Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 1/3 s. 3
  • Hvordan kan man kende Guds sande tjenere?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan kan man kende Guds sande tjenere?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Krav til sande ordets tjenere
  • Hvem er Guds ords tjenere i dag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Hvem er Guds tjenere i dag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Hensigten med vor forkyndelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Skal alle sande kristne være ordets tjenere?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 1/3 s. 3

Hvordan kan man kende Guds sande tjenere?

EN DAG i 1948 kørte to Jehovas vidner, ordets tjenere, i en faldefærdig bus ad ujævne veje fra en by i Nordspanien mod Pyrenæerne. De skulle besøge et andet Jehovas vidne, en isoleret forkynder. Da bussen standsede ved det stoppested der lå nærmest ved den landsby hvor han boede, så de at han ventede på dem med sit æsel. Men de bemærkede også en usædvanlig gruppe i nærheden — fire bevæbnede civilgardister og en anden slags „ordets tjener“, en præst! Da de tre forkyndere fra Jehovas Vidner var på vej op ad den stejle sti til landsbyen, trak en af civilgardisterne pludselig sin revolver og råbte: „Manos arriba!“ (Hænderne op!) De to besøgende forkyndere blev arresteret. Hvorfor? Præsten havde bildt civilgardisterne ind at de var terrorister — en grov løgn! Det endte med at de alle tre blev fængslet.

Hvad viser denne beretning? At ikke alle der kalder sig præster er Guds sande tjenere. Ofte er der en verden til forskel på sande og falske forkyndere af Guds ord. Hvilke grundlæggende krav må man da stille til sande ordets tjenere?

Krav til sande ordets tjenere

Det danske udsagnsord „at tjene“ betyder blandt andet ’at være andre til nytte, gavn’. Sande kristne må være fuldstændig overbeviste om at Bibelen er Guds inspirerede ord. (Johannes 17:17) Det er imidlertid ikke nok at de opfylder dette grundlæggende krav. De må også have et solidt kendskab til Bibelen og en god forståelse af den. Men det vil ikke være rigtigt af dem at holde denne viden for sig selv. De bør ivrigt forkynde evangeliet — den gode nyhed om Guds rige og håbet om evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 17:3; Salme 37:11, 29.

Når Jehovas vidner forkynder den gode nyhed om Riget — ikke blot i Spanien, men i hele verden — sker det som en opfyldelse af Jesu profetier om endens tid for denne gamle, onde tingenes ordning. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14, 33, 34.

Et andet grundlæggende krav til sande ordets tjenere er at de følger Jesu befaling om ’ikke at være en del af verden’. De må altså ikke blande sig i politik. (Johannes 15:19) De skal desuden være ydmyge, kærlige og venlige, altid rede til at hjælpe dem der er i nød. — 1 Korinther 13:1, 4; 1 Peter 5:6.

Det er meget vigtigt at vi kan skelne mellem sande og falske ordets tjenere — det gælder faktisk liv eller død. I sin berømte bjergprædiken sagde Jesus advarende: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve.“ — Mattæus 7:15.

Sande ordets tjenere har dog ikke kun pligter men også mange privilegier. Som gruppe betragtet er de faktisk de mest privilegerede; det går dem godt, og de er langt de lykkeligste på jorden i dag, som vi skal se i den næste artikel.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del