Bønnemødet på Hiei-bjerget — et gennembrud for verdensfreden?

VIL bøn nogen sinde kunne bringe fred i verden? „Freden kommer ikke ved at man kun beder. Så enkelt er det ikke,“ siger Gijun Sugitani, som var med til at arrangere et helt specielt bønnemøde i Japan i august 1987. „Men jeg tror heller ikke på at freden kan realiseres uden bøn,“ fortsætter han. Hans syn på sagen er typisk for de 500 japanske og 24 udenlandske delegerede der overværede „Det Religiøse Topmøde 1987“, som blev afholdt i Kyoto i Japan.

Som ’en blomsterbuket’

„Topmødet er en religiøs blomsterbuket,“ sagde Etai Yamada, Tendai-sektens ypperstepræst og mødets æresformand. „Ingen af blomsterne vil miste deres egen form og duft.“ Det han mente var at alle de repræsenterede trossamfund kan beholde deres opfattelser — der er lige så forskellige som blomsterne i en blandet buket — når bare alle er forenede i ønsket om verdensfred.

Blandt de prominente „blomster“ ved mødet var en repræsentant for den katolske kirke, kardinal Francis Arinze fra Vatikanets Sekretariat for Ikkekristne. Arinze oplæste et budskab fra paven som lød: „Fred kan ikke opnås uden bøn. Krige kan indledes af et begrænset antal mennesker, men fred kræver alles samarbejde og sammenhold.“ — Mainichi Daily News, 5. august 1987, side 12.

Hvis håbet om verdensfred „kræver alles samarbejde og sammenhold“, hvor stor magt har da den Gud de opsender deres bønner til? De delegerede bad om fred, men de mente at det var mennesker der, gennem deres egne bestræbelser, ville skabe freden.

En buket af afskårne blomster kan være køn og kan bruges i mange særlige anledninger. Men det varer ikke længe inden blomsterne visner. Både de enkelte blomster og hele buketten mister sin skønhed. En afskåren buket forventes heller ikke at bære frugt. Man kunne spørge om dette topmøde da også endte som en afskåren buket der mistede glansen og ikke bar frugt?

De religiøse ledere som deltog var ikke selv tilfredse med resultatet. „De ville gerne have været mere specifikke angående de fremtidige skridt deres trossamfund skal tage, men hævdede at der ikke var tid nok til sådanne drøftelser,“ refererer Asahi Evening News. Det var ikke desto mindre noget sådant man havde forventet. „Vort mål er at lytte til hvert enkelt trossamfunds forslag til hvordan vi bedst kan opnå fred,“ sagde Takaaki Kobayashi, en af topmødets arrangører. „Hovedregelen er at hver deltager skal lytte til de andres synspunkter uden at kommentere det, svare på det eller debattere det.“ Deltagernes indsats ved mødet var således begrænset til kun at lytte til andre; de skulle ikke handle. Som følge heraf „mislykkedes det for topmødet at fremsætte et klart program for gennemførelsen af dets formål“.

Var det noget for sande kristne?

Mennesker der bestræber sig for at gå i Jesu Kristi fodspor, spekulerer måske på følgende: Bør en kristen deltage i sådanne fælles bønnemøder? Den omstændighed at mødet blev afholdt på Hiei-bjerget, et bjerg som en buddhistsekt regner for særlig helligt, giver stof til eftertanke. Kan man forestille sig Jesus Kristus gå op ad et buddhistisk helligt bjerg for at bede for freden?

Apostelen Paulus gav Jesu Kristi disciple denne advarsel: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? . . . ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’“ — 2 Korinther 6:14-17.

Ville dét at bede ved et møde for mange forskellige trossamfund, afholdt på et buddhistisk helligt bjerg, ikke være det samme som at ’lade sig spænde i ulige åg med ikke-troende’? Afgjort. Men betyder det så at kristne overhovedet ikke skal bede for fred? På ingen måde!

Bønner for fred

I sin profeti angående „de sidste dage“ nævnte profeten Esajas at mange ville sige: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg,“ ikke til et buddhistisk helligt bjerg. „Jehovas bjerg“ symboliserer den sande tilbedelse af Bibelens Gud. Hvad vil det føre til hvis vi ’går op til’ dette bjerg? Jo, Jehova vil „lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier,“ siger Esajas. Og han tilføjer: „Han [Jehova] vil fælde dom mellem nationerne.“ Resultatet af dette vil blive verdensfred, for profeten forudsiger at de sande tilbedere „skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive“. Videre siger han: „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:2-4.

Denne tilstand findes allerede blandt Jehovas vidner, og snart vil den findes i hele verden. Hvordan vil det gå til? Det er Jehova Gud, og ikke mennesker, der vil indføre varig fred, og han vil gøre det ved hjælp af sit rige. Det vil rense jorden for alle fredsforstyrrere og indføre et paradis her på jorden. (Åbenbaringen 11:15, 18) Og Jehovas løfter går i opfyldelse. Hans ord vender ikke tilbage med uforrettet sag — hvilket er mere end man kan sige om det religiøse „topmøde“ der var som en flot men frugtløs blomsterbuket. — Esajas 55:11.

Hvis Gud — uanset de bestræbelser mennesker gør sig — under alle omstændigheder vil indføre fred, hvorfor bør vi da bede om den? Jo, når vi beder om at Guds rige må komme, udtrykker vi vort personlige ønske om fred på jorden, og vi viser vor tro på at Gud vil indføre freden på sin måde. (Mattæus 6:9, 10) Vil vi komme til at opleve den fred Gud skaber? Det afhænger af om vi „håber på Jehova“ og sætter vor lid til ham. Derfor — kom til „Jehovas bjerg“ og slut dig til dem der beder om den sande fred, den som Gud har lovet at indføre. — Salme 37:9, 11.

[Illustration på side 8]

En buket af afskårne blomster kan være smuk — men den kan ikke bære frugt

[Illustration på side 9]

Hiei-bjerget, buddhistsekten Tendais hellige bjerg, hvor bønnemødet blev holdt