Retfærdighed for alle — vil det blive en realitet?

EN AF Londons historiske bygninger, Old Bailey, rummer den centrale kriminaldomstol. På taget af bygningen ses en kvindefigur som symboliserer retfærdigheden. I den ene hånd bærer hun en vægt som tegn på at de fremlagte vidnesbyrd vil blive vejet omhyggeligt. I den anden hånd har hun et sværd så hun kan straffe de skyldige og beskytte de ikkeskyldige. Dette symbol på retfærdighed er velkendt, og nogle steder har man givet kvinden bind for øjnene for at vise at hun er upartisk.a

Når man ser retfærdigheden fremstillet på denne måde, er det naturligt at spørge om der findes et land hvor der virkelig er retfærdighed for alle. I ethvert land findes der naturligvis love og nogle som håndhæver disse love. Der findes også et retssystem med dommere og domstole. Og der har afgjort været mange som af et ærligt hjerte har forsøgt at hævde de grundlæggende menneskerettigheder og sikre at der var lige ret for alle. Men det er tydeligt at deres bestræbelser i vid udstrækning er slået fejl. Korruption og uretfærdighed er næsten dagligdags begivenheder.

I et tilfælde blev en kvinde indstævnet for en domstol. Før sagen blev afgjort lod dommeren hende vide at han nok skulle „tage sig af“ beskyldningerne imod hende, hvis hun indvilligede i at møde ham på et motel, åbenbart med henblik på et kønsligt forhold. Ja, det har ofte vist sig at de der forventes at sikre ret og retfærdighed, i virkeligheden er korrupte eller inkompetente. Tidsskriftet Time har berettet om en stat i USA hvor tre femtedele af overretsdommerne blev anklaget for uetisk optræden i forbindelse med at hjælpe en meddommer.

Når folk hører om kriminelle der hele tiden undgår straf, sløves deres retsbevidsthed måske, og de får lettere ved selv at bryde loven. (Prædikeren 8:11) Om forholdene i Holland læser vi: „Mange hollændere beskylder politikerne for at tilskynde til en eftergivenhed der avler forbrydelse. Andre anklager domstolene, og især de dommere . . . der bliver ved med at idømme ganske små, undertiden meningsløst milde, straffe.“ Det påtrængende behov vi har for større retfærdighed drejer sig imidlertid ikke blot om en forbedring af retssystemet og en bedre håndhævelse af lovene.

Som bekendt er der mange lande hvor et lille antal velhavere bliver mere og mere velhavende, mens de fattige masser udsættes for økonomiske uretfærdigheder. På grund af hudfarve, etnisk baggrund, sprog, køn eller religion berøves nogle muligheden for at forbedre deres vilkår eller endog for at skaffe sig selv det mest nødvendige. Resultatet er at millioner hjemsøges af fattigdom, sult og sygdom. I de rige lande nyder mange gavn af et moderne hospitalsvæsen, mens millioner af mennesker i de fattige lande må lide og dø fordi de ikke har råd til rent vand og elementær lægebehandling. Hvad kender de til retfærdighed? Det de oplever er uretfærdighed fra vugge til grav! — Prædikeren 8:9.

Endelig er der de misforhold som mennesker tilsyneladende ikke har indflydelse på, men som også føles uretfærdige. Tænk på de børn der fødes med handicap — som er blinde, retarderede eller har deforme lemmer. Føler en kvinde ikke at det er uretfærdigt hvis hun føder et handicappet barn eller hvis barnet dør ved fødselen, mens hun ser andre kvinder pusle deres sunde og velskabte børn? Vi vil i det følgende komme ind på hvordan der vil blive rettet op på sådanne uretfærdigheder.

I betragtning af den tid vi lever på, kan du da ikke erklære dig enig i den udtalelse vi finder i Prædikeren 1:15? Her udtrykker en vís og erfaren konge hvordan det forholder sig, set med menneskers øjne: „Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud, og det der mangler, kan ikke tælles.“

I Lukas 18:1-5 læser vi Jesu lignelse om en dommer „som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker“. I lignelsen var der en enke som blev ved med at bønfalde dommeren om at skaffe hende den ret hun havde krav på ifølge loven. Jesus sagde at den onde dommer kun hjalp hende fordi hendes stadige bønner blev til besvær for ham. Jesus var altså opmærksom på at der foregik mange uretfærdigheder. Senere blev han selv udsat for tortur og henrettet på grundlag af en falsk anklage; han blev således selv offer for et groft tilfælde af retsbrud og uretfærdighed!

Mange tror at der findes en Gud som bekymrer sig om uretfærdigheden. Under en messe i et mellemamerikansk land har pave Johannes Paul sagt: „Når man træder på et menneske, når man øver vold mod hans rettigheder, når man udsætter ham for himmelråbende uretfærdigheder, når man underkaster ham tortur, bryder ind og kidnapper ham eller krænker hans ret til livet, begår man en kriminel handling og gør sig skyldig i en alvorlig forbrydelse mod Gud.“ Smukke ord. Men uretfærdighederne fortsætter. I omtalte land er 8 ud af 10 børn under fem år underernærede. To procent af befolkningen ejer 80 procent af landbrugsjorden.

Men er der en Gud som oprigtigt bekymrer sig om sådanne forfærdende uligheder, en Gud som interesserer sig for de uretfærdigheder man udsættes for? Vil han nogen sinde sørge for at der bliver indført retfærdighed?

[Fodnote]