Er dyrkelsen af modergudinder stadig levende?

I DEN tidlige kristne æra blev der stadig dyrket modergudinder. Apostelen Paulus stødte på denne tilbedelse i Efesus i Lilleasien. Ligesom i Athen, en anden by der dyrkede gudinder, havde han vidnet om „den Gud som har frembragt verden“, den levende Skaber, der ikke er „som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed“. Dette var for stærkt for efeserne, hvoraf de fleste tilbad modergudinden Artemis. De der levede af at fremstille Artemistempler af sølv, lavede optøjer. I omkring to timer råbte folkemængden: „Stor er efesernes Artemis!“ — Apostelgerninger 17:24, 29; 19:26, 34.

Efesernes Artemis

Grækerne tilbad også Artemis, men den Artemis efeserne dyrkede, havde ikke meget tilfælles med førstnævnte. Grækernes Artemis var en jomfruelig gudinde for jagt og barnefødsel. Efesernes Artemis var en frugtbarhedsgudinde. Hendes kæmpemæssige tempel i Efesus blev regnet for et af verdens syv underværker. Hendes statue, der ifølge sagnet var faldet ned fra himmelen, viste hende som den legemliggjorte frugtbarhed, idet brystkassen var dækket af flere rækker ægformede bryster. Den ejendommelige udformning af disse har givet anledning til adskillige fortolkninger. For eksempel mener nogle at de skal forestille kranse af æg, eller endog tyretestikler. Frugtbarhedssymbolikken er i hvert tilfælde tydelig.

Interessant nok oplyser The New Encyclopædia Britannica at den oprindelige statue af gudinden „var fremstillet af guld, elfenben, sølv og sort sten“. En velkendt statue af efesernes Artemis fra det andet århundrede viser hende med ansigt, hænder og fødder i sort.

Artemisstatuen blev ført gennem gaderne i optog. Bibelforskeren R. B. Rackham skriver: „I [Artemis]templet opbevaredes hendes . . . billeder, skrin og hellige redskaber af guld og sølv; disse blev ved de store højtider ført til byen og tilbage i en storslået procession.“ Disse højtider tiltrak hundredtusinder af pilgrimme fra hele Lilleasien, som købte miniaturetempler og hyldede Artemis som deres store Frue, Dronningen, Jomfruen, „den der lytter til bønner og tager imod dem“. I denne atmosfære krævede det stort mod af Paulus og hans medkristne at ophøje „den Gud som har frembragt verden“ frem for guder og gudinder lavet af „guld eller sølv eller sten“.

Fra modergudinde til „Guds Moder“

Det var netop over for Efesusmenighedens ældste at Paulus forudsagde et frafald. Han advarede om at der ville fremstå frafaldne som fremførte „fordrejede ting“. (Apostelgerninger 20:17, 28-30) De kristne i Efesus var i konstant fare for at blive lokket tilbage til dyrkelsen af modergudinden. Skete dette?

I New Catholic Encyclopedia læser vi: „Efesus blev et valfartssted fordi man antog at [apostelen] Johannes lå begravet der. . . . En anden overlevering, der er bevidnet af kirkemødet i Efesus (431), forbinder Den Velsignede Jomfru Maria med Skt. Johannes. Den basilika hvori kirkemødet blev afholdt, kaldtes Mariakirken.“ Et andet katolsk værk (Théo — Nouvelle encyclopédie catholique) refererer en „troværdig overlevering“ om at Maria ledsagede Johannes til Efesus, hvor hun tilbragte resten af sit liv. Hvorfor har denne formodede forbindelse mellem Efesus og Maria betydning for os i dag?

Vi lader The New Encyclopædia Britannica svare: „Ærefrygten for Guds moder bredte sig da den kristne kirke blev statskirke under Konstantin og de hedenske masser strømmede ind i kirken. . . . Deres gudsfrygt og religiøse bevidsthed var i årtusinder blevet formet af dyrkelsen af ’de store modergudinder’ og ’den guddommelige jomfru’, en udvikling der stammede helt fra de gamle folkereligioner i Babylonien og Assyrien.“ Kunne man finde et bedre egnet sted end Efesus at „kristne“ dyrkelsen af en modergudinde?

Det var således i Efesus at det såkaldte tredje økumeniske koncil erklærede Maria for „Theotokos,“ et græsk ord der betyder „Gud-føderske“ eller „Guds moder“. New Catholic Encyclopedia oplyser: „Kirkens brug af denne titel var utvivlsomt afgørende for at læren om Maria og hengivenheden for hende bredte sig i de følgende århundreder.“

Ruinerne af „Jomfru Marias kirke“, hvor dette kirkemøde fandt sted, kan stadig ses dér hvor oldtidens Efesus lå. Man kan også besøge et kapel som ifølge traditionen var det hus hvori Maria boede og døde. I 1967 besøgte pave Paul VI disse Mariahelligdomme i Efesus.

Ja, Efesus var den smeltedigel hvor den hedenske modergudindekult som apostelen Paulus blev konfronteret med i det første århundrede, forvandledes til inderlig hengivenhed for Maria som „Guds moder“. Mariadyrkelsen er den væsentligste årsag til at tilbedelsen af modergudinder har overlevet i „kristne“ lande.

Dyrkelsen af modergudinder stadig levende

Encyclopædia of Religion and Ethics citerer bibeleksperten W. M. Ramsay for det ræsonnement at „den ære der i det 5. århundrede vistes Jomfru Maria i Efesus, var [en fornyet] form af den anatoliske tilbedelse af Jomfrumoderen“. The New International Dictionary of New Testament Theology siger: „De katolske begreber ’Guds moder’ og ’himmelens dronning’ er yngre end Det Nye Testamente, men deres religionshistoriske rødder skal alligevel søges meget længere tilbage i Østen. . . . I den ærbødighed man senere har vist Maria, findes der mange spor af den hedenske dyrkelse af den guddommelige moder.“

Der er for mange og for tydelige spor til at der kan være tale om et sammentræf. Lighederne mellem statuerne af Maria med barnet og statuerne af hedenske gudinder som Isis er påfaldende. Når man i katolske kirker verden over ser hundreder af statuer og ikoner der forestiller Den Sorte Madonna, tænker man uvilkårligt på Artemisstatuen. Théo — Nouvelle encyclopédie catholique siger om disse Sorte Madonnaer: „De har tilsyneladende været et middel hvormed man vendte den resterende folkelige hengivenhed for Diana [Artemis] eller Kybele mod Maria.“ Processionerne for Jomfru Maria på dagen for hendes „optagelse i himmelen“ har også deres forløbere i processionerne til ære for Kybele og Artemis.

Alene Marias titler leder tanken hen på hedenske modergudinder. Isjtar blev hyldet som „Den Hellige Jomfru“, „Min Frue“ og ’den barmhjertige moder som lytter til bønner’. Isis og Astarte havde tilnavnet „Himmelens Dronning“. Kybele blev tituleret „Alle Velsignedes Moder“. Alle disse titler er med ubetydelige ændringer blevet tildelt Maria.

Det Andet Vatikankoncil opmuntrede til dyrkelse af „Den Velsignede Jomfru“. Pave Johannes Paul II er kendt for sin stærke hengivenhed for Maria. På sine omfattende rejser forsømmer han aldrig en lejlighed til at besøge Mariakirker som Den Sorte Madonnas Kirke i den polske by Częstochowa, og han har betroet hele verden i Marias varetægt. Det er derfor ikke overraskende at The New Encyclopædia Britannica under „modergudinde“ skriver: „Benævnelsen er også blevet hæftet på så forskellige figurer som stenalderens såkaldte Venus’er og Jomfru Maria.“

Men katolikkernes ærbødighed for Maria er ikke det eneste levn af denne dyrkelse af modergudinder. Besynderligt nok har tilhængere af kvindesagen publiceret meget om denne tilbedelse. De mener nemlig at kvinden er blevet undertrykt i vor aggressive, mandsdominerede verden og at dyrkelsen af et hunkønsvæsen afspejler menneskets længsel efter en mindre aggressiv verden. Tilsyneladende mener de også at dagens verden ville være bedre og fredeligere hvis den var mere feministisk orienteret.

Men modergudindedyrkelsen bragte ikke fred til oldtidens verden, og det vil den heller ikke gøre i dag. Desuden er Jehovas vidner, der tæller millioner og stadig vokser i antal, overbeviste om at det ikke er Maria der vil redde jorden, hvor højt de end respekterer og elsker hende som den trofaste kvinde der i det første århundrede fik den forret at føde og opdrage Jesus. Jehovas vidner tror heller ikke at kvindebevægelsen, hvor retfærdige nogle af dens krav end synes at være, kan indføre fred i verden. I stedet sætter de deres lid til den Gud som Paulus forkyndte for athenerne og efeserne, „den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den“. (Apostelgerninger 17:24; 19:11, 17, 20) Denne Gud, den Almægtige, hvis navn er Jehova, har givet løfte om en smuk ny verden „hvori retfærdighed skal bo“, og vi kan trygt stole på hans løfte. — 2 Peter 3:13.

Bibelens syn på kvindens stilling i forhold til Gud og manden vil blive uddybet senere i dette blad.

[Illustration på side 5]

ASTARTE Kana’ans frugtbarheds- og krigsgudinde

[Illustration på side 6]

ARTEMIS Efesus’ frugtbarhedsgudinde

[Kildeangivelse]

Musei dei Conservatori, Rom

[Illustration på side 7]

Kristenhedens modergudinde „GUDS MODER“

[Kildeangivelse]

Chartres-katedralen, Frankrig