Bliv ved med at vandre i lys og kærlighed

Hovedpunkter fra Første Johannesbrev

JEHOVA er ophav til lys og kærlighed. Vi må se hen til ham efter åndeligt lys. (Salme 43:3) Og kærlighed er en frugt af hans hellige ånd. — Galaterne 5:22, 23.

Lys og kærlighed er blandt de emner apostelen Johannes tager op i sit første inspirerede brev, som sandsynligvis er affattet i eller nær Efesus omkring år 98. Det er hovedsagelig skrevet for at beskytte kristne mod frafald og hjælpe dem til fortsat at vandre i lyset. Eftersom vi alle udsættes for prøver på vor tro, kærlighed og uangribelighed over for sandheden, kan vi have stor gavn af at gennemgå dette brev.

’I skal vandre i lyset’

Johannes gør det klart at trofaste kristne må vandre i det åndelige lys. (1:1–2:29) Han skriver: „Gud er lys, og der er slet intet mørke [intet ondt, umoralsk, falsk eller vanhelligt] forbundet med ham.“ Eftersom kristne der er salvet med ånden, „vandrer i lyset“, har de „fællesskab“ med Gud, Kristus og hinanden. De er også blevet renset for synd ved Jesu blod.

Uanset om vi er salvede kristne der har himmelsk håb, eller vi ser frem til at leve evigt på jorden, vil vi kun få gavn af Jesu offer hvis vi elsker vore brødre og ikke verden. Vi må undgå at lade os påvirke af „antikrist“, deriblandt frafaldne, der fornægter både Faderen og Sønnen. Og vi må aldrig glemme at kun de der holder fast ved sandheden og øver retfærdighed vil opnå evigt liv.

Guds børn viser kærlighed

Johannes beskriver dernæst Guds børn. (3:1–4:21) En af de ting der kendetegner dem er at de handler retfærdigt. De adlyder også Jehova Guds bud om at „tro på hans søns Jesu Kristi navn og elske hinanden“.

Den der ’kender Gud’, kender Jehovas hensigter og ved hvordan Han viser sin kærlighed. Dette skulle hjælpe os til at vise kærlighed. „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ Gud har vist sin kærlighed ved at han „udsendte sin søn som sonoffer for vore synder“. Når Gud har vist os så stor kærlighed, er vi skyldige at elske hinanden. Ja, alle der siger at de elsker Gud, bør også elske deres åndelige brødre.

Troen sejrer over verden

Det er kærlighed der får Guds børn til at adlyde hans bud, mens det er ved tro de sejrer over verden. (5:1-21) Vor tro på Gud, hans ord og hans søn sætter os i stand til at ’sejre over verden’ idet vi afviser dens forkerte tankegang og handlinger og får os til at holde Jehovas bud. Gud har givet ’dem der sejrer over verden’ håb om evigt liv, og han lytter når de beder i overensstemmelse med hans vilje. Eftersom ingen der er „født som følge af Gud“ øver synd, kan Satan ikke få tag i dem. Både de salvede og de der har et jordisk håb, bør dog huske at „hele verden ligger i den ondes magt“.

[Ramme/​illustration på side 29]

Et sonoffer: Jesus „er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore [Jesu salvede disciples] men også for hele verdens“, det vil sige resten af menneskeheden. (1 Johannes 2:2) Hans død udvirkede ikke en „soning“ (på græsk: hilasmosʹ, der betyder „forsoning“, „formildelse“), i den forstand at den mildnede sårede følelser hos Gud. Nej, Jesu offer udvirkede en forsoning ved at det tilfredsstillede den guddommelige retfærdigheds krav. Hvordan? Ved at han tilvejebragte et fuldgyldigt grundlag for tilgivelse af synd, så Gud kunne være „retfærdig, også når han erklærer det [syndige] menneske retfærdigt som har tro på Jesus“. (Romerne 3:23-26; 5:12) Ved at skaffe grundlaget for fuld soning for menneskers synder, gjorde Jesu offer det muligt for mennesker at søge og opnå forligelse med Jehova. (Efeserne 1:7; Hebræerne 2:17) Det bør vi være meget taknemmelige for!