Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 15/8 s. 31
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Ikke overdrevet
  • Social omsorg?
  • Sande lutheranere?
  • Har der været en verdensomspændende vandflod?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • En verden der blev udslettet
    Overlev — til liv på en ny jord
  • Vandfloden
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Udstrakt rum
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 15/8 s. 31

Nyheder på nært hold

Ikke overdrevet

Man har i mange år kritiseret Bibelens vandflodsberetning for at bygge mere på fantasi end på virkelighed. I værket New Catholic Encyclopedia hedder det: „Der hersker nu almindelig enighed om at episoden med Noa og arken ikke er et stykke historisk reportage men helt og holdent en opdigtet frembringelse af en helt anden litterær form.“ Den samlede mængde fugt i atmosfæren vil kun kunne frembringe nogle få centimeters nedbør over hele kloden, påstår skeptikere.

Men ifølge vandflodsberetningen i Første Mosebog kom vandet ikke blot fra fugten i atmosfæren. I Første Mosebog 1:6 læser vi at Skaberen sagde: „Lad der blive et [atmosfærisk] udstrakt rum midt i vandene, og lad det danne skel mellem vandene det ene sted [havene] og vandene det andet sted [oven over det udstrakte rum].“ Vandene der var udspændt over det udstrakte rum forblev øjensynlig her indtil Vandfloden. Ifølge apostelen Peter var det ved disse atmosfæriske „himle“ og de vande der befandt sig over og under dem, at ’den daværende verden [på Noas tid] led undergang da den blev oversvømmet af vand’. — 2 Peter 3:5, 6; 1 Mosebog 1:7.

For nylig oplevede man i Sydafrika en oversvømmelse som ramte provinsen Natal og som kostede over 300 mennesker livet. I en kommentar til katastrofen sagde naturværnsforkæmperen K. H. Cooper: „Jeg har ofte spekuleret på hvad der mon ville ske hvis det regnede uafbrudt i 40 dage og 40 nætter. . . . Kunne et sådant regnvejr have udslettet næsten alt liv på jorden? Efter at have set hvad der skete efter blot fire dage med regn i Natal, er jeg overbevist om at beretningen i Det Gamle Testamente er sand.“

Social omsorg?

Hvordan kan der bygges bro over den brede kløft mellem de rige og de fattige? Pave Johannes Paul II har for nylig behandlet dette spørgsmål i et hyrdebrev med titlen Sollicitudo rei socialis (Social omsorg). Paven mener at kirken bør føle sig forpligtet til at hjælpe de fattige der er i nød. Hvordan? „Når man ser folk der lider nød kan man ikke ignorere dem til fordel for overflødig kirkeudsmykning og kostbart udstyr til gudsdyrkelsen; tværtimod kunne man blive tvunget til at sælge sådanne ting for at skaffe mad og drikke, tøj og husly til dem der er i nød.“

Domenico Del Rio, der er ekspert i sager vedrørende Vatikanet, har i avisen La Repubblica givet følgende kommentar til pavens hyrdebrev: „Det er indlysende at folk nu vil vente og se . . . om paven og de der omgiver ham, selv vil sætte det rette eksempel. Peterskirken og Roms øvrige basilikaer er fyldt med ’kostbart udstyr’ og måske også med ’overflødig kirkeudsmykning’.“ Men ifølge tidsskriftet Fortune „rejser embedsmændene i Vatikanet børster ved tanken om at skulle skille sig af med så meget som en eneste græsk urne“.

Da Jesus gav en velhavende leder påbud om at ’sælge alt hvad han havde og give det til de fattige’ var denne ikke villig til at gøre dette. Han „gik bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme“. Jesus gav derfor med rette denne advarsel: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Markus 10:21, 22; Mattæus 6:21.

Sande lutheranere?

Teologer inden for den danske folkekirke er bekymrede fordi de ikke længere er sikre på hvilke lutheranere der virkelig er lutheranere. Teologen dr. Johannes Aagaard har ifølge Ecumenical Press Service udtalt: „I tusindvis af folkekirkemedlemmer [har sluttet sig til religiøse bevægelser] der ikke kan forenes med folkekirkens identitet. Men ingen af dem drømmer om at melde sig ud af den danske folkekirke.“ Han fortæller at lutheranere er gået over til Scientology, buddhismen og hinduismen, „men stadig står som medlemmer af folkekirken, og det ønsker de at fortsætte med“. Han mener at biskopperne „har pligt til at få afklaret dette problem“.

Men i stedet for at få afklaret sagen, søger biskop Thorkild Græsholt at retfærdiggøre den nuværende situation. Biskopper, præster og sognerådsmedlemmer i folkekirken må „selvfølgelig . . . være lutheranere“, medgiver han. Men hvad folkekirkemedlemmerne i almindelighed angår tilføjer han: „Folkekirkens historie er fyldt med eksempler på folk og grupper der højlydt har fordømt hinanden for kætteri. Der har dog intet været at indvende imod at de har virket inden for den samme folkekirke.“

Paulus skrev om de sande kristne: „[Hav] samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde, for at I enigt og med én mund kan herliggøre vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader.“ (Romerne 15:5, 6) Paulus skrev denne utvetydige vejledning til alle medlemmer af den kristne menighed i Rom, og ikke kun til dem der havde et tilsynshverv. (Romerne 1:1-7) Alle der tjener Gud og er Kristi disciple må være enige i deres gudsdyrkelse. — Efeserne 4:1-3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del