Nyt fra Rigets arbejdsmark
Udfriet fra spiritisme ved hjælp af Bibelens sandhedsbudskab
JEHOVA gav klart udtryk for sit syn på spiritisme da han henvendte følgende ord til Israel: „I må ikke tage varsler, og I må ikke øve magi.“ (3 Mosebog 19:26) Men hvordan kan man blive frigjort fra dæmonernes magt hvis man er blevet fanget af magi og spiritisme? Jesus sagde: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Et Jehovas vidne i Frankrig har selv erfaret dette. Hun beretter følgende:
„Jeg var lige kommet i orden efter at have skiftet bolig, da en venlig nabo kiggede ind og tilbød at stille mit horoskop. Jeg besluttede med det samme at hende ville jeg ikke have noget med at gøre, hvilket slet ikke var så let da hun var meget selskabelig af natur.
Da jeg i november 1980 blev syg kom hun straks og tilbød sin hjælp. Jeg kom til at sætte pris på hendes venlighed, og da hun betroede mig at hun ofte vågnede dødsensangst om natten, følte jeg endnu mere sympati for hende. Jeg indså at hun slet ikke var så lykkelig som jeg gik og troede. Men hvordan skulle jeg gribe det med spiritismen an? Da jeg ikke følte at jeg kunne udsætte det længere besluttede jeg mig til at tale med hende om sandheden.
Samtalen begyndte med at vi drøftede de økonomiske problemer som vi enlige kvinder har. Men så sagde hun: ’Jeg har fundet en udvej, for jeg tjener penge ved at spå ved hjælp af tarokkort.’ Jeg tog så min bibel frem og viste hende hvor farligt det er at have forbindelse med magtfulde, onde kræfter.
Dette førte til en alvorlig drøftelse om spiritisme. Hun fortalte mig at alt hvad hun forudsagde gik i opfyldelse. Jeg forsøgte at hjælpe hende til at gennemtænke sin situation. Jeg viste hende hvad Moses siger i Femte Mosebog 18:10, 11, hvor der står: ’Der må ingen findes hos dig som . . . driver spådomskunst, øver magi, tager varsler . . . eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde.’ Da jeg gik sagde hun: ’Og jeg som troede at jeg havde fundet løsningen på mine problemer.’ Disse ord opmuntrede mig meget. Vi havde kun haft en enkelt drøftelse, og nu talte hun allerede om spiritismen i datid! Jeg tog det som et tegn på at hun inderst inde havde fået fat i meningen.
Hun havde en så umættelig appetit efter åndelig føde at hun læste i Bibelen til klokken tre eller fire om morgenen. I begyndelsen studerede vi to gange om ugen, og hun overværede møderne og gjorde hurtigt fremskridt. Vi undersøgte selvfølgelig emnet spiritisme grundigt idet vi gjorde brug af Bibelen og Vagttårnsselskabets publikationer, og hun traf en personlig beslutning om at brænde alt hvad hun ejede der havde forbindelse med dæmonisme.
Damen holdt fast ved sandheden, og inden længe var hun med til offentligt at forkynde den gode nyhed for andre. Af og til fik hun telefonopringninger fra tidligere kunder, og efter at have forklaret at hun var ophørt med sine spiritistiske aktiviteter, inviterede hun dem hjem til sig for at de kunne høre om noget der var langt mere interessant. Hun blev døbt og er i dag en søster.“