Sådan får man sande venner

„DEN eneste måde at få en ven på er at være en ven,“ skrev den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson. Et venskab kræver at begge parter er villige til at yde noget. Indadvendte og selviske mennesker har svært ved at finde sande venner, men som vi senere skal se er det ikke umuligt.

Sande venskaber bygger på kærlighed, for kærlighed virker tiltrækkende. Hvordan kan de der har svært ved at få sande venner overvinde dette problem?

„Vær god til at lytte. Få andre til at tale om sig selv,“ foreslog Dale Carnegie. Når mennesker der ikke i forvejen kender hinanden mødes ved en sammenkomst, hvem er det så der får nye venner? Det er ikke dem der hele tiden selv taler, men dem der viser levende interesse for andre, får dem til at fortælle og lytter opmærksomt til hvad de siger. At hæfte sig ved navne og interessante oplysninger om nye bekendte kan også hjælpe en til at slutte venskaber.

I bogen Fundamentals of Interpersonal Communication anbefaler Kim Giffin og Bobby R. Patton åbenhed og oprigtighed. „Hvis et menneske skal have betydning for dig,“ siger de, „må du vide noget om ham/hende der er væsentligt for dig . . . [vær] altid åben og oprigtig . . . Du må være ægte i din optræden over for den anden.“

Sande venner er ikke blot ærlige, de er også hensynsfulde. De opfører sig ikke som om de ejer hinanden, og de er heller ikke påtrængende. De forstår hinanden, de ved hvordan den anden ser på tingene og kan derfor vise empati. Efterhånden som deres venskab styrkes vil de åbne sig for hinanden, betro sig til hinanden. Derved bliver de ikke blot sande venner, men også nære venner. Ikke alle sande venner er nære venner. Jesus Kristus, det venligste menneske der nogen sinde har levet på jorden, havde mange venner, men kun nogle få var hans nære venner. — Markus 9:1-10; Lukas 8:51.

Bogen om sandt venskab

Bibelen, der bedre end nogen anden bog beskriver venskab, siger: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ (Ordsprogene 17:17) Sande venner er medfølende og rede til at hjælpe når der opstår problemer. Her følger et godt eksempel på dette — en beretning fra fortidens Israel.

På grund af hungersnød flyttede en mand fra Juda til Moab sammen med sin kone, No’omi. Manden døde, og hans to sønner giftede sig senere med de moabitiske piger, Rut og Orpa. Så døde også sønnerne, og de tre kvinder stod alene tilbage. No’omi, den ældste af dem, besluttede at vende tilbage til Juda, og hendes to svigerdøtre tog af sted sammen med hende. På vejen tilskyndede No’omi de to unge kvinder til at vende tilbage til deres eget folk og gifte sig dér. Det gjorde Orpa, men Rut insisterede på at tage med No’omi. Hvorfor? Fordi hun var langt mere end en svigerdatter; hun var også en sand ven. Hun havde medfølelse med No’omi, og hun kunne ikke drømme om at lade denne ældre kvinde, der havde mistet både sin mand og sine sønner, rejse alene. — Rut 1:1-17.

Rut viste ægte empati, venlighed, loyalitet og kærlighed. Disse egenskaber er grundbestanddelene i et sandt venskab. Men der var noget i Ruts venskab med No’omi der gjorde det til noget særligt.

Venskab på et højere plan

Da No’omi tilskyndede Rut til at tage tilbage til sit eget folk, svarede hun: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, . . . for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen . . . Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) No’omi havde hjulpet Rut, der tidligere havde været hedning, til at lære den sande Gud, Jehova, at kende og til at få kærlighed til ham. De to kvinders fælles tro blev som et stærkt, åndeligt bånd der knyttede dem sammen som sande venner. Og Jehova velsignede dem med en ny familie. Rut giftede sig med Boaz, en velstående landmand i Juda, og fik en søn ved navn Obed, som blev bedstefader til kong David. — Rut 4:13-22; Mattæus 1:5, 6.

Denne åndelige faktor vil hæve et venskab op på et højere plan. Hvordan det? I tilfældet med Rut og No’omi tilbad de begge Jehova, „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mosebog 34:6) „Gud er kærlighed,“ og hvis vi oprigtigt tilbeder ham i ånd og sandhed, vil vi uvilkårligt få større kærlighed til ham og vor næste. (1 Johannes 4:8; Johannes 4:24) Ja, vi vil forandre os. Vi vil opdyrke venlig interesse for andre, især ydmyge og nødlidende mennesker — uanset hvilken race de tilhører. De der af natur er indadvendte vil således blive mindre selvcentrerede. Selviske mennesker vil opdyrke omsorg for andre. De vil begynde at vise Guds ånds frugt — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.

Disse egenskaber hjælper os til at opdyrke den uundværlige evne det er at kunne tilgive andre deres svagheder og fejl — „ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange,“ som Jesus sagde. (Mattæus 18:21, 22) Mange venskaber forliser på dette klippeskær. Men Jesus Kristus både forkyndte og praktiserede det. Tænk på hvor ofte han tilgav sine ufuldkomne, syndige disciple de fejl de begik, ja, han tilgav endda Peter da han havde fornægtet ham! — Mattæus 26:69-75.

Som et resultat af denne åndelige vækst vil vi få flere venner. Vi kan komme til at tilhøre en stor, verdensomspændende familie af venner! Vi vil også opdage at de nye venner vi får er bedre end dem vi tidligere har haft. Brian, der ikke har været en tjener for Jehova så længe, fortæller for eksempel at hans tidligere venner fik ham til at drikke, så han forsømte sin kone og sine børn. Nu viser han stor omsorg for sin familie. Om sine mange nye venner der også tror på Jehova, siger han: „Hvis jeg har et problem, ved jeg at jeg kan tage telefonen og ringe til hvem som helst af dem, og de vil være glade for at hjælpe mig.“

Alan havde venner hvis samtaler som regel drejede sig om biler og piger. Men da han fik mange nye venner blandt dem der tilbeder Jehova, fandt han disse emner intetsigende og tomme. Alan var helt overvældet over deres spontane, ægte og kærlige interesse for ham.

Vore bedste venner

Alle disse enkeltpersoner og flere millioner andre udgør en verdensomspændende, ikkepolitisk familie af venner der på tværs af nationale, racemæssige og sociale grænser udgør et sandt broderskab, ligesom det der fandtes blandt de første kristne. (3 Johannes 14) Det bånd der knyttede Rut og No’omi til hinanden, nemlig den rene tilbedelse af Jehova Gud, binder også denne familie sammen. Alle dens medlemmer betragter ydmygt og taknemmeligt Jehova Gud og Jesus Kristus som deres bedste venner.

’Kan det virkelig lade sig gøre at et menneske kan få den almægtige Gud og hans søn som sine venner?’ tænker du måske. ’Er man ikke indbildsk hvis man tror det?’ Læg mærke til hvad Bibelen siger: „’Abraham troede på Jehova,’ . . . og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ Det var afgjort et udtryk for ufortjent godhed fra Jehovas side. Men som der siges i Jehovas ord: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — Jakob 2:23; 4:6.

Nogle mener måske at de er for store syndere til at de kan modtage et sådant privilegium. Men Jakob siger videre: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme. Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ — Jakob 4:8, 10.

Jesus sagde: „I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.“ Han påpegede også at de største bud der er givet os, drejer sig om at vi skal ’elske Jehova vor Gud af hele vort hjerte og af hele vor sjæl og af hele vort sind, og vor næste som os selv’. (Johannes 15:14; Mattæus 22:37-40) Hvis vi gør det, vil vi have mange sande venner. Desuden vil vi vise at vi er egnede til at modtage endnu et stort privilegium — evigt liv på en renset jord under Guds rige. (Mattæus 6:9, 10) Som Jesus sagde: „Hans [Jehovas] bud betyder evigt liv.“ — Johannes 12:50.

Vil du give Jehovas vidner lov til at hjælpe dig? De er venlige mennesker, og de vil gerne besøge dig for at tale med dig om dette vigtige emne. Det koster dig ikke noget, og det kan hjælpe dig til at finde mange sande venner.

[Ramme på side 6]

Nogle retningslinjer for et sandt venskab

Vælg dine omgangsfæller med omhu.

Vis levende interesse for andre og vær god til at lytte.

Gør noget i fællesskab — det styrker venskabet.

Vær altid ærlig, åben og oprigtig.

Vis empati og medfølelse når andre er i vanskeligheder.

Hvis dine venner begår fejl eller sårer dig, vær da rede til at tilgive — „indtil syvoghalvfjerds gange“. — Mattæus 18:22.

Hvis du hører at dine venner bliver bagtalt eller kritiseret uretfærdigt, vær da loyal og søg at forsvare dem.

Lad tilbedelsen af Jehova være en fælles faktor i dit venskab med andre.

[Illustration på side 7]

Rut ville ikke forlade No’omi, for deres venskab havde en solid åndelig grundvold. Har du sådanne sande venner?