„Fuldt af gudsbespottelige navne“

ÅBENBARINGENS BOG i Bibelen omtaler et syn af „et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne“. Det består en tid, men kommer så ned i en afgrund, hvorfra det senere stiger op. (Åbenbaringen 17:3, 8) På dette blads sider er det skarlagenrøde vilddyr ofte blevet identificeret, først med Folkeforbundet og senere med dets efterfølger, De Forenede Nationer. Men hvorfor siges der om det skarlagenrøde vilddyr at det er „fuldt af gudsbespottelige navne“?

Det første udkast til Folkeforbundspagten, baseret på fælles britiske og amerikanske forslag, blev offentliggjort den 14. februar 1919. I Londonavisen The Times kunne man dagen efter læse følgende i en lederartikel med overskriften „Fredsforbundet“: „Der kan næres berettiget stolthed over at denne pagt i så høj grad bærer præg af engelsk medvirken. . . . Vi vover at hævde at dette er det vigtigste internationale dokument der nogen sinde er blevet offentliggjort.“ George Thayer, en præst i Den Første Kongregationalistiske Kirke i den amerikanske by Cincinnati, beskrev pagten som „den oplyste menneskeheds ypperligste skriftligt affattede erklæring om sin vilje og sine ønsker“. Men det var ikke kun den engelsksprogede presse der priste dette initiativ. „Det er ikke en bibel,“ erklærede den franske avis L’Homme Libre, „men det rummer langt større muligheder, eftersom hverken Bibelen eller nogen evangelist nogen sinde har kunnet forhindre mennesker i at dræbe hinanden. Idealismen overgås af virkeligheden.“ Den franske avis Victoire omtalte pagten som „den største samlede bestræbelse der siden verdens grundlæggelse er gjort for at sætte fornuft og retfærdighed i højsædet på jorden.“

General Jan Smuts, der var en af Englands repræsentanter i forbindelse med oprettelsen af Folkeforbundet, skrev bagefter: „Pagten er et af de største stiftelsesdokumenter i menneskets historie. . . . Det må nødvendigvis lykkes, for der findes ingen anden måde at sikre civilisationens fremtid på. . . . Et efter et vil de folkeslag der endnu står uden for pagten slutte op bag dette banner hvorunder menneskeheden vil skride frem mod nye landvindinger i form af samvirke og bedrifter i fredens ånd.“

Alle disse forventninger blev til skamme da den anden verdenskrig udbrød i 1939. Folkeforbundet slog fejl. Det var kun en menneskeskabt organisation bestående af ufuldkomne mennesker. Det samme var tilfældet med dets efterfølger, De Forenede Nationer. Den dag FN-pagten blev underskrevet betegnede en lederartikel i The New York Times ikke desto mindre denne organisation som „fredens træ“ og sagde at „et storslået håb har set dagens lys . . . Fremtidsudsigterne er storslåede“. Kirkeledere har ligeledes betegnet FN som „det eneste håb“ og „det sidste håb“ for fred.

At tilskrive menneskeskabte organisationer evnen til noget som kun Guds rige kan udrette, er intet mindre end gudsbespotteligt. Ifølge Bibelens profeti vil De Forenede Nationer derfor, efter en kort tid, ’gå bort til ødelæggelse’. Det er kun Guds fuldkomne himmelske regering der kan skænke menneskeheden varig fred. — Åbenbaringen 17:11, 12; Esajas 9:6, 7; Daniel 2:44.