Hvad har Gud gjort for dig?

’INTET!’ vil nogle måske svare. ’Jeg må arbejde hårdt og klare mig selv.’ Ser du også sådan på det, så tænk engang over hvordan du er blevet til.

Omkring ni måneder før du blev født mødtes to ganske små organismer inde i din moder og dannede tilsammen en ny organisme hvis lige aldrig havde været.

Den største af de to organismer var en ægcelle fra din moder, og den mindste var en af din faders sædceller. Disse sædceller er uhyre små. Selv hvis man lagde alle de sædceller der har frembragt hele verdens befolkning ved siden af hinanden, ville de, ifølge Sheila Kitzingers bog The Experience of Childbirth, blot „måle lidt over 2,5 centimeter“. Men i det øjeblik din faders sædcelle gennembrød din moders ægcelle blev din genetiske kode fastlagt, og du var undfanget!

Derefter begyndte nogle yderst komplicerede udviklingsprocesser. De var „så komplicerede at videnskabsmænd, selv efter mere end et århundredes forskning, ikke engang nærmer sig gådens løsning,“ skriver Andrea Dorfman i Science Digest.

Den samme skribent siger i en kommentar om de vækstprocesser der forbløffer videnskaben: „Vækstens regulering er et lige så indviklet spørgsmål. Venstre og højre arm, for eksempel, udvikles fuldstændig uafhængigt af hinanden fra millimetersmå vævsdannelser og ender alligevel med at blive lige lange. Hvordan ved cellerne hvornår de skal holde op med at dele sig? . . . Hvert enkelt organ lader til at indeholde en indre kontrol der regulerer væksten.“ Det er vi sikkert lykkelige for.

Men hvad er det der har anbragt denne vækstregulering i enhver levende organisme? Er det naturens blinde kræfter? Eller er det den tilfældige proces der kaldes evolution? Er det ikke indlysende at de forbløffende sammensatte, kolossalt varierede og enestående smukke livsformer på vor fortryllende planet kun kan være en almægtig Skabers værk? Jo, sådan må det forholde sig, og burde det ikke få os til at være dybt taknemmelige for alt hvad han har gjort for os?

Utallige vidnesbyrd i skaberværket

Hver dag, ja hver time, drager vi nytte af skaberværkets undere. Hvad sker der for eksempel når vi sover? Hjerne- og muskelvirksomheden nedsættes automatisk. Det er ikke noget vi selv styrer, for vi falder ofte i søvn uden at bemærke disse forandringer. Og hvor virker en god nats søvn forfriskende! Nogle kan klare sig i flere uger uden mad, men går man i mere end tre dage uden at få søvn vil man have vanskeligt ved at tænke, se og høre.

Når du vågner om morgenen får du måske serveret en kop kaffe med sukker i. Sukker, der engang var sjældent og dyrt, findes nu i så rigelige mængder at vi næppe skænker det en tanke. Men hvordan fremstilles det? Det dannes i planterne ved hjælp af fotosyntesen — den proces hvorved sollyset reagerer sammen med vand og kuldioxid. Samtidig med denne proces frigives der ilt, der er livsvigtig for alle jordens levende skabninger. Fotosyntesen er en højst indviklet proces der stadig ikke fuldt ud forstås af videnskabsmændene. „Hvordan . . . foregår selve fotosyntesen?“ spørges der i bogen The Plants (Life Nature Library). „Det ville være det samme som at spørge om hvordan livet begynder — vi ved det ganske enkelt ikke.“

Mens du drikker din kaffe, kommer du måske i tanker om et fjernsynsprogram du så aftenen før. For dit indre blik kan du igen se nogle af de billeder der fangede din interesse. Hvordan blev de overført til din hjerne, oplagret der som på en filmspole, og senere vist igen sådan at du kan beskrive dem for andre? Forunderligt, ikke sandt? Hvorfra har mennesket fået den intelligens der sætter det i stand til at udrette noget så forbløffende? Bestemt ikke fra dyrene. Er menneskets hjerne ikke ærefrygtindgydende?

Dagen er knap nok begyndt, og dog har vi allerede meget at takke Skaberen for! Men der findes meget andet vi kan være taknemmelige over.