Hvad er det store stridsspørgsmål?

HVAD er det for et stort stridsspørgsmål vi alle står over for? Er det spørgsmålet om den stigende vandstand i verdenshavene eller forandringen i klimaet som følge af den globale opvarmning af atmosfæren? Handler det om nedbrydningen af ozonlaget, som medfører at vi udsættes for solens skadelige ultraviolette stråler? Har det at gøre med befolkningseksplosionen og dens ledsagende problemer i form af fattigdom og kriminalitet? Eller angår det udsigten til massedød i en kernekrig, hvor eventuelle overlevende vil dø af kulde, sult eller farlig stråling?

Det store stridsspørgsmål

Årbogen 1990 Britannica Book of the Year peger på et andet problem, idet den oplyser at 230 millioner af jordens indbyggere er ateister. Ifølge andre kilder er mange millioner desuden påvirket af Østens filosofi og tror sandsynligvis ikke på en Skaber. Andre millioner tror ganske vist på en Skaber, men har vidt forskellige forestillinger om ham. I mange tilfælde bringer de med deres adfærd stor forsmædelse over den Gud de hævder at tilbede. — 2 Peter 2:1, 2.

Hvis Gud er til — og det er han — må det største spørgsmål dreje sig om ham. Hvorfor har han skabt menneskene? Hvilket ansvar har vi over for ham? Hvad er hans reaktion på at mennesker ødelægger jorden? Og hvad vil han gøre ved de mange der nægter at tro på ham og gøre hans vilje? Det store spørgsmål som berører dig og mig, er om vi accepterer eller forkaster Guds styre, den Gud „som nævnes Jehova“. — Salme 83:19, Kalkar.

Universets tilblivelse

For dem der ikke tror på Gud er det selvfølgelig meningsløst at tale om ansvar over for ham. Men alle der betragter jordens skønhed og ordenspræg med ærlige øjne, må sande at der står en stor konstruktør bag. Det er rigtigt at mange videnskabsfolk forsøger at lade Gud ude af betragtning når de skal forklare naturens undere. Nogle mener for eksempel at universet i tidernes morgen var på størrelse med et knappenålshoved og at det siden har udvidet sig. De holder på at det skete „naturligt“, af sig selv, uden en Skabers medvirken. Men efter at have forklaret en populær ny teori om universets opståen, indrømmer fysikeren Hanbury Brown i bogen The Wisdom of Science: „Jeg tror at dette i de flestes øjne mere ligner et tryllenummer end en forklaring.“ Professor Brown siger at „verdens tilblivelse og mening“ er „store gåder“ som videnskaben ikke synes at kunne løse.

Videnskaben har bevist at stof og energi er to sider af samme sag, at stof kan omdannes til energi og omvendt. Atomsprængninger har vist at en lille stofmængde repræsenterer en umådelig energimængde. Hvorfra stammer al den energi der er bundet i de 100 milliarder stjerner i vores galakse eller i den milliard galakser som udgør det synlige univers?

Bibelen siger: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ Hvem er det der omtales her? Bibelen svarer: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ — Esajas 40:26; 42:5, 8.

Teorier om at jorden og det øvrige univers er fremkommet ved tilfældighedernes spil, berøver Skaberen, Jehova Gud, den ære der tilkommer ham. (Åbenbaringen 4:11) Og de fratager mennesket et stærkt motiv til at behandle jorden ansvarligt. Hvis alle gjorde sig klart at Gud vil kræve dem til regnskab for deres måde at behandle skaberværket på, ville de sikkert vise spørgsmål som forurening, nedbrydning af ozonlaget og klimaændringerne betydeligt større opmærksomhed.

Livets tilblivelse

Tænk også over spørgsmålet: Hvor kommer livet fra? Folk har fået at vide at livet er blevet til uden Guds indgriben. Men dette strider mod et velfunderet videnskabeligt princip. Engang mente man at biller kom fra kokasser, orme fra råddent kød og mus fra mudder. Så sent som i foregående århundrede lærte videnskabsfolk at mikroorganismer kunne opstå af livløst stof. Men disse påstande blev modbevist af Redi, Pasteur og andre. I The World Book Encyclopedia (1990-udgaven) siges der: „Efter Pasteurs forsøg accepterede de fleste biologer tanken om at alt liv stammer fra eksisterende liv.“

Ikke desto mindre teoretiserer videnskabsmænd om at forholdene var anderledes i en fjern urtid. De siger at de første encellede organismer opstod ved et tilfælde i en livløs stofblanding som de kalder en ’ursuppe’ og som skulle indeholde de kemiske stoffer livet er betinget af. „Tilfældet, og tilfældet alene, gjorde det hele, lige fra ursuppen til mennesket,“ erklærer Christian de Duve i bogen A Guided Tour of the Living Cell.

Bibelen siger om Gud: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:9) Dette udsagn harmonerer med hvad man kan iagttage, nemlig at liv kommer af allerede eksisterende liv. Men eftersom det brede flertal af videnskabsfolk foretrækker at betragte Guds dyrebareste gave, livet, som noget der er blevet til af sig selv, tror mange ikke at de skal stå Gud til ansvar for hvordan de bruger deres liv. Derfor overtræder de rask væk Guds love, undertrykker deres medmennesker, stjæler, myrder og anvender en uhyre mængde tid, penge og opfindsomhed på at fremstille gruopvækkende mordvåben.

Stridsspørgsmålet afgøres

Ud over ateister og modernister er der utallige andre der benægter Guds suverænitet. Det store flertal i dag hævder at tro på Gud, og mere end 1,7 milliarder bekender sig som kristne. I århundreder har kristenhedens kirker offentligt lovprist Gud under deres gudstjenester. Men hvor står de fleste af dem når det gælder spørgsmålet om Guds suverænitet?

Både som enkeltpersoner og som nationer betragtet har de tilsidesat Guds styre og er gået imod hans bud. Såkaldt kristne lande har deltaget i ugudelige voldshandlinger, deriblandt de to største krige i menneskehedens historie — og „kristne“ præster har velsignet hærene på begge sider af fronten! Ved deres hykleri har de givet et helt forvrænget billede af Gud. Som Bibelen siger: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ — Titus 1:16.

Imidlertid ’kan Gud ikke fornægte sig selv’. (2 Timoteus 2:13) På et tidspunkt vil han afgøre suverænitetsspørgsmålet med alle dets aspekter. Det vil han gøre i harmoni med sin hensigtserklæring: „De skal vide at jeg er Jehova.“ (Ezekiel 38:23) Men hvorfor har han ventet så længe? Hvordan vil han afgøre stridsspørgsmålet? Og hvordan kan man vælge rigtigt i denne vigtige sag?

[Kildeangivelse på side 2]

Forsidefoto (baggrund) U.S. Naval Observatory

[Kildeangivelse på side 3]

Foto (baggrund) U.S. Naval Observatory