Er Satan en virkelig person?

TROR du på at Satan er til? Hvis du gør, tilhører du en stadig svindende minoritet. „I 1980’erne tror man ikke længere på Djævelen. Det er kun konservative katolikker og protestanter, karismatikere, muslimer og græsk-ortodokse samt nogle få okkultister der stadig tror på ham,“ hedder det i bogen Mephistopheles — The Devil in the Modern World, skrevet af Jeffrey Burton Russell.

Men ikke alle er holdt op med at tro på Satans eksistens. „Djævelen lever og er stadig virksom,“ sagde pave Johannes Paul II for nylig i en tale i Italien.

Hvis paven har ret, må Satan have gode muligheder for at gøre hvad han vil i verden. For når folk ikke tror at han er til, vil de selvfølgelig heller ikke prøve at stå ham imod. Kardinal Ratzinger, en af Vatikanets førende autoriteter inden for troslære, har sagt: „Djævelen kan søge tilflugt i sit foretrukne element — anonymiteten.“

Men er der virkelig en sådan Djævel? Hvis vi tror på Bibelen må vi svare ja! Den inspirerede beretning omtaler adskillige gange Djævelen — eller Satan — ved navn. Da bibelskribenten Paulus ved en lejlighed advarede mod „falske apostle“ og „svigefulde arbejdere“ skrev han: „Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ Paulus betragtede altså Satan som en virkelig person, en intelligent og bedragerisk person. — 2 Korinther 11:13, 14.

Hvad er da grunden til at de fleste mennesker i dag ikke tager Satan alvorligt? Det er sandsynligvis et udtryk for vore dages tidsånd. Vi lever i den periode som nogle har kaldt den efterkristne tidsalder, hvor ateisme, hedonisme, materialisme og kommunisme i mange samfund har erstattet religionen. Millioner af mennesker tror ikke længere på Gud og betragter ikke hans eksistens som nødvendig for deres private livsfilosofi. Og samtidig med at de har fornægtet Gud, har de også fornægtet Satan. Visse religiøse mennesker inden for kristenheden hævder ganske vist at de tror på Gud, men de mener ikke at troen på Satan hører hjemme her i vort 20. århundrede.

Det er imidlertid ikke noget nyt at man afviser troen på Gud. For omkring 3000 år siden skrev den hebraiske salmedigter David: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’ De har handlet ødelæggende, afskyeligt, med deres handlemåde.“ (Salme 14:1; 53:1) Et andet sted har han skrevet: „Den ugudelige, hovmodig som han er, søger ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’“ (Salme 10:4) Også dengang opførte mennesker sig altså som om Gud ikke eksisterede. Og når ikke de troede at Gud var til, troede de følgelig heller ikke at Satan var det.

Nogle der stadig tror på Satans eksistens

Som vi allerede har set, er der dog stadig nogle der tror på at Djævelen er til. Det gælder blandt andet dem der tror på Zarathustras gamle dualistiske lære om at det gode og det onde, Gud og Djævelen, nødvendigvis altid har eksisteret side om side. Nogle mener endog at det gode og det onde er to facetter af Gud. Desuden er der stadig mange inden for kristenheden og islam der tror på Satans eksistens. De opfatter ham mange gange som et bevinget åndevæsen med horn og hale der overvåger de „udødelige sjæle“ i „helvedes ild“, sådan som den berømte franske tegner og grafiker Gustave Doré har fremstillet ham på sine billeder.

Men hos andre stikker troen på Satan endnu dybere. De tilbeder ham ligefrem — enten ved direkte at påkalde ham eller ved hjælp af sataniske eller dæmoniske ritualer. I årtusinder har man forbundet heksekunst og trolddom med satanisme. Selv i vor moderne og skeptiske tidsalder florerer satanismen. Men før vi ser på hvad Bibelen siger om Satan, vil vi betragte nogle træk ved vor tids satandyrkelse.

[Illustration på side 3]

En buddhistisk fremstilling af et satanisk „helvede“