Jag frem mod målet!
Hovedpunkter fra Filipperbrevet
APOSTELEN PAULUS ønskede at de kristne i Filippi fortsat skulle jage frem mod målet efter sejrsprisen, det evige liv. Derfor skrev han til dem omkring år 60 eller 61 e.v.t., under sit første fængselsophold i Rom. Brevet blev sendt til en menighed han selv havde oprettet omkring ti år tidligere i Filippi, en by der var blevet grundlagt af Filip af Makedonien (Alexander den Stores fader). I det første århundrede e.v.t. var Filippi blevet „den førende by i Makedoniens område“, et område som nu ligger i det nordlige Grækenland og det sydlige Jugoslavien. — Apostelgerninger 16:11, 12.
De troende i Filippi var fattige men gavmilde. De havde flere gange sendt Paulus noget som han trængte til. (Filipperne 4:14-17) Men brevet til filipperne var ikke blot et takkebrev. Det indeholdt også kærlige tilskyndelser og vejledning.
Kristne egenskaber tydelige
Paulus indleder sit brev med at udtrykke sin kærlighed til sine medtroende i Filippi. (1:1-30) Han takker Jehova for deres bidrag til fremme af den gode nyhed og beder om at deres kærlighed må blive endnu større. Paulus var glad for at hans fængselsophold havde givet brødrene „så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt“. Han ønskede at være sammen med Kristus, men følte at han endnu havde en opgave at udføre iblandt dem. Paulus tilskyndede filipperne til fortsat at kæmpe „skulder ved skulder for troen på den gode nyhed“.
Dernæst følger en vejledning om indstilling og opførsel. (2:1-30) Filipperne blev tilskyndet til at vise personlig interesse for andre og til at vise den samme ydmyge indstilling som var i Kristus. De ’skinnede som lysspredere i verden’ og blev tilskyndet til at bevare „et fast greb om livets ord“. Paulus håbede at sende Timoteus til dem og havde tillid til at han også selv snart ville komme. For at berolige dem med hensyn til Epafroditus, der havde været alvorligt syg, sendte Paulus denne loyale tjener til dem.
Bliv ved med at jage frem mod målet
Apostelen viser dernæst filipperne hvad de skal sætte deres lid til mens de fortsat jager frem mod målet. (3:1-21) De må sætte hele deres lid til Jesus Kristus, ikke til kødet, det vil sige omskærelse, sådan som nogle gjorde. Paulus betragtede sine fortrin i kødet som „en bunke affald“ i forhold til ’den langt større værdi som kundskaben om Jesus Kristus har’. Apostelen jagede „frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus,“ og tilskyndede filipperne til at have den samme indstilling.
At følge Paulus’ sidste råd ville hjælpe filipperne til at holde sig målet og sejrsprisen for øje. (4:1-23) Han tilskyndede dem til at lægge deres bekymringer frem for Gud i bøn og fylde deres sind med opbyggende tanker. Igen roser Paulus dem for deres gavmildhed og slutter med hilsener og med ønsket om at Herren Jesu Kristi ufortjente godhed må være med den ånd de lægger for dagen.
Paulus’ brev til filipperne tilskynder til gavmildhed, kærlighed og ydmyghed. Det opmuntrer os til at have tillid til Kristus og til at vi henvender os til Gud i inderlig bøn. Ja, Paulus’ brev til filipperne hjælper Jehovas vidner til fortsat at jage frem mod målet, sejrsprisen, det evige liv.
[Ramme/illustration på side 25]
Mod målet: „Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus,“ skrev Paulus. (Filipperne 3:13, 14) Apostelen anstrengte sig som om han deltog i et væddeløb. Han spildte ikke tid og kræfter på at se sig tilbage, men jagede frem mod målet — som en løber der opbyder alle sine kræfter for at komme over målstregen. For Paulus og andre salvede kristne er sejrsprisen himmelsk liv ved en opstandelse efter at de har afsluttet deres jordiske livsløb i trofasthed mod Gud. Men uanset om vi håber på liv i himmelen eller på jorden, lad os da bevare vor uangribelighed ind for Jehova og fortsat jage frem mod målet som hans vidner. — 2 Timoteus 4:7.