Hvorfor glider nogle bort?

BOB var kun en stor dreng da hans mor blev et af Jehovas vidner. I flere år tog han med hende til møder i rigssalen og var oven i købet med i forkyndelsen, men lod sig dog aldrig døbe. Hen imod slutningen af teenageårene holdt han imidlertid op med at komme sammen med Jehovas vidner. Derefter havnede han i den ene ulykkelige situation efter den anden og spolerede fuldstændig sin tilværelse. Han hævder stadig at han tror på meget af det han lærte ud fra Bibelen, men det har ikke fået ham til at vende tilbage til Jehovas organisation. Hvad kan grunden være?

Lad os tage et andet eksempel. David havde været i heltidstjenesten i flere år. Fra tid til anden opstod der tvivl i hans sind angående visse bibelske lærespørgsmål. Men han slog det altid hen med at en der samler et puslespil ikke straks giver op blot fordi to brikker i begyndelsen ikke lader til at passe ind i helheden. Han stillede sig tilfreds med at vente på at Jehova ville kaste lys over spørgsmålene. Men på et tidspunkt var dette ikke længere tilstrækkeligt for David. Han frasagde sig sine tjenesteprivilegier og forlod kort efter sandheden. Hvad var årsagen?

Det er altid sørgeligt at opleve hvordan nogle vi holder af glider ud af det løb der gælder livet. Vi vil uden tvivl gøre alt hvad der står i vores magt for at hjælpe dem. (2 Korinther 12:15; Galaterne 5:7) Men hvad er det egentlig der får nogle til at holde op i sandheden? Hvad kan man gøre for at hjælpe dem til at komme med i løbet igen? Hvad skal man gøre hvis man selv begynder at få anfægtelser?

Hjertet, samvittigheden og troen

Der er et bemærkelsesværdigt fællestræk ved alle der er gledet bort fra sandheden. Det er som regel ikke fordi de er i tvivl om at det er sandheden. Tværtimod siger mange: „Jeg ved godt at det er sandheden, men . . .“ eller: „Hvis der er nogen sandhed, så er det den.“ Inderst inde ved mange af dem stadig at det de har lært ud fra Bibelen er sandheden. Men af en eller anden grund har de ladet hænderne synke og mistet deres nidkærhed. Jakob sagde: „Troen [er] død uden gerninger.“ — Jakob 2:26.

Sand tro indebærer mere end det at eje kundskab eller at tro at noget er sandt. Troen er ikke blot noget forstandsmæssigt, men omfatter det symbolske hjerte, for Bibelen siger: „Med hjertet tror man til retfærdighed.“ (Romerne 10:10) Bibelen peger altså forståeligt nok på at årsagen til at nogen begynder at glide bort fra sandheden skal findes i vedkommendes hjerteindstilling. Paulus gav denne advarsel: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud.“ — Hebræerne 3:12.

At meget afhænger af hjerteindstillingen fremgår af det Diane sagde efter at hun var gledet bort fra sandheden. Da hendes medkristne forsøgte at hjælpe hende, sagde hun lige ud: „Jeg kan ikke vende tilbage, for jeg føler ikke længere noget for Jehova.“ Hun var klar over at det eneste der kunne hjælpe hende til at holde sig nær til Jehova Gud, var at hun nærede kærlighed til ham som person og som den der fortjente hendes hengivenhed. Det var denne kærlighed der oprindelig havde fået hende til at indvi sit liv til Gud. Men af en eller anden grund elskede hun ikke længere Jehova. Hun vidste at det var nødvendigt at hun igen fik kærlighed til ham hvis hun skulle vende tilbage. Men hvordan går det til at nogle mister kærligheden til Jehova?

Paulus taler om „et ondt hjerte uden tro“. I nogle tilfælde vil en sådan mangel på tro opstå ved at man lader hjertet begære noget Jehova Gud forbyder, eller ved at man nægter at gøre det han har givet påbud om. På den måde bliver hjertet delt og er ikke længere helt for Jehova. Når man så fornemmer at ens handlinger ikke har Guds behag, er det letteste derfor at undgå yderligere konfrontationer ved at trække sig bort fra „den levende Gud“. (Jævnfør Første Mosebog 3:8-10.) Frem for at vende om, vil ’det onde hjerte’ bevæge en til at lade Gud og hans hensigt ude af betragtning. Et menneske uden tro vil derfor opgive sandheden.

I andre tilfælde har nogle dårlig samvittighed på grund af en forkert handlemåde, men deres forræderiske hjerte forleder dem til at søge en „intellektuel“ undskyldning — de siger at de har tvivlstanker, de peger på fejl, eller de vender sig til falsk lære. Hvis man kan overbevise sig selv om at der er noget i vejen med hele det skelet ens tro er bygget op om, føler man sig ikke længere forpligtet til at holde sig inden for de grænser den afstikker. Vedkommende skubber en god samvittighed fra sig og ’lider skibbrud med hensyn til troen’. — 1 Timoteus 1:19.

Der kan selvfølgelig også være andre grunde til at nogle forlader sandheden. Men uanset hvad årsagen er, har det næsten altid noget med hjerteindstillingen at gøre. Derfor er følgende advarsel yderst betimelig: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — Ordsprogene 4:23.

Det er muligt at vende tilbage

Det kræver mod at indrømme at årsagen til at man har mistet troen er ens egne forkerte tilbøjeligheder. Men dette er faktisk det første skridt på vejen til atter at opnå et godt forhold til Jehova. Eksemplet med Steve, en pioner fra England, bekræfter dette på en god måde.

Steve forlod ganske vist aldrig sandheden, men fik på et tidspunkt visse anfægtelser og en følelse af tomhed. Når han forkyndte for andre lød det han sagde hult i hans egne ører. Han følte sig ikke hjemme blandt sine åndelige brødre og søstre. Det var som om han ikke længere hørte til iblandt dem.

Det gik heldigvis op for Steve at årsagen til problemet skulle findes hos ham selv. „Jeg begik ikke den fejl at jeg isolerede mig for at tænke tingene igennem, som om der fandtes en eller anden kilde til inspiration i mit eget ufuldkomne indre der kunne give mig de rette svar,“ mindes Steve. (Jævnfør Romerbrevet 7:18.) Han indså at han måtte ransage sit hjerte for at finde frem til hvilke forræderiske ønsker der var i færd med at lede ham bort fra sandheden. Han gik i gang helt fra grunden med at genopdyrke kærligheden til Gud og troen på hans ord. I dag er Steve en glad missionær.

Hvordan andre kan hjælpe

Det er dog ikke alle dem der har mistet grebet om sandheden der ser tingene lige så klart som Steve. I virkeligheden er det ofte denne mangel på åndeligt klarsyn der fører til at nogle til sidst glider bort. Her kan andre kristne imidlertid række en hjælpende hånd. (Romerne 15:1; Galaterne 6:1) Men hvordan griber man det an?

Det er ikke nok blot at opmuntre vedkommende til at vende tilbage. Man må finde ud af hvori hindringerne består, og hjælpe med at rydde dem af vejen. Man må bestræbe sig for at appellere til hjertet hos den svage eller uvirksomme. Åbenhjertige men venlige samtaler vil måske hjælpe vedkommende. Skriftsteder som Første Timoteusbrev 1:19, Hebræerbrevet 3:12 og Jeremias 17:9, 10 kan hjælpe ham eller hende til at foretage en dyb selvransagelse for at finde ud af hvad der har fået vedkommende til at trække sig bort fra „den levende Gud“.

Når først man har fundet ud af hvori problemerne består, må man gøre noget for at løse dem. Et bogstaveligt hjerte der er blevet sygt kræver omsorg og måske oven i købet et smertefuldt kirurgisk indgreb hvis patienten skal overleve. Det samme gør sig gældende hvis det symbolske hjerte bliver sygt. Hvis hjertet atter skal blive modtageligt må man fjerne forkerte ønsker, tendenser til uafhængighed eller andet som har bragt det på afveje. Åndeligt modne kristne kan bede sammen med den uvirksomme, eller måske endda studere Bibelen sammen med vedkommende hvis de ældste finder dette nødvendigt. Kun på denne måde kan hjertet igen blive modtageligt, og kærligheden til Jehova genopvækkes. — Ordsprogene 2:1-5.

Dette hjalp Diane. Gennem samtaler med modne kristne blev hun hjulpet til at forstå hvad hun måtte gøre for igen at få kærlighed til Jehova. Diane forstod at hun atter måtte opdyrke et nært forhold til ham og tog derfor imod den hjælp der blev tilbudt hende. Efter at have studeret Bibelen i omkring et år, blev hun og hendes mand igen aktive lovprisere af Jehova.

Eftersom kærligheden til Gud kræver handling, er det ofte det at gøre hvad Jehova siger, og erfare hans kærlige støtte, der hjælper allermest. Ja, det at komme i gang, at gøre noget aktivt, hjælper en person til at genopvække den kærlighed der engang boede i hans hjerte. (Salme 34:8) Det kan begynde med at man gør en bevidst indsats for at bekæmpe de forkerte ønsker eller urette tendenser der opstår i hjertet. Enhver sejr i denne kamp er et skridt på vejen tilbage til Jehova. (Ordsprogene 23:26; 1 Peter 2:1-3) Efterhånden som man sejrer over hjertet vil ønsket om at dele dets tanker med andre, vokse. Så snart tidligere uvirksomme forkyndere er kvalificerede dertil, bør de derfor hjælpes til at være med i forkyndelsen, for „med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse“. — Romerne 10:10.

For enhver hvis kærlighed til Jehova er kølnet, vil vejen tilbage til et liv i gudhengivenhed måske være lang og trang. Men eksemplerne med Steve og Diane viser at der kan ske en ændring i hjerteindstillingen. Med hjælp fra Jehovas ånd og hans ord, og et fornyet samarbejde med hans organisation, kan det lade sig gøre. Det er vort inderlige håb og vor bøn at de der er gledet bort må hjælpes til igen at glæde sig over den hellige tjeneste og tilbedelsen af Jehova sammen med dem der elsker ham af hele deres hjerte. — Markus 12:30; 1 Korinther 13:8; 3 Johannes 1-4.