Har vore dages religion nogen praktisk værdi?

„PÅ VEJ til soveværelset smed jeg Bibelen på bordet i mit studerekammer, i forvisningen om at jeg aldrig ville læse i den mere eller gå i kirke igen. Min søgen havde varet omkring seks år, men jeg havde ikke fundet hvad jeg søgte.“

Ronald er 26 år og dataoperatør. Han har haft en del problemer og været bange for at hans tilværelse skulle gå helt i stykker. Han fandt ikke at religion havde nogen praktisk værdi for ham. „Jeg er færdig med religion,“ sagde han.

Mange mennesker er ligesom Ronald blevet skuffede over religionen. Har du det på samme måde? Mener du at religionen har ydet mennesker praktisk hjælp og vejledning så de er blevet bedre arbejdskammerater, bedre naboer, bedre ægtemænd, hustruer, forældre og børn? Har religionen virket fremmende på freden og forenet mennesker? Har den hjulpet dem til at forstå meningen med livet? Har den indgivet et sikkert håb for fremtiden i menneskers sind og hjerte?

Mangel på praktisk vejledning

I vore dages komplicerede verden har folk brug for god og klar vejledning. Kan de forvente en sådan vejledning fra deres åndelige ledere? En kvinde har i et brev til en spalteredaktør klaget sin nød:

„Alt hvad vi hører om i vores kirke i øjeblikket, . . . og det har faktisk stået på et stykke tid, er kærlighed, kærlighed, kærlighed. . . . Hvad er der blevet af budene: ’Du må ikke’ — ’Du må ikke slå ihjel! Du må ikke stjæle!’ og de andre bud? Vi har også brug for at blive mindet om at visse ting er forbudt. . . . Men nu hører man ikke engang ordet ’synd’ mere. Man skyr det som var det et uartigt ord.“

Nogle føler åbenbart at deres åndelige vejledere er blevet for slappe, for eftergivende, for vege. Sådanne vejledere er som en læge der søger at tilsløre sin patients problem og ordinerer fortyndet medicin. Men hvorfor er det gået så galt?

Præsteembedet i krise

Et menneske der selv er tynget af problemer vil ikke være i stand til at bruge ret megen tid og ret mange kræfter på at hjælpe andre. I nyhedsmedierne har man kunnet læse om at et stigende antal præster er dybt tyngede af personlige og arbejdsmæssige problemer. Her er nogle eksempler:

„Selv om stress og følelsen af at være udbrændt i dag er almindelig inden for mange faggrupper, er situationen dog mest kritisk blandt jødiske præster,“ udtaler en amerikansk klinisk psykolog, dr. Leslie R. Freedmann, efter en fireårig universitetsundersøgelse af jødiske gejstlige.

„Hvis jeg havde en søn, kunne jeg så anbefale ham at blive præst? Desværre må svaret blive nej,“ anfører præsten William Wells i en rapport om præsters problemer. Hvorfor ikke? Han føler ikke at han kan opmuntre en ung mand til at overveje at gå ind i en profession der er så plaget af „konflikter, uro og usikkerhed som det katolske præsteskab er i dag“.

Præsterne i Sveriges evangelisk-lutherske statskirke har også deres problemer. Et svensk dagblad skriver: „Præster har psykiske problemer der i alvorlige tilfælde ender med selvmord. . . . Præsteembedet er inde i en krise.“

Forvirrende uenighed

I nogle lande har de religiøse ledere engageret sig i udmattende og splittende krige, hvilket har afledt deres opmærksomhed fra at vise folks åndelige behov den rette opmærksomhed. De må også tage deres del af ansvaret for tabet af den arbejdskraft og de penge der ellers kunne have været anvendt til at dække folks materielle behov.

Der findes folk i alle dele af verden som har mistet tilliden til religionen og derfor er blevet ligeglade med religiøse anliggender. Fra lande som Sverige, Finland, Vesttyskland, England, Italien, Canada og De Forenede Stater forlyder det at antallet af kirkegængere er dalende og at mange melder sig ud af kirkerne.

Har du ligesom Ronald besluttet dig for at du ikke vil have mere med religion at gøre? Kunne det tænkes at der virkelig findes en religion som har vist sig at have praktisk værdi? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.