Nyheder på nært hold
Hvem er kættere?
„Vi læser i Bibelen at Gud er en treenighed,“ skrev professor Johan Heyns, som er åndeligt overhoved for den nederlandsk-reformerte kirke i Sydafrika, den 15. november 1986 i den sydafrikanske avis Naweek-Volksblad. Om dem der mener at Gud ikke kan både være tre personer og én person, erklærer professoren at „den kristne kirke har påpeget at disse mennesker prædiker falsk lære, og at kirken derfor også fordømmer dem som kættere“.
Men hvor i Bibelen findes ordet treenighed? Det fortalte professor Heyns ikke. Og det er ikke overraskende, for som det nævnes i The New Encyclopædia Britannica: „Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det Nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte Shema [den jødiske trosbekendelse] i Det Gamle Testamente: ’Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én’ (5 Mos. 6:4).“ Hvis treenighedslæren ikke blev fremført af Jesus og hans apostle og i øvrigt ikke er udtrykkeligt nævnt nogen steder i Bibelen, hvorfra stammer den da? Ovennævnte leksikon fremholder ganske vist at kimen til læren findes i „Det Nye Testamente“, men indrømmer dog at „læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid“, og at treenighedslæren ved slutningen af det fjerde århundrede ’i det væsentlige havde antaget den form som har holdt sig siden da’.
Hvis de der nægter at tro at Gud er tre personer i én, er kættere, hvad var da Jesus Kristus selv? Han gentog de ovenforciterede ord fra Femte Mosebog 6:4: „Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én.“ (Markus 12:29, da. aut.) Jesus sagde også: „Faderen er større end jeg.“ (Johannes 14:28) Hvem er kættere? De der holder sig til hvad Jesus sagde, eller de der holder sig til en lære som har udviklet sig i løbet af nogle århundreder efter hans død? — Sammenlign Første Korintherbrev 4:6 med Andet Johannesbrev 9.
’En belejret by’
„Sydney er i dag en by under belejring,“ indledte en artikel i den australske avis The Sun-Herald. „Boligkvartererne i dens forstæder er som fæstninger med bomme, portslåer, dobbelte låse og elektronisk bevogtning. Byens nattog er skæmmet af hærværk og graffiti og uhyggeligt tomme. Gaderne bliver farligere og farligere efter mørkets frembrud.“
Ovenstående beskrivelse, der kunne gælde en hel del af verdens storbyer, har gjort mange australiere dybt bekymrede. Bibellæsere er dog ikke forbavsede over at lovløsheden breder sig. Hvorfor ikke? Fordi de ved at Jesus profeterede at sådanne forhold skulle herske i vor tid. Han sagde at „på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste“. (Mattæus 24:12) Artiklen i The Sun-Herald begræder at angstens tæppe har svøbt sig om Sydney, tidligere kaldt „det lykkeligste lands lykkeligste by“, men når vold og ondskab bliver fjernet vil det hverken skyldes held eller lykke. Kun Jehova kan, ved sit himmelske rige, gøre dette. Salme 5:4 siger om Jehova: „Du er ikke en Gud der har behag i ugudelighed; aldrig kan den onde være gæst hos dig.“
Ironisk og sørgeligt
Bibelen påbyder kristne at ’afholde sig fra blod’. (Apostelgerninger 15:29) Jehovas vidner er overbeviste om at dette gælder både blod i fødevarer og blod givet som transfusion. I adskillige tilfælde er sygdommen AIDS blevet overført ved blodtransfusion. Et sørgeligt men ironisk tilfælde drejer sig om et spædbarn der blev født med en sjælden og dødbringende immundefekt-sygdom (retikulær dysginese) og som i en alder af seks måneder fik en knoglemarvstransplantation. Under behandlingen fik barnet blodtransfusioner. Transplantationen syntes at være tilfredsstillende, indtil lægerne opdagede at barnet ved transfusionerne havde fået en anden dødelig sygdom. „Nu, to og et halvt år gammel, har patienten det godt, bortset fra én ting,“ meddeler Physicians Weekly. „Han fik overført blodplader efter transplantationen (før AIDS-undersøgelsen af blodet blev obligatorisk), og nu har han AIDS.“