Hvordan bliver man en god fader eller moder?
„JEG skal sige jer hvad der skal til for at blive en god fader eller moder,“ siger Raymond, der er fader til fem børn. „Blod, sved, tårer og hårdt arbejde!“
Raymonds hustru giver ham uforbeholdent ret. Hun tilføjer: „Det er ikke let at opdrage børn i dag. Men når man ser dem vokse op og blive ansvarsbevidste voksne, er det alle anstrengelserne værd.“
Det at opdrage børn har aldrig været helt problemfrit. I dag virker det som om børneopdragelsen er blevet en meget vanskelig opgave for mange forældre. „Jeg tror det er sværere at være fader eller moder i dag end det var på mine forældres tid, for livet er blevet mere kompliceret,“ siger Elaine, der er 40 år og moder til en søn i teenagealderen. „Man ved ikke altid hvornår man skal være streng og hvornår man skal være mild.“
Hvad indebærer det at være en god fader eller moder?
Gode forældre vil opdrage deres børn sådan at børnene får alle muligheder for at vokse op og blive ansvarsbevidste voksne der nidkært vil fortsætte med at tjene Gud og vise næstekærlighed. (Mattæus 22:37-39) Sørgeligt nok er det ikke alle børn der bliver ansvarsbevidste voksne. Hvorfor ikke? Er det altid forældrenes skyld hvis det ikke lykkes?
Lad os bruge en illustration: En byggeentreprenør har måske de fineste tegninger og byggematerialer til sin rådighed. Men hvordan vil det gå hvis entreprenøren nægter at følge tegningerne, og måske ignorerer kravene til bygningens sikkerhed, eller tillader at man udskifter de gode materialer med materialer af en dårligere kvalitet? Vil den færdige bygning så ikke være mangelfuld og måske endda livsfarlig at opholde sig i? Forestil dig så i stedet at entreprenøren er samvittighedsfuld og gør hvad han kan for at følge tegningerne og bruge materialer af god kvalitet. Vil det da ikke være ejerens ansvar at vedligeholde den færdige bygning? Vil det ikke også være hans ansvar at sørge for at de gode materialer ikke bliver udskiftet med nogle af en ringere kvalitet?
Forældre er i overført betydning i gang med et byggearbejde. De ønsker at opbygge en god personlighed i deres børn. Bibelen indeholder den bedste tegning til dette byggeri. Materialerne er af god kvalitet. I Bibelen sammenlignes de med „guld, sølv [og] kostbare sten“ — materialer der bliver til egenskaber som en stærk tro, guddommelig visdom, åndelig skelneevne, loyalitet og kærlig værdsættelse af Jehova og hans love. — 1 Korinther 3:10-13; jævnfør Salme 19:7-11; Ordsprogene 2:1-6; 1 Peter 1:6, 7.
Efterhånden som børnene bliver ældre overtager de i stigende grad selv ansvaret for at der opbygges en retskaffen personlighed i dem. De må være villige til at følge den samme tegning, Guds ord, og bruge de samme gode materialer som deres forældre har brugt. Hvis en søn eller datter efter at være blevet voksen nægter at gøre dette, eller nedriver det gode bygningsværk forældrene har bygget, er vedkommende selv skyld i de ulykkelige følger det får. — 5 Mosebog 32:5.
Hvorfor er det så svært?
Der er mindst to årsager til at det er svært at være en god fader eller moder i dag. For det første er både forældre og børn ufuldkomne og begår fejl. Det vil sige at de mange gange synder, som Bibelen kalder det. Denne tilbøjelighed til at synde har vi alle arvet. — Romerne 5:12.
For det andet er børnene i deres opvækst under påvirkning fra andre end deres forældre. Hele samfundet har indflydelse på hvilket livssyn og hvilke værdinormer børnene får. Med dette i tanke er Paulus’ profeti angående vore dage af særlig betydning for forældre. Han sagde: „Du må se det i øjnene: denne verdens sidste tid vil være en periode med bekymringer. Mennesker vil kun elske penge og sig selv; de vil være arrogante, pralende og grove; uden respekt for forældre, uden taknemmelighed, uden fromhed, uden naturlig hengivenhed; de vil være uforsonlige i deres had, bagtalere, ubeherskede og voldsomme, fremmede over for al godhed, forrædere, eventyrlystne, opblæste af følelsen af egen betydning. De vil være mennesker som sætter fornøjelser i Guds sted, mennesker som bevarer en ydre form for religion, men konstant benægter dens virkelighed. Hold dig fra sådanne mennesker.“ (Kursiveret af os.) — 2 Timoteus 3:1-5, New English Bible.
I betragtning af at vore dages samfund er opbygget af så defekte materialer, er det da så mærkeligt at nogle forældre i ren og skær fortvivlelse kapitulerer og så godt som opgiver at opdrage deres børn? Se engang tilbage til året 1914. I dette skæbnesvangre år begyndte samfundsforholdene at undergå en fundamental forandring, og det var ikke en forandring til det bedre. De to verdenskrige der er blevet udkæmpet siden da, har ikke alene taget freden bort fra jorden. De har også ført til et principløst samfund der er ude af stand til at påvirke børn til at blive ansvarsbevidste voksne. Faktisk står retsindige forældre over for et samfund der stiller sig fjendtligt til de værdinormer som forældrene ønsker at indprente i deres børn.
Forældre har derfor ikke mange de kan støtte sig til. Tidligere kunne forældrene regne med at skolen underviste børnene i de grundlæggende værdier som de selv var blevet opdraget i. Men det kan de ikke mere.
„Det pres der i dag ligger på de unge er anderledes,“ siger Shirley, der tog studentereksamen i 1960. „Vi havde hverken narkotika eller fri sex da jeg gik i gymnasiet. For 30 år siden blev man anset for at være dårligt selskab hvis man i smug havde prøvet at ryge. Men da min ældste datter gik i gymnasiet fra 1977 til 1981 var narkotikamisbruget blevet et stort problem. Nu er narkotikamisbruget også et problem på de lavere klassetrin. Hver eneste dag i de sidste to år har man i skolen forsøgt at presse min yngste datter på 13 år til at tage narkotika.“
Tidligere kunne forældre også regne med at bedsteforældre, slægtninge og naboer hjalp til med at holde øje med børnenes opførsel. Men det har også ændret sig. Og sørgeligt nok er der i et stigende antal familier ikke engang to om at opdrage børnene; hele arbejdet hviler på skuldrene af den ene af forældrene.
En tegning der duer
Skønt det i vore dage kræver hårdt arbejde at opdrage børn, kan det lykkes hvis man benytter sig af et hjælpemiddel som har stået tidens prøve — nemlig Bibelen. Man kan lade Guds ord blive den tegning eller rettesnor man vil benytte i sin børneopdragelse. Ligesom en dygtig entreprenør nøje følger en tegning når han med godt resultat skal opføre en bygning, således kan man også bruge Bibelen som en rettesnor når man skal opdrage sine børn til at blive ansvarsbevidste som voksne. Sandt nok er Bibelen ikke udelukkende en bog om børneopdragelse, men den indeholder faktisk direkte vejledning til forældre og børn. Den indeholder også en guldgrube af principper som, når de bliver anvendt, vil være en hjælp for alle forældre. — 5 Mosebog 6:4-9.
Det har Diane erfaret. Da hendes 14-årige søn, Eric, var yngre, var han „et særdeles følelsesbetonet barn der havde svært ved at åbne sig,“ fortæller hun. Det var på det tidspunkt hun fik øjnene op for visdommen i dette bibelske ordsprog: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Hos nogle børn ligger deres følelser og tanker — deres sande jeg — dybt gemt i hjertet, ligesom vand på bunden af en dyb brønd. Sådan var det med Eric. Det kræver hårdt arbejde af faderen eller moderen at nå ind til sådanne børn. „Når han kom hjem fra skole, var han som regel ikke særlig ivrig efter at fortælle hvordan det var gået,“ siger Diane. „Så jeg tog mig tid til at finde ud af hvad han havde oplevet i skolen. Nogle gange måtte vi rent bogstaveligt tale sammen i flere timer før Eric ville afsløre hvad han i virkeligheden tænkte inderst inde.“
Forklaringen på hvorfor Bibelens vejledning er af så høj værdi er enkel: Den er forfattet af Jehova Gud, der også er menneskets Skaber. (Åbenbaringen 4:11) Han kender vor natur og er villig til at ’lære os hvad der gavner, og føre os ad den vej vi skal gå’. Dette gælder uanset om vi er børn eller forældre. (Esajas 48:17; Salme 103:14) Nogle skal arbejde mere end andre på at blive bedre forældre, men det kan lykkes for alle hvis de følger de retningslinjer der er givet i Guds ord.
Hvert barn må behandles individuelt
Ingen menneskegjorte regler er så ufejlbarlige at børneopdragelsen med garanti vil lykkes hvis man blot følger dem. Hvert barn har sin egen personlighed, og hvert barn skal behandles individuelt. Dette er også hvad Bibelen viser. Princippet i følgende vejledning vil hjælpe forældrene til ikke at drage ugunstige sammenligninger mellem deres børn: „Men lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 5:26; 6:4.
John, der er fader til to børn, finder at rådet i det ovennævnte skriftsted hjælper ham når han skal indgive sine børn et velafbalanceret syn på hinanden eller på andre familier. „Jeg opfordrer mine børn til ikke at se på hvad andre familier har eller gør,“ forklarer John. „Vi har vort eget familiemønster som vi fastholder.“
Oplær dem „fra den spæde barndom af“
Hvornår skal børnenes åndelige oplæring begynde? „Man kan ikke starte for tidligt,“ mener Gary, hvis søn lige er begyndt i børnehaven. Gary er overbevist om at børn skal have sande venner i den lokale kristne menighed allerede før de begynder i skolen. Det er én af grundene til at Gary og hans hustru har taget Evan med til de kristne møder næsten lige fra han blev født. Gary efterligner derved det eksempel Eunike satte. Hun omtales rosende i Bibelen på grund af den opdragelse hun gav sin søn Timoteus. Timoteus lærte Bibelens grundlæggende sandheder at kende „fra den spæde barndom af“. — 2 Timoteus 1:5; 3:15.
Timoteus’ moder og sandsynligvis også hans mormoder, Lois, forvissede sig om at det ikke var deres egne ideer der kom til at præge ham fra den spæde barndom af. De vidste at det var Jehovas lære der kunne gøre ham vís til frelse. I et brev til Timoteus skriver den kristne apostel Paulus: „Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvem du har lært det af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Timoteus 3:14, 15.
Lois og Eunike hjalp altså Timoteus til selv at drage slutninger ud fra Guds ord og basere sin tro på det Guds skrevne ord sagde. Hans tro var altså ikke udelukkende grundlagt på det hans forældre sagde, men på den guddommelige visdom i Jehovas ord. Han fulgte ikke kun den kristne tro fordi hans moder og mormoder tilbad Jehova, men blev selv overbevist om at det de lærte ham virkelig var sandheden.
Timoteus har sikkert også været opmærksom på at hans moder og mormoder var åndelige mennesker. De ville ikke narre ham eller fordreje sandheden med et selvisk motiv. De var heller ikke hyklere. Der var derfor ikke noget af det Timoteus lærte som han kunne sætte spørgsmålstegn ved. Der er ingen tvivl om at det varmede hans trofaste moders hjerte at han som voksen blev en nidkær kristen.
Ja, det kræver hårdt arbejde at give sine børn en god opdragelse, men som den moder der blev citeret i begyndelsen af artiklen siger: „Det er anstrengelserne værd.“ Dette er især rigtigt når forældre kan sige det samme om deres børn som apostelen Johannes skrev om sine åndelige børn: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Johannes 4.
[Ramme på side 6]
Det oplæringsprogram forældre i Israel benyttede
I det gamle Israel var det forældrenes ansvar at opdrage og undervise deres børn. De var børnenes lærere og vejledere. I vore dage kan forældre have gavn af at følge et lignende program. Oplæringsprogrammet kan sammenfattes i følgende punkter:
1. Børnene skulle lære at frygte Jehova. — Salme 34:11.
2. De blev formanet til at ære deres fader og moder. — 2 Mosebog 20:12.
3. De blev undervist i Loven og i hvordan Jehova havde handlet med sit folk. — 5 Mosebog 6:7-21.
4. Det blev understreget at de skulle vise respekt for de ældre. — 3 Mosebog 19:32.
5. Der blev lagt vægt på lydighed. — Ordsprogene 23:22-25.
6. De lærte et håndværk. — Markus 6:3.
7. De blev undervist i læsning og skrivning. — Johannes 7:15.
[Illustration på side 5]
Guds ord er som en arbejdstegning eller en rettesnor der viser hvordan man kan opdrage sine børn