Den moralske udfordring ved at være fattig

„FOLK er fattige fordi de er dovne,“ har en afrikansk læge sagt. „Byen er fuld af dagdrivere. Hvis de virkelig ønskede et arbejde, kunne de også finde et. Ingen i dag behøver at være fattig.“

Det er rigtigt at der findes dovne mennesker og at dovenskab fører til fattigdom. Bibelen siger: „Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder — og som en landevejsrøver kommer din fattigdom, og din armod som en bevæbnet mand.“ (Ordsprogene 24:33, 34) Men mange fattige er alt andet end dovne. Tænk for eksempel på ham der skrev: „Frem til denne time lider vi både sult og tørst og er mangelfuldt klædt og bliver mishandlet og er hjemløse.“ (1 Korinther 4:11) Var denne skribent en uforbederlig dagdriver? Nej, for ordene er skrevet af apostelen Paulus. Han valgte at leve beskedent i økonomisk henseende for at kunne hellige sig den kristne tjeneste. Han led dog også afsavn på grund af forhold som han ikke selv var herre over, for eksempel religiøs forfølgelse.

De fleste fattige i dag er også ofre for omstændigheder som de ikke selv har haft indflydelse på — manglende uddannelse, økonomisk stagnation eller politiske uroligheder. Mange slider i det fra tidlig morgen til sen aften og har alligevel knap nok til dagen og vejen. Det er fristende at tjene lidt ekstra ved at benytte uærlige metoder, ja, det synes måske endda at være tvingende nødvendigt. Nogle siger at dette er tilladt ifølge Bibelen! For det hedder jo: „Man foragter ikke en tyv fordi han stjæler for at fylde sin sjæl når han er sulten.“ Og en vismand bad: ’Lad mig ikke komme i nød så jeg stjæler.’ — Ordsprogene 6:30; 30:8, 9.

Bibelens syn på ærlighed

Billiges uærlighed virkelig indirekte i disse bibelske skriftsteder? Lad os undersøge dem i sammenhæng. Efter at have medgivet at folk ikke foragter en tyv når han stjæler af bitter nød, fortsætter Ordsprogene 6:31: „Men findes han, kommer han til at betale syvfold tilbage; alt af værdi i sit hus må han aflevere.“ Når tyven fanges bliver han straffet, og han kommer til at undgælde for sin forbrydelse! Disse ord opmuntrer ikke til tyveri men advarer derimod fattige om at tyveri kan bringe skam og svære økonomiske tab over dem selv og deres familie og desuden koste dem deres selvrespekt.

Men hvad med vismandens bøn? Vismanden bad om at han ikke måtte komme i nød og ’stjæle og skade Guds navn’. (Ordsprogene 30:9) Ja, hvis en der hævder at tjene Jehova bærer sig uærligt ad, kan det bringe skam over Guds navn og hans folks menighed. Apostelen Paulus skrev: „Du som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du?“ Hvis kristne stjal, ville det føre til at ’Guds navn blev spottet blandt nationerne’. — Romerne 2:21, 24.

Bibelen siger derfor af gode grunde: „Det er bedre at have få midler og vandre uangribeligt end at gå krogveje og være rig.“ (Ordsprogene 28:6) Skønt Paulus også af og til manglede til dagen og vejen, greb han aldrig til uærlighed. Tværtimod skrev han: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ — Efeserne 4:28.

Løsningen: Tillid til Gud

Hvad med dem der arbejder hårdt uden at kunne tjene nok til at forsørge deres familie? Kan det undskyldes at de stjæler eller begår ulovligheder, især hvis en i familien rammes af sygdom eller der opstår en anden nødsituation? Det er der nogle der hævder. En borger i et afrikansk land siger: „I vores land er det sådan at hvis man er ærlig kan man ikke leve. Vil man overleve, må man foretage et par afstikkere på sin vej gennem livet.“

Overalt i Afrika kan man se ordene „Stol på Gud“ på lastbiler, på mure, overføringsbilleder og dørmærkater. I Bibelen siges der: „Stol på Jehova af hele dit hjerte.“ (Ordsprogene 3:5) Uærlighed vil altid være i modstrid med Bibelens formaninger. Men nytter det at stole på Jehova når man mangler alt?

Lad os vende tilbage til apostelen Paulus som blev udsat for både ’sult og tørst, kulde og nøgenhed’. (2 Korinther 11:27) Paulus har måske spurgt sig selv om han overlevede! Men efter 25 års kristen tjeneste, kunne han skrive: „Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:12, 13) Ja, Paulus stolede på Gud.

Paulus erkendte at Bibelens principper ikke blot var tomme, virkelighedsfjerne ord. De var anvisninger fra den levende Gud som hjælper og støtter dem der søger at efterleve hans ord. En gammel profet sagde: „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ — 2 Krønikebog 16:9.

Velsignelser ved at stole på Gud

Hvorfor er det så svært for de fleste at stole på Gud? Uden tvivl fordi deres kirke ikke har givet dem nogen grund til at gøre det. Kirkerne har gjort Gud navnløs, abstrakt, upersonlig og virkelighedsfjern for mennesker. Men gennem deres studium af Bibelen har Jehovas vidner lært at Gud ikke er en abstrakt kraft, men en person med et navn. (Salme 83:18; Hebræerne 9:24) De har lært hans egenskaber at kende og har erfaret at han er til at stole på. Ifølge Anden Mosebog 34:6 er Jehova „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. Jehovas vidner stoler på Gud og ved at han er ’rig på sandhed’. De kan derfor trygt fæste lid til hans løfte om at skabe en ny verden fri for den knugende fattigdom som store dele af menneskeheden nu lider under. — 2 Peter 3:13.

Millioner af Jehovas vidner har erfaret at det er praktisk muligt at stole på Gud. Rosaline, en forkynder i Sierra Leone, arbejder for eksempel hårdt fra klokken fem om morgenen til sent ud på aftenen for at skaffe føde og klæder til sig selv og sine seks børn. Hun fortæller: „Mange synes at det er umuligt at leve et ærligt liv, men jeg ved at det ikke passer. Nu og da løber jeg ind i vanskeligheder jeg ikke lige ved hvordan jeg skal klare. Men jeg ved at når jeg lever et ærligt liv, vil alting løse sig. Så jeg kæmper hårdt for ikke at mishage Jehova.“

En skribent har sagt: „En fattig mand med slunken mave har mere brug for håb . . . end for brød.“ Ja, håbløshed, fortvivlelse og kronisk modløshed kan være mere smertefuld end sult. Men den der lærer Gud at kende og får tillid til Ham, behøver ikke at fortvivle. „Jeg arbejder hårdt,“ tilføjer Rosaline, „men jeg er glad, for jeg ved at den tid kommer hvor jeg ikke behøver at arbejde lige så hårdt. Nu må jeg virkelig slide for at skaffe mig og min familie brød på bordet, men i Jehovas nye verden vil der være rigeligt at spise. I dag har jeg et håb og en glæde som jeg ikke havde før jeg lærte Jehova at kende.“ — Jævnfør Esajas 25:6; Åbenbaringen 21:3, 4.

De der stoler på Jehova kan også komme ud for økonomiske vanskeligheder ligesom apostelen Paulus. Men de behøver aldrig at overtræde Guds love for at klare sig økonomisk. Salmisten David skrev: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Salme 37:25) Gud velsigner og hjælper dem der sætter hans interesser først i livet. — Mattæus 6:25-33.

Hvis du er fattig, skal du altså „ikke give op med hensyn til at gøre det rette“. (2 Thessaloniker 3:13) Gå aldrig på kompromis i moralsk henseende. Opbyg et nært forhold til Gud og stol på at han vil hjælpe dig til at klare livets besværligheder. De der tjener Jehova og har tillid til ham får denne tilskyndelse: „Ydmyg jer . . . under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7.

[Tekstcitat på side 6]

„En fattig mand med slunken mave har mere brug for håb . . . end for brød“

[Illustration på side 7]

Jehovas vidner lærer andre at stole på Gud