’Gud vil fuldende jeres oplæring’
EN ATLET der gerne vil deltage i en vigtig sportsbegivenhed må træne hårdt. Han ønsker at komme i form så han kan yde den bedst mulige præstation på den store dag. Kristne må også træne hårdt, men med et andet mål for øje. Apostelen Paulus sagde: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ — 1 Timoteus 4:7.
En kristen må holde sig åndeligt i form. På samme måde som en atlet udvikler sit legeme, udvikler den kristne sin åndelige styrke og udholdenhed. Dette gør han ved at studere Guds ord, Bibelen, gennem bøn, ved regelmæssigt at komme sammen med kristne trosfæller og ved offentligt at give udtryk for sin tro.
En atlet har ofte en træner, og det har kristne også. Hvem? Ingen anden end Jehova Gud selv! Apostelen Peter påpegede Jehovas interesse i det kristne træningsprogram ved at skrive: „Al ufortjent godheds Gud . . . [vil] selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ (1 Peter 5:10) Hvilke former for oplæring tilvejebringer Jehova? Der er mange forskellige former, og alle er nødvendige hvis vi ønsker at holde os i form som kristne.
Direkte tugt
Peter blev selv oplært af Jehova, og vi kan lære meget af hans erfaringer. Denne oplæring var ikke altid smertefri. Forestil dig hvordan Peter må have følt det dengang han forsøgte at afholde Jesus fra at gennemføre Guds hensigt, og Jesus svarede ham: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ (Mattæus 16:23) Prøv også at forestille dig hvordan han må have haft det da menneskefrygt mange år senere fik ham til at handle uklogt. Ved den lejlighed blev Jehovas tugt formidlet gennem apostelen Paulus: „Da Kefas [Peter] kom til Antiochia, modstod jeg ham ansigt til ansigt, for domfældt var han.“ — Galaterne 2:11-14.
Ved begge lejligheder blev Peter oplært af Jehova. Han erfarede at „ingen tugt i øjeblikket [synes] at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. (Hebræerne 12:11) Men Peter betragtede disse strenge irettesættelser som tugt fra Jehova, og det hjalp ham til at få det rette syn på tingene, foruden at det opøvede ham i at udvise sådanne vigtige kristne egenskaber som ydmyghed og sagtmodighed. — Ordsprogene 3:34; 15:33.
Vanskelige situationer overvindes
Jehova kan oplære os ved at tillade at der opstår nogle situationer som er vanskelige at klare — selv inden for den kristne menighed. Vi vil vokse som kristne når vi i sådanne situationer beder om Guds ledelse, anvender de bibelske principper vi har lært, og ser at dette altid fører til det bedste resultat.
Peter var også inddraget i de personlighedskonflikter der opstod mellem Jesu apostle. Når vi læser disse beretninger er det interessant at lægge mærke til hvordan Jesus anvender disse konflikter — der i virkeligheden var en følge af ufuldkommenhed og manglende erfaring — som en lejlighed til at oplære sine disciple i vigtige kristne egenskaber som kærlighed og ydmyghed samt i at være tilgivende over for andre. — Mattæus 18:15-17, 21, 22; Lukas 22:24-27.
Paulus var også vidne til problemer som følge af forskelle i personlighed. (Apostelgerninger 15:36-40; Filipperne 4:2) Han forklarede hvordan sådanne problemer giver kristne lejlighed til at blive oplært: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:13, 14.
I det første århundrede opstod der imidlertid en mere truende fare blandt de kristne. Peter skrev advarende: „[Der] vil være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem, og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. Og mange vil følge deres skamløse gerninger, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.“ (2 Peter 2:1, 2) Et sådant forhold ville resultere i at uforbederlige „falske lærere“ blev ’ødelagt’. (2 Peter 2:3) Men hvad med dem der forblev trofaste?
En oplevelse af denne art ville oplære dem til at få ’vakt deres klare tænkeevne’. (2 Peter 3:1) Eftersom de skulle være vågne og på vagt over for den falske læres indtrængen i menigheden, måtte de hele tiden genopfriske grundlaget for deres tro. Når de så de dårlige resultater af de falske læreres handlinger, ville deres tillid til den kristne tros sandhed blive endnu stærkere. — 2 Peter 3:3-7.
I en menighed blev den aldrende apostel Johannes for eksempel modstået af en vis Diotrefes, en ambitiøs mand der manglede respekt for Johannes’ myndighed. Ikke blot nægtede han at modtage sendebudene fra Johannes men han forsøgte måske oven i købet at udstøde dem der gjorde det. Dette må have været pinligt for de oprigtige kristne der var i menighed med Diotrefes. Men samtidig gav det dem lejlighed til at vise at de ikke var ’efterlignere af det onde’ og derved modtog de en fremadskridende oplæring i at vise loyalitet over for Jehova og for den apostolske myndighed. — 3 Johannes 9-12.
Den rette opførsel over for ikkekristne
Jesus sagde at hans disciple ikke var en del af verden. (Johannes 17:16) En kristen ønsker først og fremmest at være loyal over for Jehova og hans rige. Han prøver at efterleve Guds moralnormer, og hans hovedinteresse er derfor forskellig fra verdens. En kristen må dog leve i verden og dette vil uundgåeligt medføre visse spændinger.
Peter må i løbet af sin lange tjeneste mange gange have været vidne til at kristne har måttet træffe vanskelige afgørelser i situationer hvor de skulle afveje verdens krav med det deres samvittighed bød dem. I Peters første brev giver han en god og praktisk vejledning om hvordan dette lader sig gøre sådan at de kristne kan bevare en god samvittighed. — 1 Peter 2:13-20; 3:1-6, 16.
Som kristne ser vi selvfølgelig frem til den tid hvor vi ikke længere er nødt til at tage hensyn til denne tingenes ordnings krav. Men indtil da bliver vi oplært i udholdenhed og får lov til at vise vores loyalitet når vi stilles over for fristelser og en ugudelig påvirkning. Vi bliver også oplært til at lægge praktisk visdom og mod for dagen, efterhånden som vi bliver dygtigere til at anvende Bibelens principper under forskellige forhold og modigt gør det vi véd Jehova ønsker at vi skal gøre. Tænk engang på hvor megen yderligere oplæring vi vil have modtaget fordi vi har levet under denne tingenes ordning hvor vi har måttet lære at løse mange vanskelige problemer på en god måde!
Under forfølgelse
I Peters omtale af hvordan Gud oplærer de kristne, tænker han især på forfølgelse. Han viser at de kristne bør forvente at blive forfulgt, idet han skriver: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1 Peter 5:8; se også Andet Timoteusbrev 3:12.
Peter kunne med rette skrive om dette, eftersom han selv havde oplevet forfølgelse. I den kristne menigheds første tid blev han og andre apostle pisket og fik påbud om at holde op med at forkynde. Hvordan reagerede de? De gik „bort fra sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld“. — Apostelgerninger 5:41.
Peter talte altså af erfaring såvel som under inspiration da han sagde: „Tværtimod, bliv ved med at fryde jer, da I jo er delagtige i Messias’ lidelser, så I også kan fryde jer og juble ved hans herligheds åbenbarelse. Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ — 1 Peter 4:13, 14.
Direkte forfølgelse kan altså tjene som en form for oplæring. Under sådanne forhold vil kristne lære at stole endnu mere på Guds ånd. Derved opnår troen en ’prøvet ægthed’. (1 Peter 1:7) De har opøvet deres mod i tillid til Jehovas kraft. (2 Timoteus 1:7) De opdyrker tålmodighed og udholdenhed ligesom Jesus, der ’lærte lydighed af det han led’. — Hebræerne 5:8; 1 Peter 2:23, 24.
Jehova vil fuldende vor oplæring
De vanskelige problemer en kristen må udholde, heriblandt forfølgelse, stammer naturligvis ikke fra Gud. Jakob giver følgende vejledning: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Årsagerne til at der kan opstå problemer er mange, blandt andet at folk begår fejltrin eller gør noget forkert af egen fri vilje. Eftersom sådanne forhold vil indtræffe, bruger Jehova dem til at opdyrke vigtige kristne egenskaber hos sine tjenere.
Job, Jeremias, Peter, Paulus og alle de andre af Guds tjenere på Bibelens tid blev oplært på denne måde. Når vi stilles over for forskellige vanskelige situationer bør vi betragte dem som et led i vores oplæring, noget Jehova tillader. Hvis vi udholder vanskelighederne med kraft fra Jehova vil vi blive oplært i lydighed, visdom, ydmyghed, mod, kærlighed, tolerance og mange andre egenskaber. — Jævnfør Jakob 1:2-4.
Det opmuntrer os desuden at vide at denne oplæringsperiode en dag vil være overstået. Bevidstheden om dette fik Peter til at trøste sine medkristne med ordene: „Efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i samhørighed med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ (1 Peter 5:10) Disse ord passer i lige så høj grad på ’den store skare’ der ser frem til evigt liv på en paradisisk jord.
Dette skriftsted bør i sig selv hjælpe os til tålmodigt at underlægge os det vi måtte komme ud for under vores oplæring, idet vi er besluttede på ikke at gå på kompromis. Så vil vi erfare sandheden i Paulus’ opmuntrende ord: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Galaterne 6:9.