Sygdom og død vil snart være borte!

INGEN ønsker at være syg eller at dø. En professor i medicinsk sociologi siger: „Denne stræben efter et længere liv synes at være næsten universel; den har kunnet iagttages hele vejen ned gennem historien og i de fleste samfund. Den har med den basale selvopretholdelsesdrift at gøre. . . . Ponce de Leon er blot den berømteste af en lang række mænd som brugte deres liv på at forlænge livet. Størstedelen af lægevidenskabens anstrengelser er viet til at bevare livet længst muligt ved at bekæmpe sygdom og død.“

Døden er så stik imod vor indre natur at vi automatisk forsøger at dulme sorgen når vore venner og slægtninge indhentes af den. Bogen Funeral Customs the World Over siger: „Der er ingen gruppe, fra den mest primitive til den mest civiliserede, som, når den er helt frit stillet og er i stand til det, ikke begraver eller fjerner sine dødes legemer ved en højtidelig ceremoni. . . . Det tilfredsstiller en dyb, universel trang. At gennemføre begravelsen synes kun ’ret’, og ikke at gøre det, især for dem som er nært forbundet ved familiebånd, følelser, samliv, fælles erfaring eller andre bånd, synes ’uret’, en unaturlig undladelse, noget som man må bede om tilgivelse for eller skamme sig over. . . . [Mennesket] er et væsen der højtideligt begraver sine døde.“

Sygdommens og dødens oprindelse

Den tanke at sygdom og død en dag vil blive fjernet, virker derfor meget tiltalende. Men er der grundlag for at nære et sådant håb? Ja, for disse forhåbninger bygger på et fornuftigt, pålideligt og ufejlbarligt grundlag, nemlig Skaberens inspirerede ord, Bibelen.

Denne bog forklarer klart og tydeligt årsagen til menneskers ulykke. Den fortæller at det første menneske, Adam, blev skabt af Gud og sat i et paradisisk hjem et sted i Mellemøsten. Adam blev skabt fuldkommen; han kendte ikke til sygdom og død. Snart blev han forenet med en hustru der var lige så fuldkommen, og sammen kunne de se frem til at leve evigt på jorden. — 1 Mosebog 2:15-17, 21-24.

Men idyllen varede ikke ret længe. Selvisk valgte Adam at leve uafhængigt af Gud, med slid, slæb, sygdom, smerte og død til følge. (1 Mosebog 3:17-19) Adams efterkommere fik det samme ulykkelige liv i arv som Adam havde valgt. Romerbrevet 5:12 forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Romerbrevet 8:22 tilføjer: „Vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“

På jorden eller i himmelen?

Bibelen forsikrer os imidlertid om at Gud snart vil bringe den lydige menneskehed tilbage til den lykkelige sundhedstilstand som Adam og Eva satte over styr. Åbenbaringen 21:3, 4 siger: „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ En profet i fortiden talte ligeledes om at der vil komme en tid da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.

Forestil dig en verden uden sygehuse, grave og kapeller. Forestil dig at kunne blive ved med at leve, uden at frygte for at blive syg og dø. Ja, Guds løfte rører ved nogle følelser dybt i os alle. Hvordan kan vi være sikre på at disse vidunderlige udsigter gælder jorden og ikke himmelen? Det fremgår af den sammenhæng de ovennævnte skriftsteder forekommer i. De første vers i Åbenbaringens 21. kapitel taler om „en ny himmel og en ny jord“. Her siges klart at Gud vil være hos menneskene og at de skal være hans folk. Løftet i Esajas’ Bog om at ingen længere vil være syg efterfølges af udsagnet: „Folket som bor i landet har fået sin brøde tilgivet.“

Disse opmuntrende løfter gælder altså livet på jorden! Og de harmonerer med Jesu bøn til sin Fader: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Hvorfor snart?

Jehovas vidner har hjulpet millioner til at indse at disse løfter vil blive opfyldt i nær fremtid. Hvordan kan de være så sikre på det? Det kan de på grund af de overvældende vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5) Jesu disciple bad om et tegn der angav hvornår afslutningen på tingenes ordning ville finde sted. I sit svar beskrev Jesus detaljeret den optrapning i verdensbegivenhederne der er sket siden udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.a Derefter tilføjede han: „Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ Afslutningen på den nuværende verdensordning vil komme endnu mens nogle fra den generation der oplevede 1914 er i live. — Mattæus 24:33, 34.

Jehova Gud vil give sin søn, Kristus Jesus, besked på at drage ud og fjerne alle årsager til lidelse og elendighed på den skønne planet Jorden. Bibelen omtaler opgøret med ondskaben som „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14, 16.

Et stort antal gudfrygtige mennesker vil overleve denne voldsomme verdensudvikling og komme til at opleve Kristi Jesu fredsstyre. (Åbenbaringen 7:9, 14; 20:4) Skønt han hersker fra himmelen vil alle der lever på jorden nyde gavn af styrets positive resultater — både de der overlever Harmagedonkrigen og de millioner som bagefter bliver oprejst fra de døde. Dette løfte vil da gå i opfyldelse: „Han [Kristus] må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Korinther 15:25, 26.

Vi kan derfor tillidsfuldt sige at sygdom og død snart vil blive fjernet. Dette er ikke blot fantasi eller ønsketænkning. Det er et sikkert løfte fra Jehova Gud, „der ikke kan lyve“. Vil du sætte din lid til dette håb? Det vil gavne dig til evig tid hvis du gør det! — Titus 1:2.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Sygdom og død vil snart blive erstattet med sundhed og liv — for evigt