Nyt fra Rigets arbejdsmark
Unge i Italien forkynder uformelt
DE der sætter pris på Guds vidunderlige hensigter glæder sig når de kan lære andre det storslåede håb om Riget at kende. Det lader sig tit gøre hvis man benytter sig af gunstige lejligheder der opstår, som følgende beretning fra Sardinien viser.
◻ „En 12-årig forkynder var på vej hjem fra arbejdsmarken med bus. I samme bus befandt der sig to unge mænd og en pige, alle omkring 18-årsalderen. Den unge forkynder satte sig i nærheden af pigen og begyndte at læse bladet Vågn op! i håb om at det ville vække hendes nysgerrighed, og hun lagde ganske rigtigt mærke til bladet og spurgte hvad han læste. Han fortalte at han læste en artikel der handlede om hvordan unge kan løse de problemer de kommer ud for. Han nævnte at han havde haft stor gavn af det der stod i bladet, og at det også kunne gavne hende. Hun tog med glæde imod bladene.
De to unge mænd havde lyttet til samtalen og bad også om blade. Mens de var ved at finde penge frem til at betale bladene med, sagde buschaufføren til dem at de ikke skulle ødsle deres penge på noget så unyttigt. De unge svarede at de godt selv kunne tænke, og at bladene var interessante. Det fik buschaufføren til at køre ind til siden, standse og sige at han godt ville vide hvad der var så interessant i bladene. Han tog også imod nogle eksemplarer.
Den unge forkynder der fortalte oplevelsen, udtaler: ’Jeg er virkelig glad for at jeg gav mig til at forkynde i bussen.’“
◻ Endnu en ung forkynder fortæller om en gunstig lejlighed der opstod i skolen: „Vores lærer underviste os i en studiemetode der var anderledes end den almindelige. Vi skulle først sætte os ind i stoffet, derefter udarbejde en disposition der omfattede hovedpunkter og underpunkter, og derefter skulle vi holde et ekstemporalt foredrag om emnet.
Jeg er godt kendt med denne metode. Det er den der bliver foreslået i Håndbog for den teokratiske skole. Det varede ikke længe før læreren lagde mærke til at jeg var den eneste der forstod at anvende metoden rigtigt. Han spurgte hvorfor der var så stor forskel på mit resultat og de andres. Jeg fortalte at jeg havde lært denne metode på den teokratiske skole. Læreren var meget tilfreds og bad mig give klassen et eksempel på brugen af metoden ved hjælp af Håndbog for den teokratiske skole. Det gjorde jeg så.
Da jeg kom hjem fortalte jeg min familie hvad der var sket. Min far, der ikke er et Jehovas vidne, havde altid sagt at det var en ulempe i skolen at være et Jehovas vidne, men efter at han havde hørt min oplevelse, måtte han skifte mening.“
Det er en stor forret for os alle, børn, unge og voksne, at vi kan hævde Jehovas navn og gøre det kendt! — Salme 148:12, 13.