Nyt fra Rigets arbejdsmark

Uformel forkyndelse giver resultater

VED en lejlighed indledte Jesus en samtale med at sige til en samaritansk kvinde ved en brønd: „Giv mig noget at drikke.“ (Johannes 4:7) Dette førte til at der blev aflagt et grundigt, uformelt vidnesbyrd. I dag kan vi også udrette meget hvis vi er åbne over for alle muligheder for at aflægge uformelle vidnesbyrd. En broder i Australien fik en samtale i gang da han sad på en bænk i en park og læste dagens skriftsted i dagsteksthæftet. En mand bemærkede hæftet og gav udtryk for at han også var interesseret i Bibelen. Han var katolik, men levede ikke efter sin tro. I den katolske skole var han blevet undervist i udviklingslæren, og nu vidste han ikke hvad han skulle tro på. Broderen lovede at skaffe ham bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?a To dage senere henvendte forkynderen sig på mandens arbejdsplads med bogen, men manden var ikke til stede. Hans sekretær nærmest rev bogen ud af hånden på broderen og sagde: „Vi har ventet på den bog!“

To timer senere ringede manden til broderen og bestilte yderligere to ’Skabelsesbøger’, og bad om at få besøg på kontoret. Da broderen kom derhen traf han manden samt to andre. Der blev oprettet et bibelstudium med dem alle tre plus sekretæren, og de aftalte at broderen skulle komme to gange om ugen. I de følgende uger medbragte manden sedler med mange bibelske spørgsmål fra sin veninde, der kaldte sig „genfødt“ kristen. Til sidst begyndte hun selv at overvære studiet, sammen med mandens kollega og dennes ven, som var evolutionist.

I fem måneder blev bibelstudiet holdt regelmæssigt to gange om ugen, hver anden gang i parken. Også sekretærens ven sluttede sig til studiegruppen. Kort tid efter flyttede mandens kollega og dennes ven til Idaho i De Forenede Stater, hvor de fortsatte deres studium. Nogle få uger senere blev manden kontaktet af en fremmed mand der spurgte hvad der var blevet af bibeldrøftelserne i parken. Han havde åbenbart lyttet til deres samtaler. Der blev derfor også påbegyndt et bibelstudium med ham.

Hvad endte det hele med? Atten måneder efter den første kontakt i parken blev manden gift med sin veninde, den tidligere „genfødte“ kristne, hvorefter de blev døbt. Sekretæren og hendes ven blev også gift og derefter døbt. Senere blev også mandens kollega og hans ven, der begge var flyttet til USA, døbt; den ene tjener nu som fast hjælpepioner. Den mand der lyttede til bibeldrøftelserne i parken har fortsat sit studium. Han er flyttet til Irland og ser nu frem til at skulle døbes!

Alt dette blot fordi en broder udnyttede sin frokostpause til uformel forkyndelse og Jehova velsignede hans indsats. Lad os på samme måde udnytte enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed om Jehovas rige for dem der hungrer efter sandheden fra Bibelen!

[Fodnote]