7:14) Men forældre bør ikke tage det for givet at deres „mærke“ stadig vil blive regnet dem af deres børn til gode som er forstandige nok til selv at træffe en afgørelse og som er nået så langt at de „ved hvad der er ret at gøre“. — Jakob 4:17.

13. Hvad bør man tage i betragtning når man overvejer om unge er rede til at lade sig døbe?

¹³ Før unge indvier sig bør de have så megen kundskab at de forstår hvad indvielsen omfatter, og de bør søge at opnå et personligt forhold til Gud. De bør forstå Bibelens principper og følge dem, og de bør vide at de vil blive krævet til regnskab for enhver overtrædelse af dem. De bør også have en vis erfaring i at fortælle andre om deres tro og vide at det er en yderst væsentlig del af den sande tilbedelse; de bør have et inderligt ønske om at tjene Gud. Naturligvis vil ingen forvente at de viser samme modenhed som voksne Jehovas vidner, men de bør vokse nogenlunde støt i åndelig henseende.

14. Hvorfor betragtede en ung mand sin dåb som en beskyttelse?

¹⁴ De der har ’beregnet omkostningerne’ vil bestemt ikke være dårligere stillet end andre fordi de allerede i en ung alder har indviet sig. De fleste nye kristne får gradvis større forståelse og værdsættelse efter dåben. „For mig var det en beskyttelse at blive døbt som ganske ung,“ fortæller David. „Da jeg blev ældre lagde jeg mærke til at nogle af de udøbte teenagere i menigheden følte at de ældste ikke havde nogen myndighed over dem, og derfor kom de ud i uføre. Men jeg huskede altid at jeg ikke kunne følge dem fordi jeg havde viet mit liv til Gud og mit livsløb allerede var fastlagt.“

15. (a) Hvordan ved vi at unge kan bevare værdsættelsen af den sande tilbedelse? (b) Hvordan kan deres forældre bedst hjælpe dem?

¹⁵ ’Men hvad nu hvis min søn eller datter lader sig døbe som ung og så mister interessen senere?’ tænker nogle forældre måske. Unge bør bestemt ikke lade sig døbe bare for at glæde deres forældre eller fordi nogle af deres venner lader sig døbe. Men allerede som teenager kan man værdsætte tilbedelsen af Jehova og holde fast ved den — det gjorde for eksempel Josef, Samuel, kong Josias og Jesus. (1 Mosebog 37:2; 39:1-3; 1 Samuel 1:24-28; 2:18-21; 2 Krønikebog 34:3; Lukas 2:42-49) En kristen kvinde ved navn Jean blev døbt allerede da hun var ti år. Da hun mange år senere blev spurgt om hun i så ung en alder havde kunnet forstå hvad dåben indbefattede, svarede hun: „Jeg vidste at jeg elskede Jehova, jeg værdsatte det Jesus har gjort for os og jeg ønskede at tjene Jehova.“ Det er nu over 40 år siden hun blev døbt, og hun tjener stadig trofast Jehova. Men ikke to unge er ens, og derfor kan man ikke sige at unge bør lade sig døbe i en bestemt alder. Forældre bør stræbe efter at nå ind til deres børns hjerte og hjælpe dem til at opdyrke gudhengivenhed.c De bør ikke alene tale med deres børn om indvielsens og dåbens privilegium, men de bør også styrke dem til at tilbede Jehova trofast.

Overvind hindringer

16. Hvorfor er det ikke nok at have kundskab?

¹⁶ Kundskab om Bibelen er uundværlig, men „mærket“ omfatter mere end det. For eksempel havde de ældste der i Ezekiels syn blev henrettet fordi de ofrede røgelse til afguder, sandsynligvis dybtgående kundskab om Jehovas skrevne ord, men deres adfærd bag lukkede døre viste at de ikke var sande tilbedere af Jehova. (Ezekiel 8:7-12; 9:6) For at blive ’mærket’ til overlevelse må man altså iføre sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:22-24.

17. (a) Hvad hindrer nogle i at blive døbt? (b) Hvordan kan vejledningen i Jakob 4:8 anvendes?

¹⁷ Vort syndige kød kan udgøre en næsten uoverstigelig hindring for vor indvielse og dåb. (Romerne 8:7, 8) Nogle tøver med at lade sig døbe fordi de ikke har taget sig sammen til at overvinde en alvorlig, kødelig svaghed, eller fordi de gerne vil dyrke urette, verdslige fornøjelser. (Jakob 4:1, 4) Men de går glip af et dyrebart forhold til Gud. I Guds ord finder vi denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme.“ (Jakob 4:8) Der er behov for beslutsomhed og handlekraft. Som et eksempel kan nævnes en mand der begyndte at studere Bibelen og som var døden nær fordi han i 16 år havde været alkoholiker og narkoman. Med beslutsomhed overvandt han sine dårlige vaner. „Men netop som jeg var ved at arbejde i retning af indvielse, begyndte en kvinde at lægge kraftigt an på mig,“ fortæller han. „Det var en stor fristelse. Kvinden troede at jeg var skør da jeg afviste hende med begrundelsen: ’Jeg studerer Bibelen med Jehovas vidner.’“ Hvad fik ham til at reagere sådan? „Jeg havde set hvordan Jehova havde vendt op og ned på mit liv ved at hjælpe mig til at lægge alkoholen på hylden. Han havde også hjulpet mig på andre måder. Dette havde ført mig ind i et nært forhold til ham. Nu kunne jeg ikke skuffe ham.“ Ja, denne mand værdsatte sit nære forhold til Gud.

18. Hvad er nøglen til at overvinde hindringer?

¹⁸ Det der tæller er altså ikke hvor meget man ved, men hvor meget man værdsætter det man ved. I Salme 119:165 siges der: „Stor fred har de der elsker [ikke blot kender] din lov, og for dem er der ingen snublesten.“ Nøglen til at overvinde hindringer er altså kærlighed til Guds lov, dyb værdsættelse af dens værdi i ens tilværelse. — Esajas 48:17, 18.

19, 20. (a) Hvilke hindringer må overvindes, og hvilken forvisning har vi? (b) Hvad vil resultatet blive når vi overvinder alle hindringer?

¹⁹ Der kan naturligvis opstå andre hindringer eller snublesten. „Mit største problem,“ fortæller førnævnte broder, „var menneskefrygt. Jeg havde nogle verdslige ’venner’ som jeg plejede at drikke med. Det var virkelig svært for mig at få sagt til dem at jeg ikke ville komme sammen med dem mere fordi jeg havde planlagt at vie mit liv til Gud.“ (Ordsprogene 29:25) Andre er blevet hånet af deres familiemedlemmer. En nydøbt søster der overvandt sin mands modstand, siger: „Der har ikke været én stor hindring, men en hel masse små som jeg måtte overvinde en ad gangen.“ Det vil styrke vort hjerte hvis vi trofast overvinder hindringerne efterhånden som de opstår. Vær forvisset om at der ikke findes nogen hindring som ikke kan overvindes af dem der elsker Guds lov! — Lukas 16:10.

²⁰ Efterhånden som du overvinder den ene hindring efter den anden, vil du opnå „stor fred“. (Salme 119:165) Ja, „da vil du vandre trygt på din vej, . . . og når du har lagt dig, skal din søvn være sød. Du vil ikke frygte den pludselige rædsel, heller ikke uvejret over de ugudelige når det kommer. For Jehova vil være din tillid.“ — Ordsprogene 3:23-26.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

■ Hvordan hjælper Gud os til at opnå fred med ham?

■ Hvad er det symbolske livreddende mærke?

■ Hvilken betydning har indvielsen og dåben?

■ Hvilke hindringer kan vi komme ud for, og hvordan kan de overvindes?

[Ramme på side 13]

Nedsænkning eller blot bestænkning?

I beretningen om Jesu dåb siges der at han „steg op af vandet“. (Markus 1:10) At Jesus blev nedsænket i vandet, stemmer med betydningen af det græske ord der oversættes med dåb (bapʹtisma). Dette kommer af ordet baptiʹzō, der betyder „at dyppe, at neddykke“. Det blev til tider anvendt om et skib der sank. Skribenten Lukian, der levede i det andet århundrede, benyttede et beslægtet ord i en beskrivelse af en der drukner en anden: „Styrte ham så dybt ned [baptiʹzonta] at han ikke kan komme op igen.“ The New International Dictionary of New Testament Theology konkluderer: „Trods påstande om det modsatte, synes det at baptizō både i jødisk og i kristen sammenhæng normalt betød ’nedsænke’, og at tanken om nedsænkning bevaredes selv da ordet var blevet en teknisk betegnelse for dåben.“