Frastødende seksualvaner — i fortiden og i nutiden
DET var ganske afskyeligt hvad der foregik i forbindelse med tilbedelsen af den moabitiske gud Molek (Molok). Paolo Mantegazza skriver i sin bog The Sexual Relations of Mankind at moabitterne på Bibelens tid øvede modbydelige former for kønslig omgang „mens de i fællesskab dansede rundt om den strålende statue af Molok, efter at gudens syv bronzemunde havde fortæret de troendes offergaver, som bestod af mel, turtelduer, spæde lam, væddere, kalve, tyre og drengebørn“. Han tilføjer: „Enhver der har læst Bibelen må kunne huske de rædselsvækkende forbandelser Moses udslyngede mod de hebræere som bedrev utugt med Molok. Ba’al-Fegor, eller Belfegor [Ba’al-Pe’or], som var m[i]djanitternes foretrukne guddom, blev af jøderne antaget med fanatisk begejstring, og tilbedelsen af ham var ikke mindre modbydelig end molokdyrkelsen.“ — 3 Mosebog 18:21, fodnote i studieudgaven af New World Translation; 20:2-5; 4 Mosebog 25:1-5; Jeremias 32:35.
Disse jøders ’fanatiske begejstring’ har en parallel i vore dages ’nye moral’ som dukkede op i 1960’erne, og som blev særlig populær i De Forenede Stater og andre af kristenhedens lande.
Lægerne Alexandra og Vernon H. Mark, forfattere til bogen The Pied Pipers of Sex, har vurderet de langsigtede virkninger af den seksuelle revolution. I 1985 gav de udtryk for deres synspunkter i Houstonbladet Medical World News i rubrikken „Læsernes forum“. De skrev:
„I de sidste 25 år har samfundet været vidne til en dramatisk forandring i seksualvanerne. . . . Denne kuldkastelse af hævdvundne normer er blevet kaldt en seksuel revolution.“ Efter at have omtalt hvilke læger der bar ansvaret for denne ændring i holdningen til kønslivet, erklærede forfatterne: „I forhold til den enkeltes bidrag har [disse læger] i forbavsende grad sat deres præg på samfundet og alle dets institutioner. Frem for at føle at vi er disse seksualitetens forkæmpere tak skyldige, må vi svække deres indflydelse ved at fremme en sund og afbalanceret holdning til kønslivet og til det at sikre den offentlige sundhed.
Den frie kønsmorals ubændige rasen har endnu ikke resulteret i nogen mærkbare fordele for landet som et hele — medmindre man tænker på profitten. Ved at fremholde sex som adspredelse og som tilskuersport har revolutionen derimod skabt en mængde problemer — hvoraf kønssygdomme blot er et enkelt — der truer med at bringe samfundet ud i kaos. Kønssygdomme er ganske vist ikke noget nyt, men de er blevet en plage som har forøget antallet af nye, fremmedartede bakteriestammer og viruslignende stoffer. Herpes genitalis, der er uhelbredelig hos voksne, har været årsag til at spædbørn er døde af encephalomeningitis. AIDS . . . har fundet vej ind i vort samfunds hovedstrøm og i uskyldige ofres blodstrøm via inficeret donorblod.“
Forfatterne kommer til denne konklusion: „Den stadige stigning i mængden af anklagepunkter mod den seksuelle revolutions foregangsmænd, er slående. Disse foregangsmænd lovede glæde, frihed og sundhed. I stedet bragte de sorg, sygdom og endog død.“ Bibelen siger tydeligt hvordan det vil gå den frie morals foregangsmænd. I Første Korintherbrev 6:9, 10 står der for eksempel: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ — Se også Judas 7.