Kan Bibelen fortolkes på enhver måde?

„DU SPRINGER fra det ene sted i Bibelen til det andet, og piller de skriftsteder ud som passer til din egen fortolkning,“ sagde en dame irriteret til det Jehovas vidne der besøgte hende.

Men er det at man henviser til forskellige skriftsteder i Bibelen ensbetydende med at man prøver at få den til at stemme med sine egne ideer? Betyder det i givet fald at man kan fortolke Bibelen som man selv vil, og at den ene måde kan være lige så god som den anden?

Hvad mener Forfatteren?

Skønt der har været mange om at skrive Bibelen, har den kun én Forfatter, nemlig Jehova Gud. Bibelens 40 skribenter modsiger aldrig hinanden — hvilket i øvrigt er et bevis for at Gud må være Forfatteren — men ingen af dem fortæller alt hvad der er at sige om et givet emne. Hvis man gerne vil vide hvad Bibelens Forfatter mener om et bestemt emne, er det derfor nødvendigt at undersøge alle relevante skriftsteder. Det var det forkynderen der blev omtalt i begyndelsen, forsøgte at gøre.

At denne metode harmonerer med Bibelen selv, fremgår blandt andet af Romerbrevet, kapitel 9. Her er et glimrende eksempel på hvordan Paulus, der var en trofast kristen, bruger den samme fremgangsmåde. Alene i dette kapitel citerer Paulus 11 gange fra andre dele af Skrifterne. Nogle kritikere vil måske endda beskylde Paulus for at springe en del frem og tilbage. Han begynder med at henvise til Bibelens første bog, og springer så hen til den 39. bog, hvorefter han fortsætter med at henvise til den 2., den 28. og til sidst til den 23. bog i Bibelen.a

Det ville selvfølgelig have været forkert af Paulus hvis han tog skriftstederne ud af deres sammenhæng og fordrejede dem for at få dem til at passe til hans egne ideer. Det gjorde Paulus heller ikke. Men det var der åbenbart andre blandt de første kristne der gjorde, for apostelen Peter taler om „ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste og ubefæstede fordrejer, sådan som de også gør med de øvrige skrifter, til deres egen undergang“. — 2 Peter 3:16.

„Ting som er vanskelige at forstå“ kan let blive misforstået. Selv værker af berømte forfattere, som for eksempel Shakespeare, fortolkes forskelligt, og åbenbart ikke altid lige korrekt. Det skulle derfor ikke undre nogen hvis det samme gjorde sig gældende med Bibelen. Hvis Shakespeare stadig levede kunne man blot spørge ham hvad han mente med det han skrev. Men det lader sig jo ikke gøre. Heller ikke når det drejer sig om Bibelen har vi nogen mulighed for at spørge skribenterne til råds. Men vi kan stadig spørge Bibelens Forfatter, for han er ikke død! (Salme 90:1, 2) Desuden har han lovet at hjælpe alle der i tro beder ham om åndelig vejledning. — Lukas 11:9-13; Jakob 1:5, 6.

Guds trofaste tjener Josef indså betydningen af at bede Gud om hjælp da han befandt sig i Ægypten og blev anmodet om at tyde den drøm som Gud havde givet Ægyptens hersker. Om sådanne drømme havde han allerede tidligere sagt: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?“ Da Josef havde tydet drømmen korrekt, sagde Farao: „Findes der vel en anden mand som denne, i hvem Guds ånd er?“ Henvendt til Josef sagde han: „Eftersom Gud har ladet dig vide alt dette, er der ingen så forstandig og viis som du.“ — 1 Mosebog 40:8; 41:38, 39.

Hverken Bibelens Forfatter eller bibelskribenterne kan bebrejdes at der findes så mange indbyrdes modstridende fortolkninger af Bibelen blandt såkaldte kristne. Bibelskribenterne var Guds profeter og de „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. (2 Peter 1:20, 21) Men man kan bebrejde de bibellæsere der ikke har fulgt Guds ånds ledelse og som nægter at lade Gud fortolke sit eget ord. De har i stedet ladet forudfattede meninger forplumre deres indstilling til hvad Bibelens Forfatter siger. Lad os betragte to eksempler.

Hvad er straffen for synd?

Nogle mennesker mener at straffen for synd er evig pine i et brændende helvede. For at underbygge dette henviser de måske til Åbenbaringen 20:10, hvor der tales om at Djævelen vil blive „kastet i ild- og svovlsøen“. Men dette stemmer ikke overens med Prædikeren 9:5, hvor der siges at ’de døde slet ingen ting ved’, eller med Romerbrevet 6:23, hvor der står at „den løn synden betaler er døden“, ikke evig pine. Hertil indvender nogle måske at Åbenbaringen 20:10 siger at Satan (og derfor sandsynligvis også dem han vildleder) „skal pines dag og nat i evighedernes evigheder“.

Det græske udsagnsord som Johannes her brugte for „pine“, basaniʹzō, havde i det første århundrede en særlig betydning. Det tilsvarende navneord, basanistēsʹ, blev nemlig brugt om en fangevogter fordi fangerne undertiden blev pint (skønt dette var i modstrid med Guds lov).

I Mattæusevangeliet læser vi for eksempel om en troløs tjener hvis herre „overgav ham til bøddelknægtene [tois basanistaisʹ], indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham“. (Mattæus 18:34, da. aut.) I en kommentar til dette skriftsted siger The International Standard Bible Encyclopedia: „Sandsynligvis blev selve fængselsopholdet betragtet som en ’pine’ (hvad det utvivlsomt var), og med ’pinerne’ [eller bøddelknægtene] var der sikkert blot tale om fangevogterne.“

Det fremgår heraf at man ved at sammenholde skriftstederne med hinanden og tage Bibelens grundtekst i betragtning, kan nå frem til en forklaring der stemmer overens med den øvrige del af Bibelen. Når man læser Åbenbaringen 20:10 uden forudfattede meninger, ser man at dette vers ikke kan bruges som bevis for at der findes et brændende helvede med evig pine. Når der siges at Djævelen og andre der har gjort oprør mod Gud pines for evigt, betyder det ikke at de er ved bevidsthed og pines, men at de aldrig vil blive udfriet fra døden; de vil blive holdt fangne i en evig død. Deres udslettelse er lige så fuldstændig som hvis de blev kastet i en bogstavelig ildsø.

Vil jorden blive ødelagt med ild?

I Andet Petersbrev 3:10 siges der at „jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op“.b Nogle mener at dette betyder at jordkloden vil blive udslettet, måske i en atomkrig. Men hvordan stemmer dette overens med hvad Bibelens Forfatter ellers siger om spørgsmålet? I Salme 104:5 siger salmisten under inspiration at Gud „fæsted jorden på dens grundvolde“ og at den „aldrig i evighed rokkes“. Den vise kong Salomon, der ligeledes skrev under inspiration, siger i Prædikeren 1:4 at „slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid“.

Er der tale om en selvmodsigelse? Nej, Bibelens Forfatter er en Gud der taler sandt, og han kan ikke modsige sig selv. Men hvordan harmonerer disse skriftsteder med hinanden? Lad os prøve at se på sammenhængen i Andet Petersbrev 3:10.

I vers 5 og 6 taler Peter om vandfloden på Noas tid, og han sammenligner den, i vers 7, med „den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“. Hvad var det der blev udslettet i Vandfloden? Vers 6 siger at „den daværende verden . . . gik til grunde“. Det var altså ikke jordkloden der gik til grunde, men den onde menneskeverden. Da Gud i Første Mosebog 9:11 lovede Noa at der aldrig mere skulle „komme en vandflod for at ødelægge jorden“, talte han tydeligvis ikke om planeten Jorden, for den var jo ikke blevet ødelagt. Den ’jord’ der ifølge Andet Petersbrev 3:10 skal ødelægges, er den samme ’jord’ som blev ødelagt i vandfloden — ikke planeten Jorden, men det onde menneskesamfund på jorden. — Jævnfør Første Mosebog 11:1, hvor udtrykket „jorden“ bliver brugt på lignende måde.

Der findes ingen skriftsteder i Bibelen der modsiger denne fortolkning. Det må være sådan Bibelens Forfatter ønsker at det skal forstås.

Ikke alle fortolkninger kan være rigtige

Hvad ville en husmoder mon synes om en kogebog man kunne fortolke som man ville? Eller hvilket formål ville det tjene at bruge penge på en ordbog der overlod det til læseren selv at bestemme hvad ordene betød? Kunne man forestille sig at det ville være en sådan form for vejledning Gud ville give sine skabninger? Hvis dét var tilfældet, kunne man da i det hele taget sige at der var tale om en vejledning?

Ærlige og gudfrygtige mennesker er ikke interesserede i at fordreje Skrifterne „til deres egen undergang“. (2 Peter 3:16) For at undgå at gøre sig skyldige i dette vil de ønske at finde frem til alle de skriftsteder der omhandler det emne de prøver at forstå. Når de finder frem til skriftsteder der klart modsiger den opfattelse de tidligere har haft, er de villige til at kassere deres gamle opfattelser, der ikke kan være i overensstemmelse med sandheden.

Millioner af mennesker der tidligere har haft forskellige religiøse opfattelser, har nu opnået religiøs enhed blandt Jehovas Vidner, fordi de har haft denne ydmyge indstilling. I stedet for at fortolke Bibelen på en måde der passer til deres egne meninger, har de været villige til at rette sig efter den fortolkning som Bibelens Forfatter selv tilvejebringer.

Det er betryggende at vide at Bibelen ikke kan fortolkes efter enhvers forgodtbefindende. Når vi lader Bibelens Forfatter selv fortolke den for os, vil den vise sig at være „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. Kun på denne måde vil Bibelen gøre os ’fuldt udrustede til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:16, 17.

[Fodnoter]