Burde jeg gå over til en anden tro?
FLYET var netop lettet fra Naha-lufthavnen på Okinawa med 101 passagerer om bord, da piloten pludselig opdagede at tre vejrtjenestefly havde kurs mod hans maskine. Han svingede omgående skarpt til bagbord — og forhindrede derved et sammenstød i luften der ville have kostet ham selv og hans passagerer livet. Episoden, der blev omtalt i en avis i det nordlige Japan, er et lærerigt eksempel på at en brat kursændring kan være nødvendig hvis man skal redde livet.
Mange mener imidlertid at sagen stiller sig helt anderledes når det drejer sig om at gå over til en anden tro. En stærk frygt, for eksempel for at give sig i kast med noget ukendt, kan spille ind. Fru Tachi fra Japan fortæller om dengang hun begyndte at studere Bibelen: „Mange af mine bekendte var betænkelige ved religion og dens mange aktiviteter der lægger hovedvægten på penge. Det eneste vi forbandt med religion var den lange række religiøse højtider og skikke vi havde set fra barnsben. Det åndelige indhold af hoji-højtiden [den tilbagevendende buddhistiske mindehøjtid for en afdød] skænkede vi ikke mange tanker; vi tænkte snarere på den som en lejlighed til at hygge sig sammen med slægtninge og venner. Jeg var skræmt ved tanken om at opgive alt dette, eller endnu værre, ved tanken om at blive forstødt af familien.“ Sådan er den fremherskende indstilling til religion sikkert også dér hvor du bor.
Og det er ikke det eneste folk frygter. Mange steder frygter de at blive ramt af en guddommelig hævnakt hvis de går over til en anden tro. Familien til en japansk kvinde der begyndte at studere Bibelen, påstod at de helbredsmæssige og familiemæssige problemer hun havde, skyldtes at hun havde „forsømt sine forfædre“ og pådraget sig deres vrede ved at interessere sig for en „fremmed tro“.
Også frygten for at mishage ægtefælle eller forældre kan holde nogle tilbage fra at skifte religion. I mange orientalske lande, hvor loyaliteten mod forældrene og familien tillægges overordentlig stor betydning, går man ud fra som noget selvfølgeligt at en nygift kone antager svigerfamiliens tro. Selv hvor manden og konen ikke er særlig religiøse, tillægges det afgørende betydning at man bevarer et godt forhold til familien og fortsat holder dens tro i hævd. Et ungt par afbrød deres bibelstudium efter at de ved et „familieråd“ var blevet lagt under stærkt pres. „Dybest set led vi af menneskefrygt,“ fortæller ægtemanden, der senere genoptog studiet. „Vi mente at vi burde efterkomme vore forældres ønsker, og vi ville ikke såre dem ved at gå over til en anden tro.“
Hermed er vi fremme ved endnu en grund til at mange viger tilbage for at gå over til en anden tro: De bryder sig ikke om at blive betragtet som anderledes. I ovennævnte tilfælde begrundede forældrene deres ønske om at det unge par indstillede deres bibelstudium, med at de ikke syntes om at deres børn blev betragtet som særlinge eller blev ’frosset ud’ af lokalsamfundet.
Mange påvirkes derfor af frygt når de skal tage stilling til spørgsmålet om at gå over til en anden tro. Følgelig ræsonnerer de: ’Mon det betyder så meget hvilket trossamfund man tilhører? Når alt kommer til alt er det vel bare forskellige veje der alle fører til Gud.’ I trosspørgsmål forholder det sig som med de tre berømte aber: De ser intet ondt, de hører intet ondt, og de siger intet ondt.
Men nogle er dog gået over til en anden tro. Hvorfor? For nogles vedkommende udelukkende fordi de fik stillet lægehjælp eller økonomiske fordele i udsigt, og uden at de på noget punkt har opgivet deres traditionelle religiøse forestillinger og skikke. Andre har imidlertid brudt fuldstændigt med deres hidtidige tro. Måske spørger du dig selv: ’Er der nogen overbevisende grund til at jeg skulle gå over til en anden tro? Hvorfor har nogle gjort det? Og i hvor stor udstrækning ville det påvirke min tilværelse hvis jeg gjorde det?’ Vi opfordrer dig til at tage den næste artikel med i dine overvejelser.
[Illustration på side 3]
Hvad får folk til at holde fast ved de traditionelle religiøse skikke?