En ny skole åbnes!
Denne artikel indeholder slutningen af ordstyrerens tale ved afslutningshøjtideligheden for Gileads 82. klasse.
SIDEN sin oprettelse i februar 1943 har Vagttårnets bibelskole Gilead uddannet over 6000 forkyndere, som alle var indviede Jehovas vidner, til missionærer. I løbet af de mere end 40 år skolen har udsendt missionærer er den kristne forkyndelse blevet indført i snesevis af lande, som har fået et grundigt vidnesbyrd om Riget. Når vi ser tilbage på hvad Jehova har udrettet for sit folk, ser vi hvordan han har opfyldt en bemærkelsesværdig profeti.
I Esajas, kapitel 49, vers 9-12, forudsagde profeten at de retsindigt indstillede mennesker der blev holdt som religiøse fanger i „Babylon den Store“, ville blive befriet. Gennem Jehovas salvede tjenerskare på jorden har hans befaling lydt: „[Sig] til fangerne: ’Gå ud!’ til dem som er i mørket: ’Kom til syne!’ Ved vejene kommer de til at græsse . . . De kommer ikke til at sulte, og de kommer ikke til at tørste, og brændende hede og sol vil ikke plage dem. For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem, og ved vandkilderne leder han dem. . . . Se! Nogle kommer langt borte fra.“ Har nogen reageret på dette kald? Ja! Hundredtusinder af retsindige er strømmet til fra alle sider. De har erklæret at de hungrer efter sandheden, at de inderligt ønsker at få føde og oplysning fra Guds ord, og at de søger åndelig udfrielse fra „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:5) Nu befinder de sig inden for Guds rigsorganisations jordiske domæne, hvor de kan tage til sig af den rigelige åndelige føde.
Enestående vækst
Det var landene i Latinamerika og Vestindien der som de første, i midten af 1940’erne, fik tilsendt missionærer fra Gileadskolen. Der var ikke ret mange forkyndere i disse lande, hvilket gjorde det til en stor udfordring at få aflagt et grundigt vidnesbyrd om Riget. For eksempel var der i Puerto Rico i 1944 kun 25 forkyndere. I Costa Rica var der kun 181. Og Mexico havde 2431 forkyndere i 1944, da de første gileadmissionærer ankom. Men efterhånden som sandhedshungrende mennesker forlod det religiøse mørke og søgte Guds rige, begyndte disse selv nidkært at forkynde, og nogle af dem trådte ud i pionertjenesten. Nogle af mændene var parate til at påtage sig et ansvar. Resultatet? I dag har Puerto Rico rapporteret 21.943 aktive forkyndere, fire gange så mange som der tilsammen var i de 12 lande i Vestindien som vi modtog rapporter fra i 1947. Costa Rica har i dag flere forkyndere end der var i hele Mellemamerika for 40 år siden. I januar i år rapporterede Mexico et nyt højdepunkt på over 206.000 forkyndere, hvilket er cirka lige så mange forkyndere som der var i hele verden for 40 år siden.
I Sydamerika er det gået på samme måde. Da de første missionærer blev sendt til Argentina, i 1947, var der 790 forkyndere i landet. I dag er der 63.613 aktive Vidner, 26 gange så mange som der tilsammen var i 12 forskellige sydamerikanske lande for 40 år siden. Og hvordan er det gået i Brasilien? Da de første missionærer blev sendt dertil, i 1945, var der kun 394 forkyndere. Men de var vedholdende i deres gerning, og Brasilien har nu passeret 200.000 forkyndere. Det er over 80 gange så mange som der var i hele Sydamerika i 1947. Også andre lande i denne verdensdel har meldt om enestående vækst.
Hvis vi vender blikket mod Det Fjerne Østen ser vi endnu et vidunderligt udtryk for Jehovas velsignelse, idet frihedsbudskabet om Riget har hjulpet tusinder til at flygte ud af mørket. I 1949, da de første missionærer fik tildelt distrikt i Japan, var der kun en håndfuld på otte forkyndere som rapporterede i dette land. I de otte lande i Asien som vi for 40 år siden modtog rapporter fra, var der i alt 475 aktive forkyndere. I dag er der 116.272 alene i Japan.
I det sydlige Stillehavsområde var der indtil 1959 kun to afdelingskontorer. Takket være forkyndere fra Australien som er flyttet ud for at tjene hvor behovet er større, og takket være andre menighedsforkyndere og nogle få missionærer, har det været muligt at forkynde den gode nyhed på et stort antal af disse øer. Der er nu yderligere seks afdelingskontorer i denne del af vor arbejdsmark.
Det har også været spændende at følge udviklingen i Afrika. De 17 lande der indsendte rapporter i 1947, havde tilsammen 24.896 forkyndere. Men takket være missionærer som har medvirket til hurtigt at udbrede den gode nyhed, har der vist sig at være hundredtusinder af mennesker som søger Jehova og hans retfærdighed. I dag er der alene i Nigeria omkring 130.000 som nidkært forkynder Rigets budskab.
Der kan ikke herske nogen tvivl om at Jehovas frigørende sandhedsord udretter det han har behag i. ’Det gennemfører hvad han har sendt det til.’ (Esajas 55:10, 11) Nu hvor så stor en høst indsamles er det, i kraft af det samme ord fra Jehova, lige så sikkert at han vil lade flere oplærte hyrder træde frem. (Jævnfør Jeremias 23:4.) Det styrende råd er i høj grad opmærksomt på det voksende behov for kvalificerede mænd til at påtage sig ansvarsopgaver lokalt såvel som på Selskabets afdelingskontorer. Og vi har taget skridt til at imødekomme dette behov.
Ny skole for ældste og menighedstjenere
I elever fra Gileads 82. klasse, og alle I andre som er til stede her ved dette opbyggende program, vil sikkert blive glade for at høre at der i efteråret 1987 vil blive åbnet en ny skole. Det drejer sig om en skole med særlig oplæring for ældste og menighedstjenere. Dens engelske navn vil blive „Ministerial Training School“. Den vil blive en del af Vagttårnets bibelskole Gilead, hvorved brødre fra forskellige lande vil kunne få adgang til denne skole. Vi forventer at den første klasse vil begynde omkring den 1. oktober i år i byen Pittsburgh i Pennsylvanien (USA), det sted hvorfra Selskabets aktiviteter allerførst udviklede sig. Når den første klasse er afsluttet vil andre klasser med regelmæssige mellemrum blive gennemført i andre dele af De Forenede Stater.
De der tilmeldes skolen skal opfylde bestemte bibelske krav. I første instans vil undervisningen blive tilbudt ugifte ældste og ugifte menighedstjenere hvis helbred er godt. Hvis nogle af dem er pionerer, så meget desto bedre. De der indbydes til skolen må efter deres oplæring være villige til at tjene hvor som helst i hele verden der er behov. Der kræves altså den samme ånd som Esajas havde da han villigt trådte frem og sagde: „Her er jeg! Send mig.“ (Esajas 6:8) I elever fra den 82. klasse kan altså, sammen med de missionærer der allerede tjener i over 100 forskellige lande, se frem til at andre veloplærte brødre på et tidspunkt vil komme ud og tjene skulder ved skulder sammen med jer.
Der er blevet udarbejdet et helt nyt program til denne skole for ældste og menighedstjenere. Den er blevet oprettet med det formål at videreuddanne egnede brødre der allerede har en vis erfaring som ældste eller menighedstjenere i deres menighed.
Vi må stadig gå fremad
Efter Pinsedagen i år 33 e.v.t. var den kristne menighed travlt optaget af at udbrede den gode nyhed i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, og senere til jordens fjernere egne. (Apostelgerninger 1:8) Omkring år 60 kunne apostelen Paulus, der som en sand pioner havde ført evangelieforkyndelsen ud blandt nationerne, skrive til kolossenserne: „Dette håb hørte I om før ved forkyndelsen af den gode nyheds sandhed, den gode nyhed som er nærværende hos jer, ligesom den bærer frugt og vokser i hele verden.“ Derefter skrev han til sine medtroende at de ikke skulle lade sig ’rykke bort fra håbet som hører den gode nyhed til som de havde hørt og som var blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen’. — Kolossenserne 1:5, 6, 23.
På relativt kort tid havde de kristne i det første århundrede spredt den gode nyhed vidt og bredt. Jehova havde givet vækst, og disciplenes antal mangedobledes. Det medførte et stigende behov for kvalificerede mænd der kunne virke som lærere i menighederne og som hyrder for hjorden. En af de unge tilsynsmænd der fik et sådant ansvar var Timoteus. Hvilken formaning gav apostelen Paulus Timoteus? Jo, han skulle lade sin oplæring fortsætte: „Ved at give brødrene disse råd vil du være en god Kristi Jesu tjener, stadig næret af troens og den gode læres ord, den lære du så nøje har fulgt. . . . Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ (1 Timoteus 4:6-8) Denne stadige oplæring ville være langt vigtigere end nogen personlige interesser eller gøremål, deriblandt legemlig opøvelse og træning. For at kunne fuldføre sin tjeneste måtte Timoteus være opmærksom på sig selv og sin undervisning.
I elever fra denne klasse i Gileadskolen er blevet oplært til at tjene som missionærer. Tilsynsmænd som er dygtige til at undervise har givet jer gode åndelige gaver. Nu er der et nyt, storartet undervisningsprogram til rådighed for egnede mænd som har en vis erfaring i at bære ansvar i menigheden. De vil blive opøvet med gudhengivenhed som mål, hvilket vil hjælpe dem til at bevare det rette perspektiv og sætte dem i stand til at koncentrere sig om det Paulus videre skrev til Timoteus: „Lad ingen se ned på din ungdom. Bliv derimod et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed. Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ — 1 Timoteus 4:12, 13, 15.
De brødre, deriblandt yngre mænd, som i dag udnævnes til at varetage opgaver i menigheden, må ligesom Timoteus forstå hvor rigtigt og vigtigt det er at de gør tydelig fremgang. Når dette er tilfældet vil de oprigtigt vise at de lever op til de guddommelige krav og interesserer sig levende for åndelige værdier, hvorved de også kvalificerer sig til yderligere tjenesteforrettigheder. — Filipperne 2:20, 21.
Når vi ser det behov der er på dette stadium i gennemførelsen af Guds hensigt, forstår vi hvilket privilegium det er at blive brugt af Jehova uanset hvor det er i hans organisation. Vi er taknemmelige mod ham som vor store Forsørger og mod Jesus Kristus, ’den rigtige hyrde’, for den gave vi nu har i form af den nye skole for ældste og menighedstjenere!