Codex Bezae — Et enestående håndskrift
EN FREMTRÆDENDE fransk forsker som havde speciale i De Kristne Græske Skrifter og var den protestantiske reformator Johannes Calvins nære medarbejder og arvtager, fandt i 1562 et gammelt og usædvanligt bibelhåndskrift. Hans navn var Theodore Beza. Han forklarede at han havde erhvervet det i Sankt Irenæus-klosteret i Lyon efter at byen var blevet plyndret af huguenotterne. Man kender ikke håndskriftets egentlige oprindelsessted, men Nordafrika eller Egypten er det mest sandsynlige.
Codex Bezae måler 25 gange 20 centimeter og antages almindeligvis at datere sig fra det femte århundrede efter vor tidsregning. Det er således lidt yngre end Det Sinaitiske, Det Vatikanske og Det Alexandrinske Håndskrift. Det består af 406 blade og indeholder kun de fire evangelier og Apostelgerninger, med enkelte huller i teksten. Men Codex Bezae har måske oprindelig omfattet andre breve, for det indeholder også et fragment af Johannes’ tredje brev. Evangeliernes rækkefølge er i dette håndskrift Mattæus, Johannes, Lukas og Markus.
Håndskriftet er et gammelt eksempel på en tosproget tekst, idet venstresiderne har græsk tekst og højresiderne latinsk. Det er sandsynligvis en kopi af et papyrushåndskrift med en ældre tekst, svarende til andre papyri fra det tredje eller fjerde århundrede, der er kendt under betegnelserne P29, P38 og P48.
Codex Bezae er skrevet med tydelige, elegante majuskler (store bogstaver), i linjer af ulige længde, så slutningen af hver linje passer med en naturlig pause i oplæsningen. Den latinske tekst er besynderligt nok skrevet med bogstaver der i stil minder om græsk håndskrift, og teksten er mange steder tilpasset græske læsemåder. Den græske tekst er derimod meget markant og er blevet rettet af mange forskellige, deriblandt afskriveren selv.
Codex Bezae betegnes med bogstavet „D“. Det er uafhængigt af og adskiller sig helt fra alle andre større håndskrifter. Som det fremgår af fodnoterne i studieudgaven af New World Translation stemmer Codex Bezae somme tider, men ikke altid, overens med Det Sinaitiske (א), Det Vatikanske (B) og Det Alexandrinske (A) Håndskrift. Codex Bezaes store værdi ligger i at det bekræfter andre betydningsfulde håndskrifter, ikke i dets særprægede udeladelser og tilføjelser. — Se fodnoterne til Mattæus 23:14; 24:36; 27:49; Markus 7:16; 9:44, 46; 11:26; Lukas 15:21 og Johannes 5:4 i studieudgaven af New World Translation.
Trods nogle usædvanlige læsemåder og tekstvarianter er Codex Bezae endnu et godt vidnesbyrd om at bibelteksten er blevet bevaret uforandret frem til vor tid.
[Kildeangivelse på side 24]
Ovenfor: Gengivet med tilladelse af beskikkede repræsentanter for Cambridge University Library
Portræt til venstre: Med tilladelse af bestyrelsen for British Museum